FLIR Report Studio‎

Betjeningsvejledning

FLIR Report Studio‎

1.3

1 Ansvarsfraskrivelse

1.1 Ansvarsfraskrivelse

På alle produkter, der er fremstillet af FLIR Systems, ydes der garanti mod defekter og mangler i op til ét (1) år efter købsdatoen, forudsat at produktet er blevet opbevaret, anvendt og vedligeholdt i overensstemmelse med normal praksis og FLIR Systems.

For produkter, som ikke er fremstillet af FLIR Systems, men som indgår i systemer leveret af FLIR Systems til den oprindelige køber, hæfter alene den pågældende leverandør. FLIR Systems hæfter ikke på nogen måde for sådanne produkter.

Garantien gælder kun for den oprindelige køber og kan ikke overdrages til andre. Garantien dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, uheld eller brug under unormale driftsbetingelser. Forbrugsmateriale og -udstyr er ikke omfattet af garantien.

Hvis der er en defekt i et produkt, der er omfattet af denne garanti, må produktet ikke anvendes længere på grund af risikoen for yderligere skader. Køber skal omgående oplyse FLIR Systems om eventuelle defekter, da garantien ellers bortfalder.

FLIR Systems vil efter eget skøn reparere eller udskifte defekte produkter uden omkostninger for køberen, hvis det ved nærmere eftersyn viser sig, at der er en defekt eller fejl i konstruktionen, og hvis produktet returneres til FLIR Systems inden for den omtalte periode på ét år.

FLIR Systems påtager sig intet ansvar og hæfter ikke for defekter, der ikke falder ind under ovenstående beskrivelse.

Der ydes ingen andre garantier, hverken udtrykkelige eller underforståede. FLIR Systems fraskriver sig specifikt ansvaret for produktets salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål.

FLIR Systems er ikke ansvarlig for direkte, indirekte, specielle eller hændelige skader eller for følgeskader eller tab, uanset om de er baseret på påstande om kontraktbrud, skadevoldende handlinger eller andre juridiske principper.

Denne garanti er reguleret af svensk lov.

Enhver tvist, konflikt eller ethvert krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne garanti, afgøres endeligt ved voldgift i henhold til reglerne fastsat af voldgiftsinstituttet ved Stockholms handelskammer. Voldgiftsstedet er Stockholm. Det anvendte sprog i voldgiftsbehandlingen er engelsk.

1.2 Anvendelsesstatistik

FLIR Systems forbeholder sig retten til at indsamle anonyme anvendelsesstatistikker som en hjælp til at bevare og forbedre kvaliteten af vores software og tjenester.

1.3 Ændringer i registreringsdatabasen

Posten HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Control\Lsa\LmCompatibilityLevel i registreringsdatabasen ændres automatisk til niveau 2, hvis tjenesten FLIR Camera Monitor registrerer, at der er sluttet et FLIR-kamera til computeren med et USB-kabel. Ændringen udføres kun, hvis kameraenheden implementerer en fjernnetværkstjeneste, som understøtter netværkslogon.

1.4 Copyright

© 2016, FLIR Systems, Inc. Alle rettigheder forbeholdes globalt. Ingen del af softwaren, herunder kildekoden, må gengives, transmitteres, transskriberes eller oversættes til sprog eller computersprog i nogen form eller ved noget middel, det være sig elektronisk, magnetisk, optisk, manuelt eller på anden vis, uden forudgående skriftlig tilladelse fra FLIR Systems.

Vejledningen må ikke kopieres, fotokopieres, gengives, oversættes eller overføres til et elektronisk medie eller gøres maskinlæsbar uden forudgående skriftlig tilladelse fra FLIR Systems.

Navne eller mærker på produkterne er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende FLIR Systems og/eller dets datterselskaber. Alle andre varemærker, mærker eller virksomhedsnavne, der refereres til her, bruges kun til identifikationsformål og tilhører deres respektive ejere.

1.5 Kvalitetssikring

Det kvalitetssikringssystem, som disse produkter er udviklet og fremstillet under, er certificeret i henhold til ISO 9001-standarden.

FLIR Systems bestræber sig konstant på at videreudvikle sine produkter. Derfor forbeholder vi os ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer og forbedringer i vores produkter.

2 Bemærkning til brugeren

2.1 Bruger-til-bruger-forummer

Du kan udveksle ideer, problemer og løsninger med infrarød teknik med andre termografer over hele verden i vores bruger-til-bruger-forummer. Du kommer til disse forummer ved at besøge:

http://forum.infraredtraining.com/

2.2 Kurser

Du kan læse mere om kurser i infrarød teknik på:

2.3 Opdateringer til dokumentationen

Vores håndbøger opdateres flere gange årligt, og vi udsender også jævnligt meddelelser om vigtige produktændringer.

Du kan få adgang til de seneste håndbøger, oversættelser af håndbøger og meddelelser under fanen Download på:

Onlineregistreringen tager blot nogle få minutter. I downloadområdet findes også de nyeste udgaver af håndbøgerne til vores andre produkter samt håndbøger til vores ældre og udgåede produkter.

2.4 Softwareopdateringer

FLIR Systems udsender med jævne mellemrum softwareopdateringer, og du kan opdatere softwaren vha. denne opdateringstjeneste. Afhængigt af din software er opdateringstjenesten placeret på én eller begge af følgende placeringer:

Start > FLIR Systems > [Software] > Kontroller, om der er opdateringer.
Hjælp > Kontroller, om der er opdateringer.

2.5 Vigtig anmærkning til denne brugerhåndbog

FLIR Systems udarbejder alment gældende håndbøger, der dækker flere softwarevarianter inden for en softwareserie.

Det betyder, at denne håndbog indeholder beskrivelser og forklaringer, der eventuelt ikke vedrører din softwarevariant.

2.6 Supplerende licensoplysninger

For hver købt softwarelicens må softwaren installeres, aktiveres og bruges på to enheder, f.eks. én bærbar computer til dataindsamling i marken og én stationær computer til analyse på kontoret.

3 Kundehjælp

3.1 Generelt

Hvis du har brug for kundehjælp, kan du gå til:

3.2 Indsendelse af spørgsmål

Hvis du vil sende et spørgsmål til kundehjælpholdet, skal du være registreret bruger. Det tager kun få minutter at foretage en onlineregistrering. Hvis du kun vil søge i videnbasen efter eksisterende spørgsmål og svar, behøver du ikke at være registreret bruger.

Kontroller, at du har følgende oplysninger parat, når du vil sende et spørgsmål:

Kameramodel
Kameraets serienummer
Overførselsprotokollen eller -metoden mellem kameraet og din enhed (f.eks. HDMI, SD-kortlæser, Ethernet, USB eller FireWire)
Enhedstype (PC/Mac/iPhone/iPad/Android-enhed osv.)
Version af ethvert program fra FLIR Systems
Vejledningens fuldstændige navn, publikationsnummer og versionsnummer

3.3 Downloads

På webstedet med kundehjælp kan du downloade følgende, når det er relevant for produktet:

Firmwareopdateringer til dit infrarøde kamera.
Programopdateringer til din pc's/Mac's software.
Freeware og prøveversioner af pc-/Mac-software.
Brugerdokumentation for nuværende, udgåede og historiske produkter.
Mekaniske tegninger (i *.dxf- og *.pdf-format).
Cad-datamodeller (i *.stp-format).
Historier om anvendelse.
Tekniske datablade.
Produktkataloger.

4 Introduktion

FLIR Report Studio er en softwarepakke, som er udviklet til at gøre det nemt at oprette inspektionsrapporter.

I det følgende er nævnt eksempler på, hvad du kan gøre i FLIR Report Studio:

Importere billeder fra kameraet til en computer.
Tilføje, flytte og ændre størrelsen på måleværktøjer på et infrarødt billede.
Oprette Microsoft Word- og PDF-rapporter for de billeder, du ønsker.
Tilføje sidehoveder, sidefødder og logoer i rapporter.
Oprette dine egne rapportskabeloner.

5 Installation

5.1 Systemkrav

5.1.1 Operativsystem

FLIR Report Studio understøtter USB 2.0- og 3.0-kommunikation for følgende pc-operativsystemer:

Microsoft Windows 7, 32-bit
Microsoft Windows 7, 64-bit
Microsoft Windows 8, 32-bit
Microsoft Windows 8, 64-bit
Microsoft Windows 10, 32-bit
Microsoft Windows 10, 64-bit

5.1.2 Hardware

Personlig computer med en dual-core 2 GHz-processor.
4 GB RAM (minimum – 8 GB anbefales).
128 GB harddisk med mindst 15 GB ledig plads på harddisken
Dvd-rom-drev
Understøttelse af DirectX 9-grafik med:
- WDDM-driver
- 128 MB grafikhukommelse (minimum)
- Pixel Shader 2.0-hardware
- 32 bit pr. pixel.
SVGA-skærm (1024 × 768) (eller højere opløsning)
Internetadgang (der opkræves evt. betaling)
Lydudgang
Tastatur og mus eller et kompatibelt pegeredskab

5.2 Installation af FLIR Report Studio‎

5.2.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på installationsfilen flir-report-studio.exe. Dette starter guiden FLIR Report Studio Setup.

Markér afkrydsningsfeltet I agree to the license terms and conditions. Klik på Install. Dette starter opsætningen af FLIR Report Studio.

Når installationen er fuldført, skal du klikke på Close.

Installationen er nu fuldført. Genstart computeren, hvis du bliver bedt om det.

6 Administration af licenser

6.1 Aktivering af din licens

6.1.1 Generelt

Første gang du starter FLIR Report Studio, kan du vælge én af følgende muligheder:

Aktivere FLIR Report Studio online
Aktivere FLIR Report Studio via e-mail
Købe FLIR Report Studio, og modtage et serienummer til aktivering
Bruge FLIR Report Studio gratis i en prøveperiode.

6.1.2 Figur

Figur 6.1 Dialogboksen Aktivering

6.1.3 Aktivering af FLIR Report Studio‎ online

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Report Studio.
I dialogboksen til webaktivering skal du vælge Jeg har et serienummer og vil gerne aktivere FLIR Report Studio.
Klik på Næste.
Indtast dit serienummer, navn, din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.

Figur 6.2 Dialogboksen Online activation
Klik på Næste.
Klik på Aktiver nu!. Det starter processen med webaktivering.
Når meddelelsen Aktivering vellykket vises, skal du klikke på Luk.
Du har nu udført aktiveringen af FLIR Report Studio.

6.1.4 Aktivering FLIR Report Studio‎ via e-mail

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Report Studio.
Klik på Aktiver produktet via e-mail i dialogboksen til webaktivering.
Indtast dit serienummer, navn, din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.
Klik på Bed om oplåsningsnøgle via e-mail.
Din standardklient til e-mail åbnes, og der vises en e-mail, som ikke er sendt, hvor licensoplysningerne fremgår.
Bemærk Send denne e-mail uden at ændre indholdet.

Hovedformålet med e-mailen er at sende licensoplysningerne til aktivitetscenteret.
Klik på Næste. Programmet starter, og du kan fortsætte arbejdet, mens du venter på oplåsningsnøglen. Du skulle modtage en e-mail med oplåsningsnøglen i løbet af to dage.
Når e-mailen med oplåsningsnøglen ankommer, skal du starte programmet og indtaste oplåsningsnøglen i tekstfeltet. Se nedenstående figur.

Figur 6.3 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

6.1.5 Aktivering af FLIR Report Studio‎ på en computer uden adgang til internettet

Hvis din computer ikke har adgang til internettet, kan du bede om oplåsningsnøglen via e-mail fra en anden computer.

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Report Studio.
Klik på Aktiver produktet via e-mail i dialogboksen til webaktivering.
Indtast dit serienummer, navn, din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.
Klik på Bed om oplåsningsnøgle via e-mail.
Din standardklient til e-mail åbnes, og der vises en e-mail, som ikke er sendt, hvor licensoplysningerne fremgår.
Bemærk Hvis der ikke er en e-mailklient på computeren, vil du blive bedt om at konfigurere en e-mailklient.
Kopiér e-mailen, uden at ændre indholdet, til f.eks. et USB-stik, og send e-mailen til [email protected] fra en anden computer.
Hovedformålet med e-mailen er at sende licensoplysningerne til aktivitetscenteret.
Klik på Næste. Programmet starter, og du kan fortsætte arbejdet, mens du venter på oplåsningsnøglen. Du skulle modtage en e-mail med oplåsningsnøglen i løbet af to dage.
Når e-mailen med oplåsningsnøglen ankommer, skal du starte programmet og indtaste oplåsningsnøglen i tekstfeltet. Se nedenstående figur.

Figur 6.4 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

6.2 Overførsel af din licens

6.2.1 Generelt

Du kan overføre en licens fra én computer til en anden computer, så længe du ikke overskrider antallet af købte licenser.

Dermed kan du bruge softwaren på f.eks. en stationær computer og en bærbar computer.

6.2.2 Figur

Figur 6.5 Licensvisning (kun eksempelbillede).

6.2.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Report Studio.
Vælg Vis licensoplysninger i menuen Hjælp. Derved vises den licensvisning, der vises ovenfor.
Klik på Overfør licens i licensvisningen. Der vises en dialogboks til deaktivering.
Klik på Deaktiver i dialogboksen til deaktivering.
Start FLIR Report Studio på den computer, du vil overføre licensen til.
Så snart computeren har adgang til internettet, bliver licensen automatisk aktiveret.

6.3 Aktivering af yderligere softwaremoduler

6.3.1 Generelt

Til nogle programmer kan du købe yderligere moduler fra FLIR Systems. Før du kan bruge modulet, skal du aktivere det.

6.3.2 Figur

Figur 6.6 Licensvisning, der viser tilgængelige softwaremoduler (kun eksempelbillede).

6.3.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Download og installer softwaremodulet. Softwaremoduler leveres typisk som trykte skrabekort med et link til download.
Start FLIR Report Studio.
Vælg Vis licensoplysninger i menuen Hjælp. Derved vises den licensvisning, der vises ovenfor.
Vælg det modul, du har købt.
Klik på Aktiveringsnøgle.
På skrabekortet skal du skrabe feltet for at få vist aktiveringsnøglen.
Indtast nøglen i tekstfeltet Aktiveringsnøgle.
Klik på OK.
Softwaremodulet er nu blevet aktiveret.

7.1 Generelt

Første gang du starter FLIR Report Studio, skal du logge på en FLIR-kundesupportkonto. Hvis du allerede har en FLIR-kundesupportkonto, kan du bruge de samme loginoplysninger.

Din computer skal have adgang til internettet, når du logger på.
Medmindre du logger af, skal du ikke logge på igen for at bruge FLIR Report Studio.

7.2 Loginprocedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Report Studio.

Vinduet FLIR Login and Registration vises:

Sådan logger du på med din eksisterende FLIR-kundesupportkonto:

I vinduet FLIR Login and Registration skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode.
Klik på Log In. Afhængigt af internetforbindelsen kan det tage nogle sekunder, før FLIR Report Studio starter.

Sådan opretter du en ny FLIR-kundesupportkonto:

I vinduet FLIR Login and Registration skal du klikke på Create a New Account. Dette åbner siden FLIR Customer Support Center i en webbrowser.
Indtast de påkrævede oplysninger, og klik på Create Account.
I vinduet FLIR Login and Registration skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode.
Klik på Log In. Afhængigt af internetforbindelsen kan det tage nogle sekunder, før FLIR Report Studio starter.

7.3 Log af

Der er normalt ingen grund til at logge af. Hvis du logger af, skal du logge på igen for at starte FLIR Report Studio.

Følg denne fremgangsmåde:

I guiden FLIR Report Studio skal du klikke på dit brugernavn i øverste menulinje helt til højre.

Klik på Log Out.

Gør ét af følgende i dialogboksen:

Klik på Yes for at logge af og afslutte FLIR Report Studio. Dette lukker programmet og arbejde, der ikke er gemt, går tabt.
Klik på No for at annullere og gå tilbage til programmet.

8 Arbejdsgang

8.1 Generelt

Når du udfører en infrarød inspektion, følger du en typisk arbejdsgang. I dette afsnit vises et eksempel på arbejdsgangen under en infrarød inspektion.

Brug kameraet til at tage infrarøde billeder og/eller digitale fotos.
Slut kameraet til en computer med et USB-stik.
Start guiden FLIR Report Studio, og vælg en rapportskabelon.
Importér billederne fra kameraet til computeren.
Markér de billeder, du vil medtage i rapporten
Juster de infrarøde billeder, tilføj måleværktøjer osv. ved hjælp af FLIR Report StudioImage Editor.
Gør et af følgende:
- Opret en ikke-radiometrisk Microsoft Word-rapport.
- Opret en radiometrisk Microsoft Word-rapport.
Send rapporten til kunden som en vedhæftet fil i en e-mail.

9 Opret infrarøde rapporter

9.1 Generelt

Guiden FLIR Report Studio sikrer, at du nemt og effektivt kan oprette rapporter. Guiden giver dig mulighed for at finjustere og tilpasse din rapport, før den oprettes. Du kan vælge forskellige rapportskabeloner, tilføje billeder, redigere billeder, flytte billeder op og ned og tilføje rapportegenskaber såsom kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen.

Brug af guiden FLIR Report Studio er den nemmeste måde at lave en rapport på. Men du kan også oprette en rapport fra et tomt Microsoft Word-dokument ved at tilføje og fjerne objekter og ændre egenskaber for objekter som beskrevet i afsnittet 12.2 Styring af objekter i rapporten.

9.2 Typer af rapporter

Du kan oprette følgende typer af rapporter ved hjælp af guiden FLIR Report Studio:

En komprimeret rapport: Dette er en rapport i *.docx-filformat, som indeholder infrarøde billeder, eventuelt tilhørende visuelle billeder og resultattabeller. Rapporten kan redigeres med almindelige Microsoft Word-funktioner, men ingen radiometriske data er inkluderet.
En redigerbar rapport: Dette er en avanceret rapport i *.docx-filformat, som indeholder infrarøde billeder, eventuelt tilhørende visuelle billeder og resultattabeller. Ud over grundlæggende redigering kan der udføres avanceret radiometrisk analyse ved at bruge FLIR Word Add-in-funktionerne i Microsoft Word.

FLIR Report Studio leveres med en række rapportskabeloner. Du kan også oprette dine egne skabeloner. Se afsnittet 13 Oprettelse af rapportskabeloner.

9.3 Skærmelementer i guiden FLIR Report Studio‎

9.3.1 Vinduet Skabelon

9.3.1.1 Figur

9.3.1.2 Forklaring

Menulinje. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.3.3 Menulinje.
Venstre rude med skabelonkategorier. Vælg Alle skabeloner for at vise alle de skabeloner, der er tilgængelige i FLIR Report Studio, eller vælg en skabelonkategori for at finde en bestemt rapportskabelon. Se også afsnittet 13.2.5 Valg af en skabelonkategori.
Midterste rude med rapportskabeloner.
Knap til at oprette en ny skabelon fra en grundlæggende rapportskabelon. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.1 Tilpasning af en basisskabelon til en rapport.
Knap til at oprette en ny skabelon fra den valgte rapportskabelon. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.3 Redigering af en eksisterende skabelon – startende fra guiden FLIR Report Studio‎.
Højre rude med en forhåndsvisning af den valgte rapportskabelon.
Brugernavn. Klik for at vise loginoplysninger. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 7 Login.
Knappen Annullér. Klik for at afslutte guiden FLIR Report Studio. Dette lukker programmet og arbejde, der ikke er gemt, går tabt.
Knappen Næste. Klik for at fortsætte med den valgte rapportskabelon.
Knappen Søg efter skabelon. Klik for at finde en skabelon, der skal bruges til den aktuelle rapport.
Knappen Importér skabelon. Klik for at importere en ny skabelon til FLIR Report Studio.

9.3.2 Vinduet Billede

9.3.2.1 Figur

9.3.2.2 Forklaring

Menulinje. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.3.3 Menulinje.
Venstre rude med en mappestruktur. Mapperne Favoritter og Nylig findes kun i guiden FLIR Report Studio.
Midterste rude med filerne i den valgte mappe.
Højre rude med en forhåndsvisning af de valgte billeder.
Brugernavn. Klik og vælg Log af for at logge af. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 7.3 Log af.
Feltet Rapportnavn.
Rullemenu med dataafsnit (tilgængelig til skabeloner med flere DATA- afsnit). Brug rullemenuen til at vælge, hvilket DATA-afsnit du vil føje billeder til. Vælg Auto for automatisk at føje billeder til DATA-afsnittene. Programmet respekterer opsætningen i DATA-afsnittene, hvilket vil sige, at et termisk billede føjes til et DATA-afsnit med et termisk billedobjekt og et digitalt foto føjes til et afsnit med et digitalt billedobjekt. Se også afsnittet 13.2.4 Tilføjelse af flere DATA-afsnit.
Ændr rækkefølge og fjern knapper.
- Hvis du vil ændre rækkefølgen af billederne, skal du vælge et billede og klikke på (Flyt kapitlet op) eller (Flyt kapitlet ned).
- Hvis du vil fjerne et billede fra rapporten, skal du vælge billedet og klikke på (Slet kapitlet ).
- Hvis du vil fjerne alle billeder fra rapporten, skal du klikke på (Fjern alle kapitler).
Knappen Generér. Klik på pilen og vælg et af følgende:
- Generér en redigerbar rapport for at oprette en rapport med komplette radiometriske data.
- Generér en komprimeret rapport for at generere en komprimeret rapport med flade, infrarøde billeder og resultattabeller.
Knappen Forrige. Klik for at returnere til vinduet Skabelon.
Knappen Rapportegenskaber. Klik for at se dialogboksen Rapportegenskaber. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.4 Procedure, trin 10.
Vælg og tilføj knapper.
- Klik på (Vælg alle billeder i denne mappe) for at vælge alle billeder i den midterste rude.
- Klik på (Føj valgte billeder til rapporten) for at føje billeder valgt i den midterste rude til rapporten.
Klik på (Føj alle billeder til rapporten) for at føje alle billeder i den midterste rude til rapporten.
Filstyringsknapper.
- Klik på (Sortér efter dato) eller (Sortér efter navn) for at ændre sorteringsrækkefølgen af filerne i den midterste rude.
- Klik på (Små ikoner) for at få vist filerne i den midterste rude med små ikoner.
- Klik på (Store ikoner) for at få vist filerne i den midterste rude med store ikoner.
Knappen Importér. Klik for at importere billeder fra et kamera, der er tilsluttet computeren. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 10 Import af billeder fra kameraet.

9.3.3 Menulinje

9.3.3.1 Menuen Fil

Menuen Fil indeholder følgende kommandoer:

Gem session. Klik for at gemme en session. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.5 Gem en session.
Indlæs session. Klik for at indlæse en session. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.5 Gem en session.
Afslut. Klik for at afslutte guiden FLIR Report Studio. Dette lukker programmet og arbejde, der ikke er gemt, går tabt.

9.3.3.2 Menuen indstillinger

Menuen Indstillinger indeholder følgende kommandoer:

Indstillinger. Klik for at få vist dialogboksen Indstillinger. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.6 Ændring af indstillingerne.

9.3.3.3 Menuen Hjælp

Menuen Hjælp indeholder følgende kommandoer:

Dokumentation. Klik og vælg Online for at se de nyeste hjælpefiler fra internettet eller Offline for at se de hjælpefiler, der er installeret på din computer.
FLIR Store. Klik her for at gå til websitet FLIR.
FLIR Support Center. Klik her for at gå til FLIR Support Center.
Licensoplysninger. Klik for at få vist licensvisningen.
Validér FLIR-licens (aktiveret, hvis du endnu ikke har aktiveret din FLIR Report Studio-licens). Klik for at åbne aktiveringsdialogboksen. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 6 Administration af licenser.
Kontrollér for opdateringer. Klik for at kontrollere, om der er softwareopdateringer. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 15 Softwareopdatering.
Om. Klik for at få vist den aktuelle version af FLIR Report Studio.

9.4 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start guiden FLIR Report Studio ved at gøre et af følgende:

Vælg FLIR Report Studio i menuen Start (Start > Alle programmer > FLIR Systems > FLIR Report Studio).
Klik på Ny rapport på fanen FLIR i et Microsoft Word-dokument.

I venstre rude skal du vælge Alle skabeloner for at få vist alle tilgængelige skabeloner i FLIR Report Studio eller vælge en skabelonkategori for at finde en bestemt rapportskabelon.

Klik på en rapportskabelon i midterste rude. Der vises en forhåndsvisning af hver side i den valgte rapportskabelon i højre rude.

Klik på Næste nederst i vinduet for at fortsætte med den valgte skabelon.

Vælg mappen med de billeder, der skal medtages i rapporten, i venstre rude. Du kan også importere billeder fra et kamera, der er tilsluttet computeren, ved at klikke på Importér i nederste venstre hjørne af vinduet.

Du kan føje billeder til rapporten ved at gøre et eller flere af følgende:

Klik for at vælge et billede. Brug Ctrl-tasten og/eller Skift + klik for at vælge flere billeder. Gør derefter et af følgende:
- Træk og slip billederne i højre rude
- Klik på (Føj valgte billeder til rapporten) nederst i den midterste rude.
Hvis du vil tilføje alle billeder fra den midterste rude, skal du klikke på (Føj alle billeder til rapporten) nederst i den midterste rude.
Hvis du vil tilføje alle billeder i en mappe, skal du gøre et af følgende:
- Træk og slip mappen fra venstre rude til højre rude.
- Højreklik på mappen, og vælg Føj til rapport.

I højre rude skal du gøre følgende:

Hvis du vil ændre rækkefølgen af billederne, skal du vælge et billede og klikke på (Flyt kapitlet op) eller (Flyt kapitlet ned).
Hvis du vil fjerne et billede fra rapporten, skal du vælge billedet og klikke på (Slet kapitlet ).
Hvis du vil fjerne alle billeder fra rapporten, skal du klikke på (Fjern alle kapitler).

Du kan redigere et billede ved at gøre et af følgende:

Højreklik på billedet, og vælg Redigér billede.
Dobbeltklik på billedet.

Dette åbner FLIR Report StudioImage Editor. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 11 Analyse og redigering af billeder.

Indtast navnet på rapporten i feltet RAPPORTNAVN i øverste del af vinduet.

Klik på pilen Generér nederst i vinduet. Vælg et af følgende:

Generér en redigerbar rapport for at oprette en rapport med komplette radiometriske data.
Generér en komprimeret rapport for at generere en komprimeret rapport med flade, infrarøde billeder og resultattabeller.

Dialogboksen Rapportegenskaber vises.

Gør et eller mere af følgende:

Indtast kundeoplysningerne og oplysningerne om inspektionen i de foruddefinerede felter.
Klik på Importér for at importere egenskaberne fra en tidligere gemt tekstfil.
Klik på Tilføj for at tilføje en ny egenskab.
Vælg en egenskab, og brug piletasterne eller for at flytte egenskaben op eller ned.
Vælg en egenskab, og klik på Fjern for at fjerne egenskaben.
Klik på Eksportér for at eksportere de aktuelle indstillinger for egenskaben til en tekstfil.

Klik på OK for at oprette en rapport med de viste egenskaber. Dette genererer en rapport, der gemmes i mappen med rapporter, som angivet i Indstillinger. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9.6 Ændring af indstillingerne.

Rapporten åbner i et Microsoft Word-dokument. De(t) valgte billede(r) og oplysningerne, der er indtastet i dialogboksen Rapportegenskaber udfylder de tilsvarende pladsholdere i rapporten.

(Gælder for redigerbare rapporter). Gør et af følgende for at redigere et billede:

Klik på billedet. Klik på Billedbehandlingsprogram på fanen FLIR.
Højreklik på billedet, og vælg Redigér billede.
Dobbeltklik på billedet.

Dette åbner FLIR Report StudioImage Editor. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 11 Analyse og redigering af billeder.

(Gælder for redigerbare rapporter). Se afsnittet 12.2 Styring af objekter i rapporten for at ændre objekter i rapporten.

Gem rapporten.

9.5 Gem en session

En session er en måde at gemme en rapport på, som endnu ikke er blevet færdiggjort i guiden FLIR Report Studio. Du kan indlæse en gemt session i guiden FLIR Report Studio og fortsætte med rapporten senere.

I guiden FLIR Report Studio skal du gøre et af følgende:

Vælg Fil > Gem session for at gemme en session.
Vælg Fil > Indlæs session for at indlæse en session.

9.6 Ændring af indstillingerne

Du kan ændre indstillingerne for guiden FLIR Report Studio.

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg Valgmuligheder > Indstillinger.

På fanen Rapport kan du vælge indstillinger for oprettelse af rapporter.

Rapportmappe. Standarddestinationsmappen for nye rapporter.
Skabelonmappe. Mappen, hvor rapportskabeloner er placeret.
Prompt om rapportens filnavn. Markér afkrydsningsfeltet for at få vist dialogboksen Gem som, før en rapport gemmes.
Tilføj automatisk tilhørende visuelle billeder, når du tilføjer termiske billeder. Gælder grupperede kamerabilleder. Tilføjer grupperede visuelle billeder, der er knyttet til termiske billeder, samtidig med at den føjer termiske billeder til rapporten.
Bed ikke om rapportegenskaber under generering af rapport. Markér afkrydsningsfeltet for at generere en rapport uden først at vise dialogboksen Rapportegenskaber .
Bemærk Dialogboksen Rapportegenskaber kan altid blive vist ved at klikke på knappen Rapportegenskaber nederst i vinduet Billede. Se afsnittet 9.3.2 Vinduet Billede .
Fjern tomme gruppepladsholdere fra rapporten. Markér afkrydsningsfeltet for at fjerne pladsholdere, der ikke er blevet tilføjet billeder for, fra rapporten.
Luk program, når rapporten er generet. Markér afkrydsningsfeltet for at lukke guiden FLIR Report Studio, når rapporten er blevet genereret.
Behold overlappende billede. Markér afkrydsningsfeltet for at få vist de termiske billeder med den overlapning, der er gemt i billedfilen.

På fanen Enheder kan du vælge indstillinger for temperatur og afstandsenheder.

Markér afkrydsningsfeltet Foretræk skabelonenheder for at anvende enhedsindstillingerne, som angivet i rapportskabelonen. Hvis ingen enheder angives i skabelonen, gælder enhedsindstillingerne i felterne Temperatur og Afstand.
Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Foretræk skabelonenheder for at anvende enhedsindstillingerne i felterne Temperatur og Afstand.

På fanen Importér kan du vælge indstillinger for import af billeder.

Standardmappe til import af billeder. Standarddestinationsmappen for importerede billeder fra et kamera, der er tilsluttet til computeren.
Overskriv eksisterende billeder. Markér afkrydsningsfeltet for at erstatte eksisterende billeder med importerede billeder.
Slet kildebilleder efter import. Markér afkrydsningsfeltet for at slette billederne i kameraet efter import.

10 Import af billeder fra kameraet

10.1 Generelt

Du kan importere billeder fra et kamera, der er tilsluttet computeren.

10.2 Fremgangsmåde for import

Følg denne fremgangsmåde:

Tænd kameraet.

Slut kameraet til computeren med et USB-kabel.

Start guiden FLIR Report Studio

Vælg en rapportskabelon, og klik på Næste nederst til højre i vinduet.

Klik på Importér nederst til venstre i vinduet.

Dialogboksen Importér billeder vises, så du kan se billederne i kameraet. Hvis kameraet har mere end en mappe, kan du vælge mapperne i venstre rude.

I højre rude skal du markere et flere af afkrydsningsfelterne:

Overskriv eksisterende billeder.
Slet kildebilleder efter import.

Gælder kameraer med mere end én mappe: Gør et af følgende:

Klik på Importér alle mapper nederst til venstre for at importere alle billederne i mappen.
Importér alle billederne i alle mapper ved at trykke på Ctrl-tasten + klik for at vælge mapperne. Klik derefter på Importér mapper nederst til højre.
Importér alle billeder i én mappe ved at vælge mappen og derefter klikke på Importér mappe nederst til højre.
Importér valgte billeder i én mappe ved vælge mappen og trykke på Ctrl-tasten + klik for at markere billederne. Klik derefter på Importér elementer nederst til højre.

Gælder kameraer med én mappe: Gør et af følgende:

Importér alle billeder ved at klikke på Importér alle nederst til venstre.
Importér valgte billeder ved at trykke på Ctrl-tasten + klik for at markere billederne. Klik derefter på Importér elementer nederst til højre.

Dialogboksen Søg efter mappe vises. Vælg destinationsmappen, eller opret en ny mappe.

Billederne er nu importeret til computeren.

11 Analyse og redigering af billeder

11.1 Generelt

FLIR Report StudioImage Editor er et effektivt værktøj til analyse og redigering af infrarøde billeder.

Dette er nogle af de funktioner og indstillinger, du kan eksperimentere med:

Tilføjelse af måleværktøjer.
Justering af det infrarøde billede.
Ændring af farvefordelingen.
Ændring af farvepaletten.
Ændring af billedtilstande.
Arbejde med farvealarmer og isotermer.
Ændring af måleparametrene.

11.2 Sådan startes Image Editor‎

Du kan starte Image Editor fra guiden FLIR Report Studio og fra FLIR Word Add-in.

11.2.1 Sådan startes Image Editor‎ fra guiden FLIR Report Studio‎

Følg denne fremgangsmåde:

Gør et af følgende:

Dobbeltklik på et billede i midterste rude.
Dobbeltklik på et billede i højre rude.

11.2.2 Sådan startes Image Editor‎ fra FLIR Word Add-in‎

Du kan starte Image Editor fra en redigerbar, infrarød rapport.

Følg denne fremgangsmåde:

Gør et af følgende:

Dobbeltklik på et billede i rapporten.
Vælg et billede, og klik på Billedbehandlingsprogram på fanen FLIR .
Højreklik på et billede, og vælg Redigér billede.

11.3 Skærmelementer i Image Editor‎

11.3.1 Figur

11.3.2 Forklaring

Værktøjslinje for måling.
Billedtilstand på værktøjslinjen.
Temperaturskala.
Miniaturevisning af det infrarøde billede.
Miniaturevisning af det digitale billede (hvis det er tilgængeligt).
Resultater og informationsrude:
- Bemærkning.
- Målinger.
- Parametre.
- Kommentarer.
- Billedoplysninger.
Knappen Luk.
Knappen Gem.
Knap til automatisk justering.
Navigationsknapper. Klik på knapperne for at gå til næste/forrige billede.
Knappen Zoomindstilling. Klik på knappen, og vælg en af de foruddefinerede zoomindstillinger.
Knappen Zoom. Klik på knappen for at få vist knapperne Zoom ind og Zoom ud.
Knappen Panorering. Klik på knappen og træk derefter billedet for at panorere i et billede, der er zoomet ind på.

11.4 Grundlæggende billedredigeringsfunktioner

11.4.1 Rotation af billedet

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Rotér billede og målinger) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en værktøjslinje.

Gør en af følgende ting på værktøjslinjen:

Klik på for at rotere billedet mod uret.
Klik på for at rotere billedet med uret.

11.4.2 Beskæring af billedet

Du kan beskære et billede og gemme det beskårne billede som en kopi af det originale billede.

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Beskær) på målingsværktøjslinjen. Der vises en boks på billedet.

Vælg det område, der skal beskæres, ved at flytte og justere størrelsen på boksen.

Gør ét af følgende i boksen:

Klik på for at beskære billedet. Dette åbner dialogboksen Gem som.
Klik på for at annullere beskæringen.

11.5 Arbejd med måleværktøjer

11.5.1 Generelt

Til måling af temperaturer kan du bruge et eller flere måleværktøjer, f.eks. et punkt, en boks, en cirkel eller en linje.

Når du føjer et måleværktøj til billedet, vises den målte temperatur i højre rude på Image Editor. Værktøjsopsætningen gemmes også i billedfilen, og den målte temperatur bliver tilgængelig til visning i din infrarøde rapport.

11.5.2 Tilføjelse af et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

Gør et af følgende på målingsværktøjslinjen:

Vælg (Tilføj punkt) for at tilføje et punkt.
Vælg (Tilføj felt) for at tilføje et felt.
Vælg (Tilføj ellipse) for at tilføje en ellipse.
Vælg (Tilføj linje) for at tilføje en linje.

Klik på det sted på billedet, hvor måleværktøjet skal placeres.

11.5.3 Flytning og ændring af størrelsen på et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Markering) på målingsværktøjslinjen.

Flyt et måleværktøj ved at markere værktøjet på billedet og trække det til en ny placering.

Tilpas størrelsen på et måleværktøj ved at markere værktøjet på billedet og bruge markeringsværktøjet til at trække de håndtag, der vises på rammen rundt om værktøjet.

11.5.4 Oprettelse af lokale markører for et måleværktøj

11.5.4.1 Generelt

Image Editor overholder alle eksisterende mærker for et måleværktøj, som det er sat op i kameraet. Men nogle gange vil du gerne tilføje et mærke, når billedet analyseres. Det gør du ved at bruge lokale mærker.

11.5.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Markering) på målingsværktøjslinjen.

Højreklik på værktøjet, og vælg Lokale mærker for min./maks./gns..

Markér eller fjerne de mærker, du vil tilføje eller fjerne, i dialogboksen.

Klik på OK.

11.5.5 Beregning af arealer

11.5.5.1 Generelt

Afstanden, der er inkluderet i billedparameterdataene, kan bruges som basis for arealberegninger. Et typisk anvendelsesområde er at bestemme størrelsen af en fugtplet på en væg.

Hvis du vil beregne arealet af en overflade, skal du føje et måleværktøj til rektangler eller cirkler til billedet. Image Editor beregner arealet af overfladen, der er omsluttet af rektangel- eller cirkelværktøjet. Beregningen er et estimat af overfladearealet baseret på afstandsværdien.

11.5.5.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Tilføj et rektangel- eller cirkelværktøj, se afsnittet 11.5.2 Tilføjelse af et måleværktøj.

Juster størrelsen af rektangel- eller cirkelværktøjet i forhold til objektets størrelse, se afsnittet 11.5.3 Flytning og ændring af størrelsen på et måleværktøj.

Højreklik på værktøjet, og vælg Lokale mærker for maks./min./gns.. Vælg afkrydsningsfeltet Område i dialogboksen. Dette viser det beregnede areal, baseret på afstandsværdien, i ruden MÅLINGER.

Klik på værdifeltet i ruden PARAMETRE for at ændre afstandsværdien, indtast en ny værdi og tryk på Enter. Det omberegnede område, baseret på den nye afstandsværdi, vises i ruden MÅLINGER.

11.5.5.1.2 Beregning af længder

11.5.5.1.2.1 Generelt

Afstanden, der er inkluderet i billedparameterdataene, kan bruges som basis for længdeberegninger.

Hvis du vil beregne længden, skal du føje et måleværktøj til linjer til billedet. Image Editor beregner et estimat over linjelængden baseret på afstandsværdien.

11.5.5.1.2.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Tilføj et måleværktøj til linjer, se afsnittet 11.5.2 Tilføjelse af et måleværktøj.

Juster størrelsen af linjeværktøjet i forhold til objektets størrelse, se afsnittet 11.5.3 Flytning og ændring af størrelsen på et måleværktøj.

Højreklik på værktøjet, og vælg Lokale mærker for maks./min./gns.. Markér afkrydsningsfeltet Længde i dialogboksen. Dette viser den beregnede længde, baseret på afstandsværdien, i ruden MÅLINGER.

Klik på værdifeltet i ruden PARAMETRE for at ændre afstandsværdien, indtast en ny værdi og tryk på Enter. Det omberegnede område, baseret på den nye afstandsværdi, vises i ruden MÅLINGER.

11.5.6 Opsætning af en differenceberegning

11.5.6.1 Generelt

En differenceberegning giver forskellen (delta) mellem to temperaturer – f.eks. for to punkter eller et punkt og den maksimale temperatur i billedet.

11.5.6.2 Procedure

11.5.6.2.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Tilføj delta) på målingsværktøjslinjen.

Differenceberegningen vises under MÅLINGER i højre rude.

Gør følgende for at ændre indstillingen for differenceberegningen:

Klik på (Redigér) i højre rude. Der vises en dialogboks.
Vælg måleværktøjer og hvilke værdier (maksimum, minimum eller gennemsnit), du vil anvende i differenceberegningen i dialogboksen. Du kan også vælge en fast temperaturreference.

Klik på icon (Slet) for at slette differenceberegningen.

11.5.7 Sletning af et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Markering) på målingsværktøjslinjen.

Vælg måleværktøjet på billedet, og gør et af følgende:

Tryk på tasten Delete på tastaturet.
Højreklik på værktøjet, og vælg Slet.

11.6 Justering af det infrarøde billede

11.6.1 Generelt

Et infrarødt billede kan justeres manuelt eller automatisk.

I Image Editor kan du manuelt ændre de øverste og nederste niveauer i temperaturskalaen. Det gør det nemmere at analysere billedet. Du kan f.eks. ændre temperaturskalaen til værdier tæt på temperaturen på et bestemt objekt i billedet. Det gør det muligt at registrere uregelmæssigheder og mindre temperaturforskelle i den specifikke del af billedet.

Hvis du autojusterer et billede, justerer Image Editor billedet, så lysstyrken og kontrasten på billedet bliver optimal. Det betyder, at farveoplysningerne fordeles til de eksisterende temperaturer i billedet.

I nogle situationer kan billedet indeholde meget varme eller kolde områder uden for dit interesseområde. I sådanne tilfælde kan du udelukke disse områder og bruge farveoplysningerne udelukkende til temperaturerne i dit interesseområde, når du autojusterer billedet. Du kan gøre dette ved at definere et autojusteringsområde.

11.6.2 Eksempel 1

Her er to infrarøde billeder af en bygning. På venstre billede, som er automatisk justeret, gør det store temperaturområde mellem den klare himmel og den opvarmede bygning det svært at foretage en korrekt analyse. Du kan analysere bygningen yderligere, hvis du ændrer temperaturskalaen til værdier, der ligger tæt på bygningens temperatur.

Automatisk

Manuel

11.6.3 Eksempel 2

Her er to infrarøde billeder af en adskiller på en strømlinje. For at gøre det nemmere at analysere temperaturvariationer i adskilleren er temperaturskalaen på det højre billede blevet ændret til værdier, der ligger tæt på adskillerens temperatur.

Automatisk

Manuel

11.6.4 Ændring af temperaturniveauerne

Følg denne fremgangsmåde:

Træk den øverste skydeknap op eller ned for at ændre det øverste niveau i temperaturskalaen.

Træk den nederste skydeknap op eller ned for at ændre det nederste niveau i temperaturskalaen.

11.6.5 Autojuster billedet

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på Auto for at autojustere billedet.

11.6.6 Definition af et auto-justeringsområde

Et autojusteringsområde indstiller de øverste og nederste niveauer i temperaturskalaen til maksimum- og minimumtemperaturer i området. Ved at bruge farveoplysninger for kun de relevante temperaturer får du flere detaljer i dit interesseområde.

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Angiv område for automatisk justering) på værktøjslinjen for måling.

Brug det viste værktøj til at oprette et område. Dette område kan flyttes og skaleres, så det tilpasses til dit interesseområde.

Vælg området, og gør et af følgende for at slette autojusteringsområdet:

Tryk på tasten Delete på tastaturet.
Højreklik på området, og vælg Slet.

11.7 Ændring af farvefordelingen

11.7.1 Generelt

Du kan ændre fordelingen af farver i et billede. En anden farvefordeling kan gøre det nemmere at analysere billedet mere grundigt.

11.7.2 Definitioner

Du kan vælge mellem følgende farvefordelinger:

Temperaturlineær: Dette er en billedvisningsmetode, hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til temperaturværdierne i pixlerne.
Histogramudligning: Dette er en billedvisningsmetode, der fordeler farveoplysningerne over de eksisterende temperaturer på billedet. Denne metode til fordeling af oplysninger kan især være nyttig, når billedet indeholder få spidser med meget høje temperaturværdier.
Signallineær: Dette er en billedvisningsmetode, hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til signalværdierne i pixlerne.
Digital Detail Enhancement: Dette er en billedvisningsmetode, hvor højfrekvent indhold i billedet, f.eks. kanter og hjørner, forstærkes for at øge synligheden af detaljerne.

11.7.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Højreklik på billedet, og vælg Farvefordeling. Dette viser en menu.

Vælg en af følgende fremgangsmåder i menuen:

Temperaturlineær.
Histogramudligning.
Signallineær.
Digital Detail Enhancement.

11.8 Ændring af farvepaletten

11.8.1 Generelt

Du kan skifte den palet, som bruges til at vise de forskellige temperaturer på et billede. En anden palet kan gøre det nemmere at analysere et billede.

Farvepalet	Billedeksempel
Arktisk
Kold
Grå
Jern
Lava
Regnbue
Regnbue HC
Varm

11.8.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Klik på den palet, som du vil bruge, i menuen.

11.9 Ændring af billedtilstande

11.9.1 Generelt

For nogle billeder kan du ændre billedtilstanden.

11.9.2 Typer af billedtilstande

Billedtilstand	Billedeksempel
Termisk MSX (Multi Spectral Dynamic Imaging): Denne tilstand viser et infrarødt billede, hvor objektets kanter er forbedrede. Den termiske balance/fotobalancen kan justeres.
Termisk: Denne tilstand viser et fuldt infrarødt billede.
Termisk fusion: Denne tilstand viser et digitalt billede, hvor nogle dele er vist med infrarødt, afhængigt af temperaturgrænserne.
Termisk blanding: Kameraet viser et blandet billede, der bruger en blanding af infrarøde pixels og digitale fotopixels. Den termiske balance/fotobalancen kan justeres.
Billede i billede: Denne tilstand viser en infrarød billedramme oven på et digitalt billede.
Digitalkamera: Denne tilstand viser et fuldt digitalt billede.

11.9.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et af følgende på billedtilstandens værktøjslinje:

(Termisk MSX).
(Termisk).
(Termisk fusion).
(Termisk blanding).
(Billede i billede).
(Digitalkamera).

Gælder for tilstandene Termisk MSX og Termisk blanding: Klik på pilen ved siden af billedtilstandsikonet, og træk skydeknappen til venstre eller højre for at justere den termiske balance/fotobalancen.

Gælder for tilstanden Digitalkamera: Klik på pilen ved siden af billedtilstandsikonet, og markér afkrydsningsfeltet for at ændre billedet til gråtone.

11.10 Arbejde med farvealarmer og isotermer

11.10.1 Generelt

Farvealarmer (isotermer) gør det nemt at registrere uregelmæssigheder på et infrarødt billede. Isotermkommandoen anvender en kontrastfarve på alle pixels med en temperatur over, under eller mellem de indstillede temperaturniveauer. Der er også alarmtyper, som er specifikke for byggebranchen: fugt- og isoleringsalarmer.

Du kan vælge en af følgende typer farvealarmer:

Alarm for over. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur over det angivne temperaturniveau.
Alarm for under. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur under det angivne temperaturniveau.
Intervalalarm. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur mellem to angivne temperaturniveauer.
Fugtalarm: Udløses, når en overflade, hvor den relative fugtighed overskrider en indstillet værdi, registreres.
Isoleringsalarm: Udløses, hvis en væg har mangelfuld isolering.
Tilpasset alarm: Denne alarmtype giver dig mulighed for manuelt at ændre indstillingerne for en standardalarm.

Indstilling af parametre for den aktiverede farvealarm vises under ALARM i højre rude.

11.10.2 Billedeksempler

Tabellen nedenfor indeholder en beskrivelse af de forskellige farvealarmer (isotermer).

Farvealarm	Billede
Alarm for over
Alarm for under
Intervalalarm
Fugtalarm
Isoleringsalarm

11.10.3 Indstilling af alarmer for over og under

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Vælg en af følgende fremgangsmåder i menuen:

Alarm for over.
Alarm for under.

I højre rude skal du notere parameteren Grænse. Områder i billedet med en temperatur over eller under denne temperatur vil blive farvet med en isotermfarve. Du kan ændre denne grænse og også ændre isotermfarven i menuen Farve.

11.10.4 Indstilling af intervalalarm

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Vælg Intervalalarm i menuen.

I højre rude skal du notere parametrene Øverste grænse og Nederste grænse. Områder i billedet med en temperatur mellem disse to temperaturer vil blive farvet med isotermfarven. Du kan ændre disse grænser og også ændre isotermfarven i menuen Farve.

11.10.5 Indstilling af en fugtalarm

11.10.5.1 Generelt

Fugtalarmen (isoterm) kan registrere områder, hvor der er risiko for udvikling af mug, eller hvor der er risiko for, at fugt bliver til flydende vand (dvs. dugpunktet).

11.10.5.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Vælg Fugtalarm i menuen. Afhængigt af objektet vil visse områder nu blive farvet med en isotermfarve.

I højre rude skal du notere parameteren Beregnet grænse. Det er den temperatur, hvor der er risiko for fugt. Hvis parameteren Grænse for rel. luftf. er angivet til 100%, er det også dugpunktet, dvs. den temperatur, hvor fugtigheden bliver til flydende vand.

11.10.6 Indstilling af en isoleringsalarm

11.10.6.1 Generelt

Isoleringsalarmen (isoterm) kan registrere områder, hvor der kan være en mangelfuld isolering i bygningen. Den udløses, hvis isoleringsniveauet er under en forudindstillet værdi for udsivende energi gennem væggen – det såkaldte termiske indeks.

Forskellige bygningsreglementer anbefaler forskellige værdier for det termiske indeks, men typiske værdier er 0,6–0,8 for nye bygninger. Se i dine nationale bygningsreglementer for anbefalinger.

11.10.6.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Vælg Isoleringsalarm i menuen. Afhængigt af objektet vil visse områder nu blive farvet med en isotermfarve.

I højre rude skal du notere parameteren Beregnet isolering. Det er den temperatur, hvor isoleringsniveauet falder under den definerede værdi for energilækage i bygningens struktur.

11.10.7 Indstilling af en tilpasset alarm

11.10.7.1 Generelt

En tilpasset alarm er en alarm af en af følgende typer:

Alarm for over.
Alarm for under.
Intervalalarm.
Fugtalarm.
Isoleringsalarm.

For disse tilpassede alarmer kan du manuelt angive et antal forskellige parametre, sammenlignet med at bruge standardalarmerne:

Baggrund.
Farver (halvgennemsigtige eller faste farver).
Omvendt interval (kiun for isotermen Interval ).

11.10.7.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Farve) på målingsværktøjslinjen. Dette viser en menu.

Vælg Tilpasset alarm i menuen.

I højre rude skal du angive følgende parametre:

For Over og Under:
- Baggrund.
- Grænse.
- Farve.
For Interval:
- Baggrund.
- Øverste grænse.
- Nederste grænse.
- Farve.
- Omvendt interval.
For Fugtighed:
- Baggrund.
- Relativ fugtighed.
- Grænse for rel. luftf..
- Atmosfærisk temp..
- Farve.
For Isolering:
- Baggrund.
- Indendørstemperatur.
- Udendørstemperatur.
- Isoleringsfaktor (0-1).
- Farve.

11.11 Ændring af de lokale parametre for et måleværktøj

11.11.1 Generelt

Til nøjagtige målinger er det vigtigt at indstille måleparametrene. Måleparametrene, der er gemt sammen med billedet, vises i højre rude, under PARAMETRE.

I nogle situationer kan du have brug for at ændre en måleparameter (objekt) for blot et enkelt måleværktøj. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis måleværktøjet er foran en overflade, som er betydeligt mere reflekterende end andre overflader på billedet, eller hvis måleværktøjet er over en genstand, som er længere væk end de øvrige genstande på billedet.

Se afsnit 18 Termografiske måleteknikker for at få flere oplysninger om objektparametre, .

Følgende indikatorer bruges, når lokale parametre aktiveres for et måleværktøj:

I billedet vises en stjerne (*) ved siden af måleværktøjet.
I resultattabellen fra Image Editor vises et ikon ved siden af måleværdien.
I resultatfelter og -tabeller i infrarøde rapporter vises en stjerne (*), og de lokale parameterværdier er medtaget i parentes.

11.11.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg icon (Markering) på målingsværktøjslinjen.

Højreklik på redskabet, og vælg Lokale parametre.

Vælg Brug lokale parametre i dialogboksen.

Indtast en værdi for én eller flere parametre.

Klik på OK.

11.12 Arbejde med kommentarer

11.12.1 Generelt

Du kan bruge kommentarer til at gemme ekstra oplysninger i et infrarødt billede. Kommentarer gør rapportering og efterbehandling mere effektivt ved at vise vigtige oplysninger om billedet, f.eks. oplysninger om betingelser og sted for billedoptagelsen.

Nogle kameraer giver dig mulighed for at tilføje kommentarer direkte i kameraet, f.eks. bemærkninger (billedbeskrivelser), tekst-, tale- og skitsekommentarer. Disse kommentarer (hvis tilgængelige) vises i højre rude af Image Editor. Du kan også tilføje bemærkninger (billedbeskrivelser) og tekstkommentarer til billeder ved hjælp af Image Editor.

11.12.2 Om billedbeskrivelser.

11.12.2.1 Hvad er en billedbeskrivelse?

En billedbeskrivelse er en kort beskrivelse i fritekstformat, som gemmes i en infrarød billedfil. Den bruger et standardtag i *.jpg-filformatet og kan hentes af andet software.

I Image Editor og FLIR-kameraer kaldes billedbeskrivelsen for bemærkninger.

11.12.2.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

I højre rude skal du indtaste billedbeskrivelsen i feltet under BEMÆRKNING.

11.12.3 Om tekstanmærkninger

11.12.3.1 Hvad er en tekstanmærkning?

En tekstkommentar er tekstoplysninger om noget i et billede og består af en gruppe af informationspar – etiket og værdi. Man bruger tekstkommentarer til at rapportere og efterbehandle mere effektivt ved at angive vigtige oplysninger om billedet, f.eks. forhold, fotos og oplysninger om, hvor billedet blev taget.

En tekstanmærkning er en kommentar i et beskyttet format fra FLIR Systems, og oplysningerne kan ikke hentes af andre leverandørers software. Funktionen baserer sig meget på interaktion af brugeren. I kameraet kan brugeren vælge en af flere værdier for hver etiket. Brugeren kan også angive numeriske værdier og lave tekstanmærkninger om registrerede målingsværdier på skærmen.

11.12.3.2 Oprettelse af en tekstanmærkning til et billede

Følg denne fremgangsmåde:

Under TEKSTKOMMENTARER i højre rude skal du gøre ét af følgende:

Klik på

. Dette tilføjer en tekstkommentarrække. Gentag for at tilføje flere rækker.

Klik på . Dette åbner dialogboksen Tekstkommentarer.

Indtast de ønskede etiketter og værdier. Se eksempler på nedenstående billede.

12 Arbejde i Microsoft Word‎-miljøet

12.1 Skærmelementer i FLIR Word Add-in‎

12.1.1 Fanen FLIR

Efter installation af FLIR Report Studio vises fanen FLIR til højre for standardfanerne i båndet på dine Microsoft Word-dokumenter.

Klik på Ny rapport for at oprette en ny rapport. Dette starter guiden FLIR Report Studio. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9 Opret infrarøde rapporter.
Klik på Termisk billede for at indsætte et termisk billedobjekt. Et termisk billedobjekt er en pladsholder, der automatisk indlæser et termisk billede, når en rapport er oprettet. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.2 Indsættelse af et termisk billedobjekt.
Klik på Digitalt billede for at indsætte et digitalt billedobjekt. Et digitalt billedobjekt er en pladsholder for det visuelle billede, der er tilknyttet et termisk billede. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.3 Indsættelse af et digitalt billedobjekt.
Klik på Felt for at indsætte et feltobjekt. Et feltobjekt er en pladsholder, der automatisk viser oplysninger om et termisk billede, når en rapport oprettes. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.4 Indsættelse af et feltobjekt.
Klik på Tabel for at indsætte et tabelobjekt. Et tabelobjekt er en pladsholder, der automatisk viser en tabel med bestemte oplysninger tilhørende et termisk billede, når en rapport oprettes. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.5 Indsættelse af et tabelobjekt.
Klik på Rapportegenskaber for at indsætte et objekt for rapportegenskaber. Et objekt for rapportegenskaber er en pladsholder, som automatisk viser kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen, når en rapport oprettes. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.6 Indsættelse af et objekt for rapportegenskaber.
Vælg et termisk billede, og klik på Billedbehandlingsprogram for at redigere billedet. Dette starter FLIR Report StudioImage Editor. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 11 Analyse og redigering af billeder.
Klik på pilen Opret ny skabelon, og gør et af følgende:
- Klik på Opret ny skabelon for at oprette en ny rapportskabelon ved at tilpasse en grundlæggende rapportskabelon.
- Klik på Opret fra eksisterende skabelon for at oprette en ny rapportskabelon ved at ændre en eksisterende rapportskabelon.
Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13 Oprettelse af rapportskabeloner.
Klik på pilen Indstillinger for at få vist menuen Indstillinger. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.1.2 Menuen Indstillinger.
Klik på pilen i gruppen Eksportér, og gør derefter et af følgende:
- Klik på Flad DocX for at eksportere rapporten som en flad rapport. En flad rapport kan stadig redigeres ved hjælp af de almindelige Microsoft Word-funktioner, men det er ikke længere muligt at administrere billed-, felt- og tabelobjekter.
- Klik på PDF for at eksportere rapporten som en ikke-redigerbar PDF-fil.
Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.7 Eksport af en rapport.
Klik på Formeladministration for at oprette en formel til avancerede beregninger på elementer i et infrarødt billede. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.4 Arbejde med formler.
(Hvis du endnu ikke har aktiveret din FLIR Report Studio-licens). Klik for at åbne aktiveringsdialogboksen. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 6 Administration af licenser.

12.1.2 Menuen Indstillinger

Menuen Indstillinger indeholder følgende kommandoer:

Opdatér sidenumre. Klik for at opdatere sidenumre for felter, der er relateret til billederne.
Angiv enheder. Klik for at angive den foretrukne temperatur og afstandsenheder. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.9 Ændring af indstillingerne.
Skabelonkategorier (tilgængelig, når du opretter en rapportskabelon). Klik for at vælge en kategori for rapportskabelonen. Du kan flere oplysninger i afsnittet 13.2.5 Valg af en skabelonkategori.
Hjælp. Klik for at få vist menuen Hjælp. Se afsnittet 12.1.2.1 Menuen Hjælp.

12.1.2.1 Menuen Hjælp

Menuen Hjælp indeholder følgende kommandoer:

Dokumentation. Klik og vælg Online for at se de nyeste hjælpefiler fra internettet eller Offline for at se de hjælpefiler, der er installeret på din computer.
FLIR Store. Klik her for at gå til websitet FLIR.
FLIR Support Center. Klik for at gå til FLIR Support.
Licensoplysninger. Klik for at få vist licensvisningen.
Kontrollér for opdateringer. Klik for at kontrollere, om der er softwareopdateringer. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 15 Softwareopdatering.
Om. Klik for at få vist den aktuelle version af FLIR Word Add-in.

12.2 Styring af objekter i rapporten

12.2.1 Generelt

En rapportskabelon indeholder pladsholdere for objekter såsom termiske billeder, digitale fotos, tabeller, rapportegenskaber osv.

Når du opretter en rapport på basis af en rapportskabelon, indsættes disse pladsholdere automatisk baseret på de billeder, du vælger at medtage i rapporten. Du kan også indsætte yderligere objekter og ændre deres egenskaber, når du har åbnet rapporten i Microsoft Word, som beskrevet i nedenstående afsnit.

Når du opretter dine egen rapportskabeloner, skal du se afsnittet 13 Oprettelse af rapportskabeloner, indsætter du objekter og definerer deres egenskaber iht. nedenstående afsnit.

12.2.2 Indsættelse af et termisk billedobjekt

Et termisk billedobjekt er en pladsholder, der automatisk indlæser et termisk billede, når en rapport oprettes.

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor det termiske billede skal vises i rapporten.

Klik på Termisk billede på fanen FLIR. Dette viser en termisk billedpladsholder på siden.

Hvis du redigerer en rapport, kan du åbne et termisk billede i pladsholderen. Se afsnittet 12.2.8 Erstatning af et billede.

Hvis du opretter en rapportskabelon, kan du efterlade pladsholderen som den er, uden at åbne et billede.

12.2.3 Indsættelse af et digitalt billedobjekt

Et digitalt billedobjekt er en pladsholder for det visuelle billede, der er tilknyttet et termisk billede.

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor det digitale billede skal vises i rapporten.

Klik på Digitalt billede på fanen FLIR.

Hvis der er mere end ét termisk billede i rapporten, vises dialogboksen Vælg reference. Klik på det termiske billede, som det digitale billede, du vil indsætte, er tilknyttet, og klik på OK.

Hvis der kun er et termisk billede i rapporten, indsættes det tilhørende digitale billede automatisk.

En digital billedpladsholder vises på siden. Pladsholdertallet refererer til det tilhørende termiske billede.

12.2.4 Indsættelse af et feltobjekt

12.2.4.1 Generelt

Et feltobjekt er en pladsholder, der automatisk viser oplysninger, der er tilknyttet et termisk billede, når en rapport oprettes.

Et feltobjekt består af en etiket og en værdi, f.eks. Bx1-gennemsnit 42,3 ℃. Du kan vælge kun at vise værdien i rapporten, f.eks. 42,3 ℃.

12.2.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor feltobjektet skal vises i rapporten.

Klik på Felt på fanen FLIR.

Hvis der er mere end ét billede i rapporten, vises dialogboksen Vælg reference. Klik på det billede, du vil bruge som reference ved udfyldning af feltobjektet, og klik på OK.

Hvis der kun er ét billede i rapporten, forbindes feltobjektet automatisk til dette billede.

Dialogboksen Indsæt felt vises.

Brug ruderne GRUPPE og FELT til at vælge det indhold, som feltobjektet skal vise. En forhåndsvisning af feltobjektet (etiket og værdi) vises i dialogboksen.

Gør et af følgende:

Markér afkrydsningsfeltet Indsæt titel for at få vist etiketten og værdien i rapporten.
Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Indsæt titel for kun at få vist værdien i rapporten.

Klik på OK.

Feltobjektet med det indhold, du har valgt, vises nu i rapporten.

12.2.5 Indsættelse af et tabelobjekt

12.2.5.1 Generelt

Et tabelobjekt er en pladsholder, der automatisk viser en tabel med bestemte oplysninger tilhørende et termisk billede, når en rapport oprettes.

Følgende tabelobjekter er tilgængelige:

Målinger.
Parametre.
METERLiNK.
Geolokation.
Kameraoplysninger.
Filoplysninger.
Tekstkommentarer.
Bemærkninger.
Formler.

Ud over de indbyggede tabelobjekter kan du oprette dine egne tabelobjekter. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.5.3 Oprettelse af et tilpasset tabelobjekt.

Du kan også indsætte en oversigtstabel, herunder oplysninger om alle termiske billeder i rapporten. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.5.4 Indsættelse af en oversigtstabel.

12.2.5.2 Indsættelse af et tabelobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor tabelobjektet skal vises i rapporten.

Klik på Tabel på fanen FLIR.

Hvis der er mere end ét billede i rapporten, vises dialogboksen Vælg reference. Klik på det billede, du vil bruge som reference ved udfyldning af tabelobjektet, og klik på OK.

Hvis der kun er ét billede i rapporten, forbindes tabelobjektet automatisk til dette billede.

Dialogboksen Indsæt tabel vises.

Brug ruderne TABEL og TABELELEMENTER til at vælge det indhold, som tabelobjektet skal vise.

Bemærk

Du kan kun indsætte tabelelementer fra samme type tabel. Du skal først oprette en tilpasset tabel for at oprette en tabel med tabelelementer. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2.5.3 Oprettelse af et tilpasset tabelobjekt .
Hvis du vil indsætte et formeltabelobjekt, skal du først oprette en formel. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.4 Arbejde med formler .

En strukturel forhåndsvisning af tabellen vises i dialogboksen. Hvis du vil ændre rækkefølgen af tabelelementerne, skal du klikke på en række i forhåndsvisningen og derefter klikke på pileknappen icon eller icon .

Gør et af følgende:

Markér afkrydsningsfeltet Indsæt overskrift for at få vist tabellen med en overskrift i rapporten.
Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Indsæt overskrift for at åbne tabellen uden en overskrift i rapporten.

Klik på OK.

Tabelobjektet med det indhold, du har valgt, vises nu i rapporten.

12.2.5.3 Oprettelse af et tilpasset tabelobjekt

Hvis de indbyggede tabelobjekter ikke opfylder dine behov, kan du oprette dine egne tabelobjekter.

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor tabelobjektet skal vises i rapporten.

Klik på Tabel på fanen FLIR.

Hvis der er mere end ét billede i rapporten, vises dialogboksen Vælg reference. Klik på det billede, du vil bruge som reference ved udfyldning af tabelobjektet, og klik på OK.

Hvis der kun er ét billede i rapporten, forbindes tabelobjektet automatisk til dette billede.

Dialogboksen Indsæt tabel vises.

Klik på knappen Opret.

Dialogboksen Tilføj/rediger tabel vises.

I tekstfeltet Tabelnavn skal du angive navnet på din tabel.

Brug ruderne GRUPPE og FELT til at vælge det indhold, du vil vise. Gør et af følgende for at medtage et element i tabellen:

Klik på elementet i ruden FELT, og klik derefter på knappen Tilføj.
Dobbeltklik på elementet i ruden FELT.
Placer markøren over elementet i ruden FELT, og klik derefter på den viste -knap.

Gør et af følgende for at slette et tabelelement:

Klik på rækken i forhåndsvisningen, og klik derefter på knappen Fjern.
Placer markøren over elementet i forhåndsvisningen, klik derefter på den viste -knap.

Klik på OK.

Dialogboksen Indsæt tabel vises. I ruden TABEL vises din tabel under Tilpasset.

I dialogboksen Indsæt tabel kan du gøre følgende:

Klik på tabellen i ruden TABEL, og klik derefter på knappen Rediger for at redigere en tilpasset tabel.
Klik på tabellen i ruden TABEL, og klik derefter på knappen Fjern for at slette en tilpasset tabel.
Klik på knappen Importér for at importere en tilpasset tabel.
Klik på tabellen i ruden TABEL, og klik derefter på knappen Eksportér for at eksportere en tilpasset tabel.

Gør et af følgende:

Markér afkrydsningsfeltet Indsæt overskrift for at få vist tabellen med en overskrift i rapporten.
Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Indsæt overskrift for at åbne tabellen uden en overskrift i rapporten.

Klik på OK.

Tabelobjektet med det indhold, du har valgt, vises nu i rapporten.

12.2.5.4 Indsættelse af en oversigtstabel

Et oversigtstabelobjekt er en pladsholder, der automatisk viser en tabel med bestemte oplysninger om alle termiske billeder i rapporten.

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor oversigtstabellen skal vises i rapporten.

Klik på pilen Tabel på fanen FLIR. Dette viser en menu.

Klik på Oversigtstabel i menuen.

Dialogboksen Vælg oversigtsfelter vises.

I dialogboksen Vælg oversigtsfelter er de viste Felter dem, der er tilgængelige i rapporten som feltobjekter eller elementer i et tabelobjekt. Hvis du vil tilføje andre feltobjekter, skal du klikke på Tilføj. Dette viser dialogboksen Indsæt felt.

Du kan f.eks. tilføje feltobjektet Sidenummer, som viser den side, hvor dataene vises i rapporten. Gør dette ved at vælge Filoplysninger i ruden GRUPPE, vælg Sidenummer i ruden FELT, og klik på OK.

I dialogboksen Vælg oversigtsfelter skal du vælge de etiketter, som skal vises i oversigtstabellen.

Hvis du vil ændre rækkefølgen af tabelelementerne, skal du klikke på en række og derefter klikke på piletasten icon eller icon .

Klik på OK.

Oversigtstabelobjektet med det indhold, du har valgt, vises nu i rapporten.

12.2.6 Indsættelse af et objekt for rapportegenskaber

Et objekt for rapportegenskaber er en pladsholder, som automatisk viser kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen, når en rapport oprettes.

Følg denne fremgangsmåde:

Placer markøren på det sted, hvor objektet for rapportegenskaben skal vises i rapporten.

Klik på Rapportegenskaber på fanen FLIR.

Dialogboksen Indsæt rapportegenskaber vises.

I dialogboksen Indsæt rapportegenskaber kan du gøre følgende:

Brug afkrydsningsfelterne til at vælge de elementer, som objektet for rapportegenskaber skal vise.
Indtast tekst i tekstfeltet Navn for at ændre navnet på elementet.
Indtast tekst i tekstfeltet Værdi for at ændre værdien på elementet.
Klik på knappen Tilføj for at tilføje et nyt tabelelement. Indtast tekst i tekstfelterne Navn og Værdi.
Hvis du vil ændre rækkefølgen af tabelelementerne, skal du klikke på en række og derefter klikke på piletasten eller .
Klik på knappen Opret standard for at tilføje standardtabelelementer.

Klik på OK.

En tabel med det indhold, du har valgt, vises i rapporten.

Du kan redigere indholdet i objektet for rapportegenskaber ved hjælp af de almindelige Microsoft Word-funktioner.

12.2.7 Ændring af størrelsen på objekter

12.2.7.1 Ændring af størrelsen på et billedobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på et termisk eller digitalt billedobjekt på rapportsiden.

Højreklik på billedobjektet, og vælg Tilpas.

Træk i et af håndtagene for at ændre størrelsen på billedobjektet.

12.2.7.2 Ændring af størrelse på et tabelobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et tabelobjekt på rapportsiden.

Klik på fanen Layout på fanen Tabelværktøjer, og brug kontrolelementerne til at ændre størrelsen af tabellen.

12.2.8 Erstatning af et billede

Du kan erstatte et billede i rapporten og samtidig bevare alle forbindelser til andre objekter.

Følg denne fremgangsmåde:

Højreklik på et billede, og vælg Erstat billede.

I dialogboksen Åbn skal du finde og åbne et nyt billede.

12.2.9 Sletning af objekter

12.2.9.1 Sletning af et billedobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på et billedobjekt på rapportsiden.

En etiket vises over billedet. Klik på etiketten for at markere hele billedobjektet.

Tryk på tasten Delete på tastaturet.

12.2.9.2 Sletning af et feltobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på et feltobjekt på rapportsiden.

En etiket vises over objektet. Klik på etiketten for at markere hele objektet.

Tryk på tasten Delete på tastaturet.

12.2.9.3 Sletning af et tabelobjekt

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på et tabelobjekt på rapportsiden.

Klik på fanen Layout, og klik derefter på knappen Slet på den Microsoft Word-kontekstafhængige fane Tabelværktøjer. Dette viser en menu.

Klik på Slet tabel i menuen.

12.3 Redigering af et billede

Du kan redigere termiske billeder direkte fra rapporten ved hjælp af FLIR Report StudioImage Editor.

Følg denne fremgangsmåde:

Du kan redigere et billede ved at gøre et af følgende:

Klik på billedet. Klik på Billedbehandlingsprogram på fanen FLIR.
Højreklik på billedet, og vælg Redigér billede.
Dobbeltklik på billedet.

Dette åbner FLIR Report StudioImage Editor. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 11 Analyse og redigering af billeder.

12.4 Arbejde med formler

12.4.1 Generelt

FLIR Word Add-in giver dig mulighed for at udføre avancerede beregninger på forskellige elementer i det infrarøde billede. En formel kan indeholde alle normale matematiske operatorer og funktioner (+, –, ×, ÷ osv.). Numeriske konstanter, f.eks. π, kan også bruges.

Og som det mest vigtige kan referencer til måleresultater, andre formler og andre numeriske data indsættes i formler.

De formler, du opretter, bliver tilgængelige i FLIR Word Add-in og kan indsættes i felt- og tabelobjekter i fremtidige rapporter.

Du kan eksportere en formel til en tekstfil. Denne tekstfil kan f.eks. sendes til en anden computer og vil efter import være tilgængelig i FLIR Word Add-in på den pågældende computer. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.4.4 Eksport og import af formler.

En formel kan kun fungere på et enkelt infrarødt billede. Den kan f.eks. ikke beregne forskellene mellem to infrarøde billeder.
Du kan bruge alle eksisterende METERLiNK-data i det infrarøde billede som en værdi i en formel på samme måde, som du bruger en infrarød måleværdi. METERLiNK-data kan lagres i det infrarøde billede vha. en ekstern FLIR-/Extech-måler – f.eks. et tangamperemeter eller en fugtighedsmåler – sammen med det infrarøde kamera.

12.4.2 Oprettelse af en enkel formel

Oprettelse af en formel, der beregner temperaturforskellen mellem to punkter

I rapporten skal du indsætte et termisk billedobjekt. Se afsnittet 12.2.2 Indsættelse af et termisk billedobjekt.

Åbn et billede i Image Editor. Se afsnittet 12.3 Redigering af et billede.

Føj to punktværktøjer til billedet. Se afsnittet 11.5.2 Tilføjelse af et måleværktøj.

Klik på Formeladministration på fanen FLIR.

Dialogboksen Formeladministration vises. Klik på knappen Opret.

Dialogboksen Opret formel vises. Klik på knappen Felt.

Dialogboksen Vælg felt og post vises.

Gør følgende ting:

Klik på Spotmetre i ruden GRUPPE.
Klik på Sp2 i ruden POST.
Klik på Temperatur i ruden Felt.
Klik på OK.

Klik på minus-knappen i dialogboksen Opret formel for at føje en matematisk operator til subtraktion.

Klik på knappen Felt. Gentag trinnene 7 for punkt Sp1.

Dialogboksen Opret formel viser nu formlen for temperaturforskellen ved hjælp af FLIR Systems-syntaksen.

I tekstfeltet Etiket skal du indtaste den tekst, der skal vises sammen med formelresultatet i rapporten. I feltet Præcision skal du indtaste antallet af decimaler for formelresultatet.

Klik på OK i dialogboksen Opret formel.

Klik på OK i dialogboksen Formeladministration.

Den oprettede formel for temperaturforskelle kan nu indsættes i felt- og tabelobjekter i rapporten.

12.4.3 Oprettelse af en betinget formel

Til nogle anvendelser vil du f.eks. vise resultatet af en beregning med en grøn tekstfarve, hvis resultatet er lavere end en kritisk værdi, og med en rød tekstfarve, hvis resultatet er højere end den kritiske værdi. Det kan du gøre ved at oprette en betinget formel ved hjælp af IF-sætningen.

Fremgangsmåden nedenfor beskriver, hvordan du opretter en betinget formel, der viser resultaterne fra en formel for temperaturforskel i rødt, hvis værdien er højere end 2,0 grader, og i grønt, hvis værdien er lavere end 2,0 grader.

Oprettelse af en betinget formel ved brug af erklæringen IF

Opret en formel, der beregner temperaturforskellen mellem to punkter. Se afsnittet 12.4.2 Oprettelse af en enkel formel.

Klik på Formeladministration på fanen FLIR.

Dialogboksen Formeladministration vises. Klik på knappen Opret.

Dialogboksen Opret formel vises. Klik på knappen IF.

Dialogboksen Opret "IF"-formel vises. Klik på knappen Tilføj....

En dialogboks vises.

Gør følgende ting:

Klik på knappen ... under Venstre værdi. Dette åbner dialogboksen Vælg felt og post. Klik på Formler i ruden GRUPPE. Vælg formlen for temperaturforskelle i ruden FELT. Klik på OK.
Vælg > på rullemenuen Bruger.
Angiv værdien 2,0 i tekstfeltet Højre værdi.
Klik på OK.

Gør følgende i dialogboksen Opret "IF"-formel:

Klik på knappen ... i rækken Værdi hvis SAND, og vælg formlen for temperaturforskelle.
Klik på knappen Auto på rækken Værdi hvis SAND, og vælg farven rød.
Klik på knappen ... på rækken Værdi hvis FALSK, og vælg formlen for temperaturforskelle.
Klik på knappen Auto på rækken Værdi hvis FALSK, og vælg farven grøn.
Klik på OK.

Dialogboksen Opret formel viser nu den fulde betingede formel. De to 10-cifrede kodestrenge efter lighedstegnet repræsenterer farverne.

I tekstfeltet Etiket skal du indtaste den tekst, der skal vises sammen med formelresultatet i rapporten. I feltet Præcision skal du indtaste antallet af decimaler for formelresultatet.

Klik på OK i dialogboksen Opret formel.

Klik på OK i dialogboksen Formeladministration.

Den oprettede betingede formel kan nu indsættes i felt- og tabelobjekterne i rapporten. Resultatet i formlen for temperaturforskelle vises i rød eller grønt, afhængigt af de målte værdier for de to spotmetre.

12.4.4 Eksport og import af formler

Du kan eksportere en eller flere formler til en tekstfil. Denne tekstfil kan f.eks. sendes til en anden computer og derefter importeres til FLIR Word Add-in på den pågældende computer.

Klik på Formeladministration på fanen FLIR.

Dialogboksen Formeladministration vises.

Gør ét af følgende i dialogboksen Formeladministration:

Klik på knappen Importér for at importere formler fra en tekstfil.
Vælg formlerne og klik på knappen Eksportér for at eksportere en eller flere formler til en tekstfil.

12.5 Dokumentegenskaber

12.5.1 Generelt

Når der oprettes en infrarød rapport, udtrækker FLIR-programmet rapportskabelonens Microsoft Word-dokumentegenskaber og indsætter disse egenskaber i de tilhørende Microsoft Word-felter i den endelige rapport.

Du kan bruge disse dokumentegenskaber til at automatisere flere tidskrævende opgaver, når du opretter en rapport. Du vil f.eks. gerne automatisk tilføje oplysninger som navnet, adressen og e-mailadressen på inspektionsstedet, modelnavnet på det kamera, du bruger, og din e-mailadresse.

Se også afsnittet 12.2.6 Indsættelse af et objekt for rapportegenskaber.

12.5.2 Typer af dokumentegenskaber

Der findes to forskellige typer af dokumentegenskaber:

Oversigtsegenskaber for dokument.
Brugerdefinerede egenskaber for dokument.

Ved førstnævnte kan du kun ændre værdierne, men ved den sidstnævnte kan du ændre både etiketterne og værdierne.

12.5.3 Oprettelse og redigering af egenskaber for Microsoft Word‎-dokument

Oprettelse og redigering af egenskaber for dokument

Start guiden FLIR Report Studio. Højreklik på en af rapportskabelonerne i den midterste rude, og vælg Redigér. Dette åbner rapportskabelonen (*.dotx) i Microsoft Word.

Klik på Info under fanen Filer.

Vælg Avancerede egenskaber på rullemenuen Egenskaber.

Indtast dine oplysninger i de relevante tekstfelter under fanen Oversigt.

Klik på fanen Brugerdefineret.

Skriv et navn i feltet Navn, hvis du vil tilføje en brugerdefineret egenskab. Du kan gøre det lettere at finde dine brugerdefinerede egenskaber ved at skrive et understregningstegn ( _ ) som det første tegn i egenskabsnavnet.

Brug feltet Type til at angive egenskabstypen.

Du angiver værdien for egenskaben ved at skrive den i feltet Værdi.

Klik på Tilføj for at føje den brugerdefinerede egenskab til listen over egenskaber, og klik derefter på OK.

Gem den infrarøde rapportskabelon under et andet filnavn, men med det samme filtypenavn (*.dotx). Du har nu føjet oversigtsegenskaber og brugerdefinerede egenskaber til din omdøbte infrarøde rapportskabelon.

12.6 Oprettelse af en rapport

Du kan nemt og effektivt oprette en infrarød rapport ved hjælp af guiden FLIR Report Studio.

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på Ny rapport på fanen FLIR.

Dette åbner guiden FLIR Report Studio. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 9 Opret infrarøde rapporter.

12.7 Eksport af en rapport

Før du sender den infrarøde rapport til din kunde, kan du eksportere den i et af følgende formater:

Flad DocX: Dette eksporterer rapporten som en flad rapport med tilføjelsen "_flat". En flad rapport kan stadig redigeres ved hjælp af de almindelige Microsoft Word-funktioner, men det er ikke længere muligt at administrere billed-, felt- og tabelobjekter.
PDF: Dette eksporterer rapporten som en ikke-redigerbar PDF-rapport.

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på filen i gruppen Eksportér på fanen FLIR. Dette viser en menu.

Vælg Flad DocX eller PDF i menuen.

12.8 Oprettelse af en rapportskabelon

Du kan oprette dine egne rapportskabeloner ved hjælp af FLIR Report StudioTemplate Editor.

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på Opret ny skabelon på fanen FLIR.

Dette åbner FLIR Report StudioTemplate Editor. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13 Oprettelse af rapportskabeloner.

12.9 Ændring af indstillingerne

Du kan ændre indstillingerne for temperatur og afstandsenheder.

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på Indstillinger på fanen FLIR. Dette viser en menu.

Klik på Angiv enheder i menuen. Dette viser en dialogboks, hvor du kan indstille temperaturen og afstandsenhederne. Hvis en enhed er ikke blevet specificeret i rapportskabelonen, er standard eller ikke angivet markeret.

12.10 Menuen Hjælp

Menuen Hjælp indeholder links til support og undervisning, licensoplysninger og kontrol af opdateringer osv.

Menuen Hjælp er tilgængelig på fanen FLIR under Indstillinger.

13 Oprettelse af rapportskabeloner

13.1 Generelt

FLIR Report Studio leveres med flere forskellige rapportskabeloner (Microsoft Word *.dotx-filer). Hvis disse skabeloner ikke opfylder dine behov, kan du oprette dine egne tilpassede infrarøde rapportskabeloner.

13.1.1 Få eller mange rapportskabeloner?

Det er ikke unormalt, at én specifik skabelon altid bruges til én specifik kunde. Hvis det er tilfældet, vil du måske inkludere kundens firmaspecifikke oplysninger i skabelonen i stedet for at indtaste dem manuelt, når den infrarøde rapport er blevet genereret.

Men hvis infrarøde rapporter til flere af dine kunder kan oprettes ved hjælp af en skabelon, eller blot nogle få, skal der sandsynligvis ikke inkluderes firmaspecifikke oplysninger i skabelonen, da den type oplysninger nemt kan indtastes, når rapporten genereres.

13.1.2 Typisk struktur

En skabelon til en infrarød rapport består normalt af følgende typer afsnit:

INTRO: Forsiden, der f.eks. kan indeholde dit firmalogo og elementer vedrørende koncernimage, titlen på rapporten, kundens navn og adresse, en oversigtstabel og andre illustrationer eller oplysninger, som du vil medtage.
DATA: En række forskellige sider, der indeholder kombinationer af termiske billedobjekter, digitale billedobjekter, feltobjekter, tabelobjekter osv. Flere DATA-afsnit med forskellige typer indhold, f.eks. "Kun IR", "Kun visuel", "To IR" og "To IR+visuel", kan medtages.
ENDELIG: Dine konklusioner, anbefalinger, diagnoser og en kortfattet beskrivelse.

13.1.3 En bemærkning om at arbejde i Microsoft Word‎-miljøet

Da FLIR Word Add-in er et tilføjelsesprogram til Microsoft Word, kan du bruge alle de eksisterende funktioner, du normalt bruger, når du opretter en Microsoft Word-dokumentskabelon, ved oprettelsen af dine rapportskabeloner.

FLIR Word Add-in tilføjer en række kommandoer, som er specifikke for hvert område med infrarøde billeder og rapportering. Disse kommandoer er tilgængelige på fanen FLIR. Du kan bruge disse funktioner, sammen med de sædvanlige Microsoft Word-funktioner, når du opretter skabeloner for infrarøde rapporter.

13.2 Oprettelse af en brugerdefineret skabelon til en infrarød rapport

Du kan oprette en rapportskabelon på forskellige måder:

Tilpasse en basisskabelon til en rapport
Tilpasse en eksisterende rapportskabelon

13.2.1 Tilpasning af en basisskabelon til en rapport

Følg denne fremgangsmåde:

Åbn en almindelig rapportskabelon ved at gøre ét af følgende:

Klik på Opret ny skabelon på fanen FLIR i et Microsoft Word-dokument.
Klik på i den øverste del af den midterste rude i vinduet Skabelon i guiden FLIR Report Studio.

En rapportskabelon med grundlæggende layout åbnes med afsnittene INTRO, DATA og ENDELIG.

Du kan føje flere DATA-afsnit til skabelonen. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.4 Tilføjelse af flere DATA-afsnit.

Indsæt indhold i rapportskabelonen ved at følge vejledningen i dokumentet. Du kan bruge eksisterende funktioner i Microsoft Word samt tilføje og fjerne objekter og ændre egenskaber for objekter som beskrevet i afsnittet 12.2 Styring af objekter i rapporten.

Du kan vælge en kategori til rapportskabelonen. Når du har gemt, vises rapportskabelonen under den valgte kategori i venstre rude i guiden FLIR Report Studio. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.5 Valg af en skabelonkategori.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

Klik på OK.

13.2.2 Redigering af en eksisterende skabelon – startende fra FLIR Word Add-in‎

Følg denne fremgangsmåde:

Start Microsoft Word, men kontroller, at alle infrarøde rapporter er lukket.

Klik på Opret ny skabelon på fanen FLIR. Dette viser en menu.

Klik på Opret fra eksisterende skabelon i menuen.

Dette viser dialogboksen Vælg skabelon.

Vælg Alle skabeloner i venstre rude for at få vist alle tilgængelige skabeloner i FLIR Report Studio.

Klik på en rapportskabelon i midterste rude. Der vises en forhåndsvisning af hver side i den valgte rapportskabelon i højre rude.

Klik på OK i bunden af vinduet for at redigere den valgte skabelon.

Foretag dine ændringer af den oprindelige skabelon ved at tilføje og fjerne objekter og ved at ændre egenskaberne for objekterne, som beskrevet i afsnit 12.2 Styring af objekter i rapporten.

Du kan føje flere DATA-afsnit til skabelonen. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.4 Tilføjelse af flere DATA-afsnit.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

13.2.3 Redigering af en eksisterende skabelon – startende fra guiden FLIR Report Studio‎

Følg denne fremgangsmåde:

Start guiden FLIR Report Studio

Vælg Alle skabeloner i venstre rude for at få vist alle tilgængelige skabeloner i FLIR Report Studio.

Klik på en rapportskabelon i midterste rude. Der vises en forhåndsvisning af hver side i den valgte rapportskabelon i højre rude.

Klik på icon øverst i den midterste rude for at fortsætte med den valgte skabelon.

Foretag dine ændringer af den oprindelige skabelon ved at tilføje og fjerne objekter og ved at ændre egenskaberne for objekterne, som beskrevet i afsnit 12.2 Styring af objekter i rapporten.

Du kan føje flere DATA-afsnit til skabelonen. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 13.2.4 Tilføjelse af flere DATA-afsnit.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

13.2.4 Tilføjelse af flere DATA-afsnit

Du kan føje en eller flere nye DATA-afsnit til rapportskabelonen med forskellige typer indhold, f.eks. "Kun IR", "Kun visuel", "IR" og "To IR+visuel".

Når du bruger en skabelon med flere DATA-afsnit i guiden FLIR Report Studio, vises en rullemenu, hvor du kan vælge hvilket afsnit du vil føje billeder til. Se afsnittet 9.3.2 Vinduet Billede.

Følg denne fremgangsmåde:

Højreklik på DATA-afsnittet, og vælg Tilføj skabelondel i FLIR-opgaveruden.

I dialogboksen Indsæt skabelondel skal du indtaste navnet på det nye afsnit.

Klik på OK, når du er færdig.

Hvis du vil ændre rækkefølgen af DATA-afsnittene, skal du trække og slippe et afsnit i FLIR-opgaveruden.

Tilføj termiske og/eller digitale billedobjekter, feltobjekter, tabelobjekter osv. for hvert DATA-afsnit. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 12.2 Styring af objekter i rapporten.

13.2.5 Valg af en skabelonkategori

Du kan vælge en eller flere kategorier til rapportskabelonen.

Når rapportskabelonen gemmes og importeres til guiden FLIR Report Studio, vises den under den valgte kategori i venstre rude i guiden. Se afsnittet 9.3.1 Vinduet Skabelon.

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på pilen Indstillinger på fanen FLIR. Dette viser en menu. Vælg Skabelonkategorier i menuen.

I dialogboksen Vælg skabelonkategorier skal du klikke på knappen Opret standard. Klik på knappen Tilføj for at oprette en ny kategori.

Vælg en eller flere kategorier.

Klik på OK, når du er færdig.

14 Understøttede filformater

14.1 Radiometriske filformater

FLIR Report Studio understøtter følgende radiometriske filformater:

FLIR Systems radiometrisk *.jpg.

14.2 Ikke-radiometriske filformater

FLIR Report Studio understøtter følgende ikke-radiometriske filformater:

*.jpg.
*.mp4 (videofiler)
*.avi (videofiler)
*.pdf: (rapporter).
*.docx (som rapporter).
*.dotx (som skabeloner).

15 Softwareopdatering

15.1 Generelt

Du kan opdatere FLIR Report Studio med de nyeste servicepakker. Dette kan gøres fra guiden FLIR Report Studio og fra FLIR Word Add-in.

15.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gør et af følgende:

I guiden FLIR Report Studio: I menuen Hjælp skal du vælge Kontrollér for opdateringer.
I et Microsoft Word-dokument: På fanen FLIR skal du klikke på pilen Indstillinger. Dette viser en menu. I menuen skal du vælge Hjælp > Kontrollér for opdateringer.

Dialogboksen Kontrollér for opdateringer vises.

Følg anvisningerne på skærmen.

16 Om FLIR Systems

FLIR Systems blev etableret i 1978 og var fra begyndelsen pioner inden for udviklingen af højeffektivt infrarødt udstyr. Virksomheden er verdens førende producent inden for udvikling, produktion og markedsføring af termografiudstyr til en lang række anvendelser inden for erhverv, industri og offentlige institutioner. I dag består FLIR Systems af fem store virksomheder, der har opnået enestående resultater inden for infrarød teknologi siden 1958 – det svenske AGEMA Infrared Systems (tidligere AGA Infrared Systems), de tre amerikanske virksomheder Indigo Systems, FSI og Inframetrics samt den franske virksomhed Cedip.

Siden 2007 har FLIR Systems erhvervet flere virksomheder med førende ekspertise inden for sensorteknologier

Extech Instruments (2007)
Ifara Tecnologías (2008)
Salvador Imaging (2009)
OmniTech Partners (2009)
Directed Perception (2009)
Raymarine (2010)
ICx Technologies (2010)
TackTick Marine Digital Instruments (2011)
Aerius Photonics (2011)
Lorex Technology (2012)
Traficon (2012)
MARSS (2013)
DigitalOptics mikrooptik-virksomhed (2013)
DVTEL (2015)
Point Grey Research (2016)
Prox Dynamics (2016)

Figur 16.1 Patentdokumenter fra begyndelsen af 1960'erne

FLIR Systems har tre fabrikker i USA (Portland i Oregon, Boston i Massachusetts, Santa Barbara i Californien) og én i Sverige (Stockholm). Siden 2007 er der endvidere en fabrik i Tallinn i Estland. Salgskontorer findes i Belgien, Brasilien, Kina, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Hongkong, Italien, Japan, Korea, Sverige og USA – sammen med et verdensomspændende netværk af agenter og distributører – til støtte for vores internationale kundedatabase.

FLIR Systems er førende, hvad angår fornyelse inden for fremstilling af infrarøde kameraer. Vi foregriber markedsefterspørgslen ved konstant at forbedre vores eksisterende kameraer og udvikle nye. Virksomheden har sat milepæle i produktdesign og udvikling, f.eks. introduktionen af det første batteridrevne bærbare kamera til industrielle inspektioner og det første ukølede infrarøde kamera, for blot at nævne to.

Figur 16.2 1969: Thermovision Model 661. Kameraet vejede ca. 25 kg, oscilloskopet 20 kg og trebensstativet 15 kg. Operatøren skulle også bruge et 220 VAC-generatorsæt og en 10 l- beholder med flydende nitrogen. Til venstre for oscilloskopet ses Polaroid-udstyret (6 kg).

Figur 16.3 2015: FLIR One, en udvidelse til iPhone- og Android-mobiltelefoner. Vægt: 90 g.

FLIR Systems fremstiller selv alle vitale mekaniske og elektroniske komponenter til kamerasystemerne. Alle produktionstrin fra detektordesign og fremstilling over linser og systemelektronik, til afsluttende afprøvning og kalibrering udføres og kontrolleres af vores egne ingeniører. Disse infrarøde specialisters indgående ekspertviden sikrer præcision og pålidelighed for alle vitale komponenter, der monteres i dit infrarøde kamera.

16.1 Mere end blot et infrarødt kamera

Hos FLIR Systems erkender vi, at vores arbejde rækker videre end blot at producere de bedste infrarøde kamerasystemer. Vi engagerer os i at gøre alle brugere af vores infrarøde kamerasystemer i stand til at arbejde mere produktivt ved at udstyre dem med den stærkeste kombination af kamera–software. Skræddersyet software til forebyggende vedligeholdelse, F & U samt procesovervågning er udviklet internt. Det meste software fås på en lang række sprog.

Vi understøtter alle vores infrarøde kameraer med et stort udvalg af tilbehør, så du kan tilpasse dit udstyr til det mest krævende infrarøde tilbehør.

16.2 Vi deler vores viden

Selvom vores kameraer er designet til at være meget brugervenlige, handler termografi om meget mere end blot at holde rigtigt på et kamera. Derfor har FLIR Systems grundlagt Infrared Training Center (ITC), en separat virksomhedsenhed, der tilbyder certificerede kurser. Ved at deltage i et af ITC-kurserne får du en ægte praktisk indlæringsoplevelse.

Personalet hos ITC kan også give dig al den programsupport, du har brug for, når du skal anvende den infrarøde teori i praksis.

16.3 Vi servicerer vores kunder

FLIR Systems har et verdensomspændende netværk, så dit kamera fungerer når som helst. Hvis der skulle opstå et problem med dit kamera, har dit servicecenter alt det udstyr og den tekniske viden, der kræves for at kunne løse det så hurtigt som muligt. Derfor behøver du ikke at sende dit kamera om på den anden side af verden eller tale med nogen, der ikke taler dit sprog.

17 Termer, love, og definitioner

Term	Definition
Absorption og emission1	Kapaciteten eller evnen til at absorbere hændelsesudstrålet energi er altid den samme som evnen til at udsende sin egen energi som stråling
Emissivitet	forholdet mellem den kraft, der udstråles af virkelige kroppe til den kraft, der udstråles af et sort legeme ved samme temperatur og på samme bølgelængde2
Energibesparelse3	Det samlede energiindhold i et lukket system er konstant
Farvepalet	udpeger forskellige farver til at angive specifikke niveauer af tilsyneladende temperatur. Paletter kan give høj eller lav kontrast, afhængigt af de anvendte farver i dem
Fejlfinding	Undersøgelse af symptomer og syndromer for at fastlægge fejlene eller defekternes karakter4
Forsvindende stråling	stråling, der forlader overfladen på et objekt, uanset dets oprindelige kilder
IR-termografi	Proces omhandlende indsamling og analyse af termisk information fra berøringsfri termisk billeddannende instrumenter
Isoterm	erstatter visse farver på skalaen med en kontrastfarve. Det markerer et interval af samme tilsyneladende temperatur5
Konvektion	er en metode til varmeoverførsel, hvor væske sættes i bevægelse enten vha. tyngdekraften eller en anden kraft, hvorved der overføres varme fra et sted til et andet.
Kvalitativ termografi	termografi, der bygger på en analyse af termiske mønstre for at afsløre eksistensen af og til at afgøre placeringen af anomalier6
Kvantitativ termografi	termografi, som anvender temperaturmåling til at fastslå omfanget af en anomali, for at etablere reparationsprioriteter7
Ledning	direkte overførsel af termisk energi fra molekyle til molekyle, som forårsages af sammenstød mellem molekylerne
Reflekteret tilsyneladende temperatur	tilsyneladende temperatur i de omgivelser, som reflekteres af målet ind i IR-kameraet8
Retning på varmeoverførsel9	Varme vil sive spontant fra varmere til koldere og dermed overføre termisk energi fra ét sted til et andet10
Spatiel opløsning	mulighed for at et IR-kamera kan opløse små objekter eller detaljer
Strålehændelse	stråling, der rammer et objekt fra dets omgivelser
Temperatur	måling af den gennemsnitlige kinetiske energi af de molekyler og atomer, der udgør substansen
Termisk energi	den samlede kinetiske energi af de molekyler, der udgør objektet11
Termisk gradient	gradvis temperaturændring over afstand12
Termisk justering	proces med at placere billedets farver på analyseobjektet for at maksimere kontrasten
Tilsyneladende temperatur	ukompenseret læsning fra et infrarødt instrument, der indeholder al strålehændelse på instrumentet, uanset dets kilder13
Varme	termisk energi, som overføres mellem to objekter (systemer) på grund af deres temperaturforskelle
Varmeoverførselsforhold14	Varmeoverførselsforholdet er under stabile forhold direkte proportional med objektets termiske ledningsevne, objektets område på tværs af sektioner, hvorigennem varmestrømme flyder, og temperaturforskellene mellem de to ender af objektet. Det er omvendt proportionalt med længden eller tykkelsen af objektet15
Varmestråleoverførsel	Varmeoverførsel ved emission og absorption af termisk stråling

18 Termografiske måleteknikker

18.1 Introduktion

Et infrarød kamera måler og gengiver den udsendte infrarøde stråling fra en genstand. Den kendsgerning, at stråling er en funktion af en genstands overfladetemperatur gør det muligt for kameraet at beregne og vise denne temperatur.

Men den stråling, der måles af kameraet, afhænger ikke kun af genstandens temperatur, men er også en emissivitetsfunktion. Stråling stammer også fra omgivelserne og reflekteres i genstanden. Strålingen fra genstanden og den reflekterede stråling vil også blive påvirket af atmosfærenes absorption.

For at kunne måle temperaturen korrekt er det derfor nødvendigt at kompensere for effekterne fra et antal forskellige strålingskilder. Det gør kameraet automatisk online. Følgende objektparametre skal imidlertid leveres til kameraet:

Genstandens emissivitet
Den reflekterede tilsyneladende temperatur
Afstanden mellem genstanden og kameraet
Den relative luftfugtighed
Atmosfærens temperatur

18.2 Emissivitet

Det objektparameter, der er vigtigst at indstille korrekt, er emissiviteten, der kort sagt, er en måling af, hvor megen stråling, der udsendes fra objektet, sammenlignet med strålingen, der udsendes fra et perfekt sort legme af samme temperatur.

Normalt har objektmaterialer og overfladebehandlinger en emissivitet, der spænder fra ca. 0,1 til 0,95. En højglanspoleret (spejl) overflade falder under 0,1, mens en oxideret eller malet overflade har en højere emissivitet. Oliebaseret maling, uanset farven i det synlige spektrum, har en emissivitet over 0,9 i det infrarøde. Menneskehud har en emissivitet på mellem 0,97 og 0,98.

Ikke-oxiderede metaller udgør et ekstremt tilfælde af perfekt opacitet og høj refleksivitet, der ikke varierer meget med bølgelængden. Derfor er emissiviteten af metaller lav – og stiger kun med temperaturen. For ikke-metaller har emissiviteten en tendens til at være høj, og at falde med temperaturen.

18.2.1 Sådan findes en prøves emissivitet:

18.2.1.1 Trin 1: Fastsættelse af reflekteret tilsyneladende temperatur

Brug en af følgende to metoder til at fastsætte den reflekterede tilsyneladende temperatur:

18.2.1.1.1 Metode 1: Direkte metode

Følg denne fremgangsmåde:

Se efter mulige reflektionskilder, tag hensyn til, at indfaldsvinkel = reflektionsvinkel (a = b).

Figur 18.1 1 = Reflektionskilde
Hvis reflektionskilden er en punktkilde, skal du ændre kilden ved at standse den med et stykke pap.

Figur 18.2 1 = Reflektionskilde

Mål strålingsintensiteten (= tilsyneladende temperatur) fra refleksionskilden vha. følgende indstillinger:

Emissivitet: 1,0
Dobj: 0

Du kan måle strålingsintensiteten vha. en af de to følgende metoder:

Figur 18.3 1 = Reflektionskilde

Figur 18.4 1 = Reflektionskilde

Du kan ikke bruge en termokobling til at måle reflekteret tilsyneladende temperatur, fordi en termokobling måler temperatur, men tilsyneladende temperatur er strålingsintensitet.

18.2.1.1.2 Metode 2: Reflektormetode

Følg denne fremgangsmåde:

Krøl et stort stykke sølvpapir sammen.
Glat sølvpapiret ud, og fastgør det til et stykke pap af samme størrelse.
Placer pappet foran den genstand, du vil måle. Sørg for at sølvpapirsiden peger mod kameraet.
Indstil emissiviteten til 1,0.
Mål den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret, og notér det. Sølvpapiret betragtes som en perfekt reflektor, så dens tilsyneladende temperatur svarer til den reflekterede tilsyneladende temperatur fra omgivelserne.

Figur 18.5 Måling af den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret.

18.2.1.2 Trin 2: Fastsættelse af emissiviteten

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et sted at anbringe prøven.
Bestem og indstil den reflekterede tilsynelandende temperatur iht. den tidligere fremgangsmåde.
Placer et stykke elektrisk bånd med en kendt høj emissivitet på prøven.
Opvarm prøven til mindst 20 K over stuetemperatur. Opvarmningen skal være jævn.
Fokuser og autojuster kameraet, og frys billedet.
Juster Niveau og Span for at opnå den bedste lysstyrke og kontrast.
Indstil emissiviten til den samme som båndet (normalt 0,97).
Mål temperaturen på båndet vha. en af følgende målefunktioner:
- Isoterm (hjælper dig med at bestemme både temperaturen, og hvor jævnt du har opvarmet prøven)
- Punkt (forenklet)
- RektangelGns.(god til overflader med varierende emissivitet).
Noter temperaturen.
Flyt din målefunktion til prøvens overflade.
Skift emissivitetsindstillingerne, indtil du får den samme temperatur som ved din tidligere måling.
Noter emissiviteten.

18.3 Reflekteret tilsyneladende temperatur

Dette parameter bruges til at kompensere for den stråling, der reflekteres i genstanden. Hvis emissiviteten er lav og objekttemperaturen relativt langt væk fra den reflekterede, er det vigtigt at indstille og kompensere korrekt for den reflekterede tilsyneladende temperatur.

18.4 Afstand

Afstanden er afstanden mellem genstanden og kameraets frontlinse. Dette parameter bruges til at kompensere for følgende to kendsgerninger:

At stråling fra målet absorberes af atmosfæren mellem genstanden og kameraet.
At stråling fra atmosfæren registreres af kameraet.

18.5 Relativ fugtighed

Kameraet kan ligeledes kompensere for den kendsgerning, at transmissionen også afhænger af atmosfærens relative fugtighed. For at gøre dette, indstilles den relative fugtighed til den korrekte værdi. For korte afstande og normal fugtighed kan den relative fugtighed normalt forblive på en standardværdi på 50 %.

18.6 Andre parametre

Nogle kameraer og analyseprogrammer fra FLIR Systems giver dig desuden mulighed for at kompensere for følgende parametre:

Atmosfærisk temperatur – d.v.s. atmosfærens temperatur mellem kameraet og målet
Ekstern optiktemperatur – d.v.s. temperaturen på eksterne linser eller vinduer, der er brugt foran kameraet
Ekstern optiktransmission – d.v.s. transmissionen fra eksterne linser eller vinduer, der er brugt foran kameraet

19 Historien bag infrarød teknologi

Før året 1800 havde man ingen anelse om, at der var en infrarød del af det elektromagnetiske spektrum. Den egenskab, der oprindeligt var vigtigst ved det infrarøde spektrum eller blot ‘det infrarøde’, som det ofte kaldes, nemlig som en slags varmestråling, er måske mindre væsentlig i dag, end dengang den blev opdaget af Herschel i 1800.

Figur 19.1 Sir William Herschel (1738–1822)

Opdagelsen blev gjort ved et tilfælde, da Herschel var i færd med at søge efter et nyt optisk materiale. Sir William Herschel – Kongelig astronom for King George III af England og allerede berømt for sin opdagelse af planeten Uranus – ledte efter et optisk filtermateriale, som kunne bruges til at reducere styrken af lyset fra gengivelsen af solen i teleskoper i forbindelse med solobservationer. Under en test af forskellige farvede stykker glas, som gav lignende reduktioner af lysstyrken, fandt Herschel ud af, at nogle af glastyperne lod meget lidt af solens varme passere, mens andre lod så meget varme passere, at det kunne medføre skader på øjet efter ganske få sekunders observation.

Herschel blev hurtigt overbevist om nødvendigheden af at foretage et mere systematisk eksperiment med henblik på at finde et enkelt materiale, der kunne give den ønskede lysstyrkereduktion og samtidigt blokere for så meget varme som muligt. Han begyndte eksperimentet med at gentage Newtons prismeeksperiment, som dog nu mere havde til formål at undersøge varmeeffekten end at undersøge den visuelle distribution af intensitet i spektrummet. Han malede først kuglen på et kviksølvtermometer over med sort blæk, og med denne kugle som strålingsdetektor testede han varmeeffekten af de forskellige farver i det spektrum, som dannedes oven på et bord, ved at lade sollys passere gennem en glasprisme. Andre termometre, som var anbragt uden for sollyset, fungerede som kontroller.

Efterhånden som det sortfarvede termometer langsomt blev ført langs farverne i sprektret, viste temperaturmålingerne en støt stigning fra den violette ende til den røde ende. Dette var ikke helt uventet, eftersom den italienske forsker Landriani havde observeret den samme virkning i et lignende eksperiment i 1777. Men det var dog Herschel, der var den første til at opdage, at der måtte være et punkt, hvor opvarmningseffekten når et maksimum, og at det ikke var muligt at finde dette punkt via målinger, der var begrænset til den synlige del af spektret.

Figur 19.2 Marsilio Landriani (1746–1815)

Ved at flytte termometeret ind i det mørke område uden for den røde ende af spektret bekræftede Herschel, at temperaturen fortsatte med at stige. Maksimumpunktet lå, da han fandt det, et godt stykke uden for den røde ende – i det, der i dag kaldes de ‘infrarøde bølgelængder’.

Da Herschel fortalte om sin opdagelse, kaldte han dette nye område af det elektromagnetiske spektrum det ‘termometriske spektrum’. Selve strålingen kaldte han sommetider for ‘mørk varme’ eller simpelthen for ‘de usynlige stråler’. Ironisk nok, og modsat den generelle opfattelse, var det ikke Herschel, der skabte termen ‘infrarød’. Ordet begyndte først at dukke op på tryk cirka 75 år senere, og det står stadig ikke klart, hvem der skal krediteres for at være ophavsmanden til det.

Herschels brug af glas i prismen i det oprindelige eksperiment førte til tidlige kontroverser med hans samtidige kolleger om den faktiske eksistens af de infrarøde bølgelængder. Forskellige forskere har i deres forsøg på at bekræfte hans arbejde brugt forskellige typer glas kritikløst med forskellige grader af transparens i det infrarøde. I sine senere eksperimenter var Herschel klar over glassets begrænsede transparens i forhold til den nyopdagede termiske stråling, og han blev nødt til at konkludere, at optikken til det infrarøde sandsynligvis ville være tvunget til udelukkende at bruge reflektive elementer (f.eks. plane og bølgede spejle). Heldigvis holdt dette kun stik indtil 1830, da den italienske forsker Melloni gjorde den store opdagelse, at naturligt forekommende klippesalt (NaCl) – der kunne udvindes i naturlige krystaller, der var tilstrækkeligt store til at blive formet til linser og prismer – er bemærkelsesværdigt transparent over for det infrarøde. Som et resultat heraf fungerede klippesalt som det primære infrarøde optiske materiale i de næste hundrede år, indtil man i 1930'erne lærte at fremstille syntetiske krystaller.

Figur 19.3 Macedonio Melloni (1798–1854)

Termometre var de primære strålingsdetektorer indtil år 1829, da Nobili opfandt termoelementet. (Herschels eget termometer kunne læse 0,2 °C, og senere modeller kunne læse til 0,05° C). Så skete der et gennembrud. Melloni serieforbandt et antal termoelementer og dannede hermed den første termosøjle. Den nye enhed var mindst 40 gange så følsom som datidens bedste termometer til registrering af varmestråling og var i stand til at registrere varmen fra en person, der stod tre meter væk.

Det første såkaldte ‘varmebillede’ blev muliggjort i år 1840 af Sir John Herschel, berømt astronom og søn af William Herschel, som oprindeligt opdagede det infrarøde. Ved at iagttage den varierende fordampning af tynd oliefilm, der blev udsat for et koncentreret varmemønster, kunne der registreres et termisk billede af reflekteret lys, der blev synligt for det menneskelige øje som følge af oliefilmens interferensvirkninger. Det lykkedes også for Sir John at lave en primitiv registrering af det termiske billede på papir, som han kaldte for en ‘termograf’.

Figur 19.4 Samuel P. Langley (1834–1906)

Den infrarøde detektors følsomhed blev langsomt forbedret. For endnu et stort gennembrud stod Langley i 1880 med opfindelsen af bolometeret. Dette bolometer bestod af et tyndt sortfarvet platinbånd sluttet til en arm på et kredsløb med en Wheatstone-bro, som den infrarøde stråling blev fokuseret på, og som et følsomt galvanometer reagerede på. Dette instrument kunne efter sigende registrere varmen fra en ko på en afstand af 400 meter.

En engelsk videnskabsmand, Sir James Dewar, introducerede som den første brugen af flydende gasser som kølemiddel (som f.eks. flydende nitrogen med en temperatur på -196 °C ) i forskning med lave temperaturer. I 1892 opfandt han en enestående vakuumisolerende beholder, i hvilken det er muligt at opbevare flydende gasser i flere dage ad gangen. Den almindelige ‘termoflaske’, som anvendes til opbevaring af varme og kolde drikke, er baseret på hans opfindelse.

I perioden 1900 til 1920 opdagede opfindere over hele verden det infrarøde. Der blev udstedt mange patenter for enheder, der kunne detektere mennesker, artilleri, fly, skibe – og selv isbjerge. De første systemer – i moderne forstand – blev udviklet i årene fra 1914-1918 under første verdenskrig, hvor begge krigens parter havde forskningsprogrammer, der var helliget den militære udnyttelse af det infrarøde. Disse programmer omfattede eksperimentelle systemer til detektering af indtrængende fjender, varmedetektering over større afstande, sikker kommunikation og systemer til styring af "flyvende torpedoer". Et infrarødt søgesystem, der blev testet i denne periode, kunne detektere et fly, der nærmede sig, på en afstand af 1,5 km eller en person, der befandt sig mere end 300 meter. væk.

De mest følsomme systemer frem til den tid var alle baseret på variationer over bolometer-princippet, men i perioden mellem de to verdenskrige blev der udviklet to revolutionerende, nye infrarøde detektorer: Billedomformeren og fotondetektoren. I starten fik billedomformeren størst opmærksomhed af militæret, da det for første gang i historien blev muligt for en observatør at ‘se i mørket’. Billedomformerens følsomhed var imidlertid begrænset til de nære infrarøde bølgelængder, og de mest interessante militære mål (f.eks. fjendens soldater) skulle først oplyses af infrarøde søgestråler. Men da man på denne måde risikerede at afsløre observatørens position over for en fjende med lignende udstyr, er det forståeligt, at militæret med tiden mistede interessen for billedomformeren.

De taktiske militære ulemper ved såkaldte 'aktive’ termiske billedsystemer (dvs. systemer, som virker ved hjælp af en stråle) satte efter anden verdenskrig fra 1939–45 gang i omfattende militære forskningsprogrammer inden for infrarød teknologi og muligheden for at udvikle ‘passive’ (ingen søgestråle) systemer omkring den meget følsomme fotondetektor. I denne periode gjorde militære sikkerhedsbestemmelser det umuligt at følge med i udviklingen af infrarød billedteknologi. Sløret blev først løftet lidt i begyndelsen af 1950'erne. Nu blev det også muligt for civile forskere og civil industri at udnytte den termiske billedteknologi.

20 Termografiteori

20.1 Introduktion

Områderne inden for infrarød stråling og den relaterede termografiteknik er stadig nye for mange, der vil bruge et infrarødt kamera. I dette afsnit beskrives teorien bag termografi.

20.2 Det elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum er opdelt vilkårligt i et antal bølgelængdeområder, der kaldes bånd, og er karakteriseret ved de anvendte metoder til at producere og registrere stråling. Der er ingen afgørende forskel på stråling i de forskellig bånd i det elektromagnetiske spektrum. De styres alle af de samme love og de eneste forskelle er dem, der skyldes forskelle i bølgelængden.

Figur 20.1 Det elektromagnetiske spektrum. 1: Røntgenstråle; 2: UV; 3: Synlig; 4: IR; 5: Mikrobølger; 6: Radiobølger.

Termografien anvender det infrarøde spektralbånd. I enden med kortbølgelængde ligger grænsen ved tærsklen for den visuelle opfattelse i det dybrøde område. I enden med langbølgelængde smelter det sammen med mikrobølge radiobølgelængder i millimeterområdet.

Det infrarøde bånd er ofte yderligere underopdelt i fire mindre bånd, hvor grænserne også er vilkårligt valgt. De omfatter det nærinfrarøde (0,75–3 μm), det mellem infrarøde (3–6 μm), det fjerninfrarøde (6–15 μm) og det ekstremt infrarøde (15–100 μm). Selvom bølgelængderne er angivet i μm (mikrometer), anvendes der ofte andre enheder til at måle bølgelængden i dette spektralområde, f.eks. nanometer (nm) og Ångström (Å).

Forholdet mellem de forskellige bølgelængdemålinger er:

20.3 Sort legemestråling

Et sort legeme defineres som en genstand, der absorberer al den stråling, den møder ved en vilkårlig bølgelængde. Den misvisende benævnelse sort der henviser til en genstand, der udsender stråling, forklares med Kirchhoff’s Lov (efter Gustav Robert Kirchhoff, 1824–1887), der siger, at et legeme, der er i stand til at absorbere al stråling ved en given bølgelængde, ligeledes er i stand til at udsende stråling.

Figur 20.2 Gustav Robert Kirchhoff (1824–1887)

Opbygningen af ensort legemekilde er i princippet meget enkelt. Strålingskarakteristiska for en blænde i et isotermisk hulrum lavet af et uigennemsigtigt materiale repræsenterer næsten nøjagtigt de samme egenskaber som et sort legeme. En praktisk applikation af princippet med opbygningen af en perfekt strålingsabsorbator består af en rektangel, der er lystæt bortset fra en blænde på en af siderne. En stråling, der derefter kommer ind i hullet, stråler og absorberes af gentagne reflektioner, så kun en uendelig lille fraktion kan slippe ud. Sortheden, der er opnået ved blænden, er næsten lig med et sort legeme og næsten perfekt for alle bølgelængder.

Ved at lave et sådant isotermisk hulrum med en passende opvarmningsanordning bliver det til det, der kaldes hulrumsstråler. Et isotermisk hulrum, der er opvarmet til en ensartet temperatur, genererer stråling fra et sort legeme, hvis karakteristika kun bestemmes af temperaturen i hulrummet. Sådanne hulrumsstråler bruges typisk som strålingskilder i temperaturreferencestandarder i laboratoriet til kalibrering af termografiske instrumenter, som f.eks. et FLIR Systems kamera.

Hvis temperaturen på strålingen fra det sorte legeme kommer over 525 °C, begynder kilden at blive synlig, så den ikke længere virker sort. Dette er strålerens begyndende rødglødende temperatur, der derefter bliver orange eller gul, når temperaturen stiger yderligere. Faktisk er definitionen på den såkaldte farvetemperatur for en genstand den temperatur, som et sort legeme skal opvarmes til for at få samme udseende.

Overvej nu tre udsagn, der beskriver den stråling, der udsendes fra et sort legeme.

20.3.1 Plancks lov

Figur 20.3 Max Planck (1858–1947)

Max Planck (1858–1947) beskrev den spektrale distribution af strålingen fra et sort legeme med følgende formel:

hvor:

Wλb	Det sorte legemes spektrale strålingsemission ved bølgelængde λ.
c	Lysets hastighed = 3 × 108 m/s
h	Plancks konstant = 6,6 × 10-34 Joule sek.
k	Boltzmann konstant = 1,4 × 10-23 Joule/K.
T	Absolut temperatur (K) for et sort legeme.
λ	Bølgelængde (μm).

Plancks formel, når den indtegnes grafisk for forskellige temperaturer, giver et system med kurver. Hvis man følger en bestemt Planck-kurve, er den spektrale emission nul ved λ = 0, derefter stiger de hurtigt til et maksimum ved en bølgelængde λmax og efter det passeres, nærmer det sig nul igen ved meget lange bølgelængder. Jo højere temperaturen er, jo kortere er bølgelængden, hvor maksimum optræder.

Figur 20.4 Det sorte legemes spektrale emission iht. Plancks lov, indtegnet for variable, absolutte temperaturer. 1: Spektral strålingsemission (W/cm2 × 103(μm)); 2: Bølgelængde (μm)

20.3.2 Wiens forskydningslov

Ved at differentiere Plancks formel mht. λ og finde maksimum har vi:

Det er Wiens formel (efter Wilhelm Wien, 1864–1928), der matematisk udtrykker den almindelige opfattelse af, at farverne varierer fra rød til orange eller gul, efterhånden som temperaturen på en termalstråler øges. Bølgelængden for denne farve er den samme som den bølgelængde, der beregnes for λmax. En god tilnærmelse af værdien for λmax for en vilkårlig sort legemetemperatur opnås ved at anvende tommelfingerreglen 3 000/T μm. Dermed vil en meget varm stjerne som f.eks. Sirius (11 000 K), der udsender et blå-hvidt lys, stråle med toppen af den spektrale strålingsemission, der optræder i det usynlige ultraviolette spektrum, ved en bølgelængde på 0,27 μm.

Figur 20.5 Wilhelm Wien (1864–1928)

Solen (ca. 6 000 K) udsender gult lys, der topper omkring 0,5 μm i midten af det synlige lysspektrum.

Ved stuetemperatur (300 K) ligger toppen af strålingsemissionen på 9,7 μm, i det fjerninfrarøde, mens maksimum for den næsten ubetydelige mængde strålingsemission optræder ved 38 μm i de ekstreme infrarøde bølgelængder ved temperaturen for flydende nitrogen (77 K).

Figur 20.6 Plancks kurver er indtegnet på en semilogaritmisk skaler fra 100 K til 1000 K. Den punkterede linje repræsenterer stedet for den maksimale strålingsemission ved hver enkelt temperatur som beskrevet af Wiens forskydningslov. 1: Spektral strålingsemission (W/cm2 (μm)); 2: Bølgelængde (μm).

20.3.3 Stefan-Boltzmanns lov

Ved at integrere Plancks formel fra λ = 0 til λ = ∞ får vi den samlede strålingsemission (Wb) for et sort legeme:

Det er Stefan-Boltzmann-formlen (efter Josef Stefan, 1835–1893, og Ludwig Boltzmann, 1844–1906), der siger, at den samlede, udsendte kraft for et sort legeme er proportional med den fjerde kraft fra dens absolutte temperatur. Grafisk repræsenterer Wb området under Planck-kurven for en bestemt temperatur. Det kan ses, at strålingsemissionen i intervallet λ = 0 til λmax kun er 25 % af totalen, hvilket omtrent repræsenterer den mængde af solens stråling, der ligger inden for det synlige lysspektrum.

Figur 20.7 Josef Stefan (1835–1893) og Ludwig Boltzmann (1844–1906)

Ved at bruge Stefan-Boltzmann-formlen til at beregne kraften, der udstråles af den menneskelige krop ved en temperatur på 300 K og et eksternt overfladeområde på ca. 2 m2, opnår vi 1 kW. Dette krafttab kunne ikke opretholdes, hvis ikke der eksisterede en kompenserende absorption af strålingen fra omgivende overflader ved stuetemperaturer, der ikke varierer for drastisk fra kroppens temperatur – eller naturligvis fra beklædningen.

20.3.4 Ikke-sort legeme udsendere

For så vidt har vi kun behandlet det sorte legemes stråler og det sorte legemes stråling. Men virkelige genstande svarer næsten aldrig til disse love over et udvidet bølgelængdeområde – selvom de kan nærme sig opførslen af det sorte legeme i bestemte spektrale intervaller. En bestemt type hvid maling kan f.eks. se perfekt hvid ud i det synlige lysspektrum, men bliver klart grå ved ca. 2 μm og over 3 μm er den næsten sort.

Der er tre processer, der kan forekomme, som forhindrer et virkeligt objekt i at opføre sig som et sort legeme: En del af indstrålingen α kan absorberes, en del ρ kan reflekteres og en del τ kan transmitteres. Eftersom alle disse faktorer er mere eller mindre afhængige af bølgelængde, anvendes indekset λ til at angive den spektrale afhængighed af deres definitioner. Således:

Den spektrale absorptionsfaktor αλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der absorberes af et objekt, og hændelsen efter det.
Den spektrale reflektionsfaktor ρλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der reflekteres af et objekt, og hændelsen efter det.
Den spektrale transmissionsfaktor τλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft, der transmitteres gennem et objekt, og hændelsen efter det.

Summen af disse tre faktorer skal svare til den samlede værdi af en bølgelængde, så vi har forholdet:

For uigennemsigtige materialer τλ = 0, og forholdet forenkles til:

En anden faktor, der kaldes emissivitet, er nødvendig for at beskrive fraktionen ε af strålingsemissionen for et sort legeme, der produceres af et objekt ved en bestemt temperatur. Dermed kommer vi til definitionen:

Den spektrale emissivitet ελ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft fra en genstand og den der kommer fra et sort legeme ved samme temperatur og bølgelængde.

Udtrykt matematisk kan dette beskrives som forholdet mellem den spektrale emission af en genstand for et sort legeme på følgende måde:

Generelt er der tre typer strålingskilder, der er karakteriseret af de måder, hvorpå den spektrale emission for hver enkelt varierer afhængig af bølgelængde.

Et sort legeme, for hvilket ελ = ε = 1
Et gråt legeme, for hvilket ελ = ε = konstant mindre end 1
En selektiv stråle for hvilket ε varierer med bølgelængde

Ifølge Kirchhoffs lov gælder det, at for ethvert materiale er den spektrale emissivitet og spektrale absorptionsfaktor for et legeme den samme ved enhver angivet temperatur og bølgelængde. Det vil sige:

Fra dette opnår vi for et uigennemsigtigt materiale (eftersom αλ + ρλ = 1):

For højglanspolerede materialer ελ nærmer sig nul, så for et perfekt reflekterende materiale (d.v.s. et perfekt spejl) har vi:

For et gråt legemes stråler bliver Stefan-Boltzmann-formlen:

Dette betyder, at den samlede udsendte kraft fra et gråt legeme er den samme som et sort legeme ved samme temperatur, der reduceres i forhold til værdien af ε fra det grå legeme.

Figur 20.8 Spektral strålingsemission for tre stråletyper. 1: Spektral strålingsemission; 2: Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Selektiv stråle; 5: Gråt legeme.

Figur 20.9 Spektral emissivitet for tre stråletyper. 1: Spektral emissivitet; 2: Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Gråt legeme; 5: Selektiv stråle.

20.4 Infrarøde halvtransparente materialer

Tag nu et ikke-metallisk, halvtransparent legeme – lad os sige, i form af en tyk, flad plade af plastikmateriale. Når pladen opvarmes, skal den stråling, der genereres i volumenen, arbejde sig vej mod overfladerne gennem materialet, hvor den delvist absorberes. Når den så kommer op til overfladen, reflekteres noget af den tilbage ind i det indre. Den bagudreflekterede stråling absorberes igen delvist, men noget af den ankommer til den anden overflade, gennem hvilken det meste slipper ud; en del af den reflekteres tilbage igen. Selvom de progressive reflektioner bliver svagere og svagere, skal de suppleres, når der søges efter pladens samlede emission. Når resultaterne fra de geometriske serier lægges sammen, opnås den effektive emissivitet for en halvtransparent plade på følgende måde:

Når pladen bliver uigennemsigtig reduceres denne formel til denne ene formel:

Dette sidste forhold er et særligt praktisk forhold, da det ofte er lettere at måle reflektionsfaktoren end at måle emissiviteten direkte.

21 Måleformel

Som allerede nævnt bestråles kameraet ikke kun fra selve genstanden, når det rettes mod en genstand. Det bestråles også fra omgivelserne, der reflekteres via genstandens overflade. Begge former for stråling dæmpes i en vis udstrækning af atmosfæren i målestien. Dertil kommer en tredjedel af strålingen fra selve atmosfæren.

Beskrivelsen af målesituationen som vist i nedenstående figur er for så vidt en rimelig virkelighedstro beskrivelse af de reelle betingelser. Det kan dog forekomme, at der ikke er taget hensyn til f.eks. sollys i atmosfæren eller atmosfæriske forstyrrelser fra intense strålingskilder udenfor synsfeltet. Sådanne forstyrrelser er svære at beskrive, men i de fleste tilfælde er de heldigvis så ubetydelige, at man kan se bort fra dem. Hvis de ikke er ubetydelige, er målekonfigurationen sikker af en sådan karakter, at risikoen for forstyrrelser er åbenbar – i det mindste for en erfaren operatør. Det er dermed operatørens ansvar, at ændre målesituationen for at undgå forstyrrelser f.eks. ved at skifte synsretning og derved afskærme for intense strålekilder osv.

Ved at acceptere ovenstående beskrivelse kan vi bruge nedenstående figur til at aflede en formel til beregning af objekttemperaturen fra den kalibrerede kameraudgang.

Figur 21.1 En skematisk oversigt over den generelle termografiske målesituation.1: Omgivelser; 2: Genstand; 3: Atmosfære; 4: Kamera

Vi forudsætter, at den modtagne strålekraft W fra et sort legemes temperaturkilde Tsource på kort afstand genererer et kameraudgangssignal Usource, der er proportional med kraftindtaget (strømlineært kamera). Nu kan vi formulere (ligning 1):

eller rettere notere:

hvis C er konstant.

Hvis kilden er et gråt legeme med udstråling ε, bliver den modtagne stråling herefter εWsource.

Nu er vi klar til at skrive de tre samlede strålekraftbetingelser:

Emission fra genstanden = ετWobj, hvor ε er genstandens udstråling, og τ er atmosfærens transmission. Objekttemperaturen er Tobj.
Reflekteret emission fra kilder i omgivelserne = (1 – ε)τWrefl, hvor (1 – ε) er genstandens refleksion. De omgivende kilder har temperaturen Trefl.
Det forudsættes her, at temperaturen Trefl er den samme for alle emitterende overflader i halvdelen af området set fra et punkt på genstandens overflade. Dette er naturligvis ofte en forenkling af virkeligheden. Det er dog nødvendigt at forenkle tilstanden for at finde en brugbar formel, og Trefl kan – i det mindste i teorien – få en værdi, der repræsenterer en effektiv temperatur for en kompleks omgivelse.

Bemærk også, at vi er gået ud fra, at udstrålingen for omgivelserne = 1. Dette er korrekt iht. Kirchhoffs lov: Al stråling, der kommer i kontakt med de omgivende overflader, absorberes til sidst af de samme overflader. Dermed er udstrålingen = 1. (Vær dog opmærksom på, at de seneste teorier kræver, at der tages hensyn til hele området omkring genstanden).
Emission fra atmosfæren = (1 – τ)τWatm, hvor (1 – τ) er emissionen fra atmosfæren. Atmosfærens temperatur er Tatm.

Den samlede modtagne strålekraft kan nu formuleres således (ligning 2):

Vi ganger hver faktor med konstanten C fra ligning 1 og erstatter CW produkter med den tilsvarende U iht. samme ligning og får (ligning 3):

Løs ligning 3 for Uobj (ligning 4):

Det er den generelle måleformel, der bruges i alt termografisk udstyr fra FLIR Systems. Spændingerne i formlen er:

Tabel 21.1 Spændinger

Uobj	Den beregnede kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Tobj dvs. en spænding, der direkte kan konverteres til virkelig objekttemperatur.
Utot	Målt kameraudgangsspænding for det aktuelle eksempel.
Urefl	Teoretisk kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Trefl iht. kalibreringen.
Uatm	Teoretisk kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Tatm iht. kalibreringen.

Operatøren skal levere et antal parameterværdier til beregningen:

objektemissionen ε,
den relative luftfugtighed,
Tatm
objektafstand (Dobj)
den (effektive) temperatur for objektomgivelserne eller den reflekterede omgivende temperatur Trefl og
temperaturen for atmosfæren Tatm

Denne opgave kan til tider være vanskelig for operatøren, da det normalt ikke er nemt at finde de nøjagtige værdier for emission og atmosfærisk transmission for det aktuelle eksempel. Det er ikke så vanskeligt at finde de to temperaturer, såfremt omgivelserne ikke indeholder store og intense strålingskilder.

Et naturligt spørgsmål er: Hvor vigtigt er det at kende de rigtige værdier for disse parametre? Det kan være en god idé at få en fornemmelse for dette problem allerede på nuværende tidspunkt ved her at se på nogle forskellige måleeksempler og sammenligne de relative størrelser på de tre strålingsbetingelser. Dette vil give indikationer på, hvornår det er vigtigt at bruge korrekte værdier for hvilke parametre.

Nedenstående figurer illustrerer de relative størrelser på de tre strålingsbidrag for tre forskellige objekttemperaturer, to emissioner og to spektrale områder: SW og LW (kortbølge/langbølge). Resterende parametre har følgende faste værdier:

τ = 0.88
Trefl = +20 °C
Tatm = +20 °C

Det er tydeligt, at målingen af lave objekttemperaturer er mere kritisk end måling af høje temperaturer, siden de ‘forstyrrende’ strålingskilder er relativt stærkere i det første eksempel. Hvis objektemissionen også er lav, vil situationen være stadig mere vanskelig.

Til sidst skal vi svare på et spørgsmål, om hvor vigtigt det er at få lov til at bruge kalibreringskurven over det højeste kalibreringspunkt, som vi kalder ekstrapolation. Forestil dig, at vi i et eksempel måler Utot = 4,5 volt. Det højeste kalibreringspunkt for kameraet var omkring 4,1 volt, en værdi, som operatøren ikke kender. Selvom genstanden var et sort legme, d.v.s. Uobj = Utot, udfører vi således rent faktisk en ekstrapolation af kalibreringskurven, når 4,5 volt konverteres til temperatur.

Lad os nu forudsætte, at genstanden ikke er sort, den har en emission på 0,75 og transmissionen er 0,92. Vi forudsætter også, at de to sekundære betingelser i ligning 4 er lig med 0,5 volt i alt. En beregning af Uobj vha. ligning 4 giver nu Uobj = 4,5 / 0,75 / 0,92 – 0,5 = 6,0. Dette er en temmelig ekstrem ekstrapolation, især når man tager i betragtning, at videoforstærkeren måske begrænser output til 5 volt! Bemærk, at kalibreringskurvens applikation er en teoretisk fremgangsmåde, hvor der ikke forekommer elektroniske eller andre begrænsninger. Vi går ud fra, at hvis der ikke havde været signalbegrænsninger i kameraet, og hvis det har været kalibreret langt over 5 volt, ville den følgende kurve have være næsten den samme som vores reelle kurve, der er ekstrapoleret over 4,1 volt, forudsat at kalibreringsalgoritmen er baseret på strålingsfysik ligesom FLIR Systems algoritmen. Der skal naturligvis være en grænse for sådanne ekstrapolationer.

Figur 21.2 Strålingskildernes relative størrelser under vekslende måleomstændigheder (SW-kamera). 1: Objekttemperatur; 2: Emission; Obj: Objektstråling; Refl: Reflekteret stråling; Atm: atmosfærisk stråling. Faste parametre: τ = 0,88; Trefl = 20 °C; Tatm = 20 °C.

Figur 21.3 Strålingskildernes relative størrelser under vekslende måleomstændigheder (LW-kamera). 1: Objekttemperatur; 2: Emission; Obj: Objektstråling; Refl: Reflekteret stråling; Atm: atmosfærisk stråling. Faste parametre: τ = 0,88; Trefl = 20 °C; Tatm = 20 °C.

22 Emissivitetstabeller

I dette afsnit præsenteres en samling emissivitetsdata fra den infrarøde litteratur samt målinger foretaget af FLIR Systems.

22.1 Referencer

Mikaél A. Bramson: Infrared Radiation, A Handbook for Applications, Plenum press, N.Y.
William L. Wolfe, George J. Zissis: The Infrared Handbook, Office of Naval Research, Department of Navy, Washington, D.C.
Madding, R. P.: Thermographic Instruments and systems. Madison, Wisconsin: University of Wisconsin – Extension, Department of Engineering and Applied Science.
William L. Wolfe: Handbook of Military Infrared Technology, Office of Naval Research, Department of Navy, Washington, D.C.
Jones, Smith, Probert: External thermography of buildings..., Proc. of the Society of Photo-Optical Instrumentation Engineers, vol.110, Industrial and Civil Applications of Infrared Technology, June 1977 London.
Paljak, Pettersson: Thermography of Buildings, Swedish Building Research Institute, Stockholm 1972.
Vlcek, J: Determination of emissivity with imaging radiometers and some emissivities at λ = 5 µm. Photogrammetric Engineering and Remote Sensing.
Kern: Evaluation of infrared emission of clouds and ground as measured by weather satellites, Defence Documentation Center, AD 617 417.
Öhman, Claes: Emittansmätningar med AGEMA E-Box. Teknisk rapport, AGEMA 1999. (Emittance measurements using AGEMA E-Box. Technical report, AGEMA 1999.)
Matteï, S., Tang-Kwor, E: Emissivity measurements for Nextel Velvet coating 811-21 between –36°C AND 82°C.
Lohrengel & Todtenhaupt (1996)
ITC Technical publication 32.
ITC Technical publication 29.
Schuster, Norbert and Kolobrodov, Valentin G. Infrarotthermographie. Berlin: Wiley-VCH, 2000.

22.2 Tabeller

Tabel 22.1 T: Samlet spektrum; SW: 2-5 µm; LW: 8-14 µm, LLW: 6,5-20 µm; 1: Materiale; 2: Specifikation; 3: Temperatur i °C; 4: Spektrum; 5: Emissivitet: 6: Reference

1	2	3	4	5	6
3M type 35	elektrikertape, vinyl (flere farver)	< 80	LW	≈ 0,96	13
3M type 88	elektrikertape, sort vinyl	< 105	LW	≈ 0,96	13
3M type 88	elektrikertape, sort vinyl	< 105	MW	< 0,96	13
3M type Super 33+	elektrikertape, sort vinyl	< 80	LW	≈ 0,96	13
Aluminium	anløbet, kraftigt	17	SW	0,83-0,94	5
Aluminium	anodiseret plade	100	T	0,55	2
Aluminium	anodiseret, lysegrå, trist	70	SW	0,61	9
Aluminium	anodiseret, lysegrå, trist	70	LW	0,97	9
Aluminium	anodiseret, sort, trist	70	SW	0,67	9
Aluminium	anodiseret, sort, trist	70	LW	0,95	9
Aluminium	dyppet i HNO3, plade	100	T	0,05	4
Aluminium	folie	27	10 µm	0,04	3
Aluminium	folie	27	3 µm	0,09	3
Aluminium	opkradset	27	10 µm	0,18	3
Aluminium	opkradset	27	3 µm	0,28	3
Aluminium	oxideret, stærkt	50-500	T	0,2-0,3	1
Aluminium	poleret	50–100	T	0,04-0,06	1
Aluminium	poleret plade	100	T	0,05	4
Aluminium	poleret, tynd plade	100	T	0,05	2
Aluminium	ru overflade	20-50	T	0,06-0,07	1
Aluminium	som modtaget, plade	100	T	0,09	4
Aluminium	som modtaget, tynd plade	100	T	0,09	2
Aluminium	støbt, højtryksrenset	70	SW	0,47	9
Aluminium	støbt, højtryksrenset	70	LW	0,46	9
Aluminium	tynd plade, 4 prøver med forskellige ridser	70	SW	0,05-0,08	9
Aluminium	tynd plade, 4 prøver med forskellige ridser	70	LW	0,03-0,06	9
Aluminium	vakuum deponeret	20	T	0,04	2
Aluminium, bronze		20	T	0,60	1
Aluminiumhydroxid	pulver		T	0,28	1
Aluminiumoxid	aktiveret, pulver		T	0,46	1
Aluminiumoxid	ren, pulver (alumina)		T	0,16	1
Asbest	gulvflise	35	SW	0,94	7
Asbest	papir	40-400	T	0,93-0,95	1
Asbest	plade	20	T	0,96	1
Asbest	pulver		T	0,40-0,60	1
Asbest	skiferplade	20	T	0,96	1
Asbest	stof		T	0,78	1
Asfaltbelægning		4	LLW	0,967	8
Beton		20	T	0,92	2
Beton	gang	5	LLW	0,974	8
Beton	ru	17	SW	0,97	5
Beton	tør	36	SW	0,95	7
Bly	ikke oxideret, poleret	100	T	0,05	4
Bly	oxideret ved 200°C	200	T	0,63	1
Bly	oxideret, grå	20	T	0,28	1
Bly	oxideret, grå	22	T	0,28	4
Bly	skinnende	250	T	0,08	1
Bly rød, pulver		100	T	0,93	1
Bronze	fosforbronze	70	SW	0,08	9
Bronze	fosforbronze	70	LW	0,06	9
Bronze	poleret	50	T	0,1	1
Bronze	porøs, ru	50-150	T	0,55	1
Bronze	pulver		T	0,76-0,80	1
Ebonit			T	0,89	1
Emalje		20	T	0,9	1
Emalje	lak	20	T	0,85-0,95	1
Fernis	flad	20	SW	0,93	6
Fernis	på egetræsparket	70	SW	0,90	9
Fernis	på egetræsparket	70	LW	0,90-0,93	9
Fiberplade	hård, ubehandlet	20	SW	0,85	6
Fiberplade	masonit	70	SW	0,75	9
Fiberplade	masonit	70	LW	0,88	9
Fiberplade	porøs, ubehandlet	20	SW	0,85	6
Fiberplade	spånplade	70	SW	0,77	9
Fiberplade	spånplade	70	LW	0,89	9
Flise	poleret	17	SW	0,94	5
fortinnet jern	ark	24	T	0,064	4
Galvaniseret jern	ark	92	T	0,07	4
Galvaniseret jern	ark, oxideret	20	T	0,28	1
Galvaniseret jern	ark, trykpoleret	30	T	0,23	1
Galvaniseret jern	stærk oxideret	70	SW	0,64	9
Galvaniseret jern	stærk oxideret	70	LW	0,85	9
Gips		17	SW	0,86	5
Gips		20	T	0,8-0,9	1
Gips	gipsplade, ubehandlet	20	SW	0,90	6
Gips	ru lag	20	T	0,91	2
Gips	ru, kalk	10-90	T	0,91	1
Glasrude (floatglas)	ikke belagt	20	LW	0,97	14
Granit	poleret	20	LLW	0,849	8
Granit	ru	21	LLW	0,879	8
Granit	ru, 4 forskellige prøver	70	SW	0,95-0,97	9
Granit	ru, 4 forskellige prøver	70	LW	0,77-0,87	9
Guld	poleret	130	T	0,018	1
Guld	poleret, højt	100	T	0,02	2
Guld	poleret, omhyggeligt	200-600	T	0,02-0,03	1
Gummi	blød, grå, ru	20	T	0,95	1
Gummi	hård	20	T	0,95	1
Hud	brun		T	0,75-0,80	1
Hud	menneskelig	32	T	0,98	2
Is: Se vand
Jern og stål	behandlet med smergelpapir	20	T	0,24	1
Jern og stål	dækket med rust	20	T	0,61-0,85	1
Jern og stål	elektrolytisk	100	T	0,05	4
Jern og stål	elektrolytisk	22	T	0,05	4
Jern og stål	elektrolytisk	260	T	0,07	4
Jern og stål	elektrolytisk, omhyggeligt poleret	175-225	T	0,05-0,06	1
Jern og stål	grundplade	950-1100	T	0,55-0,61	1
Jern og stål	koldvalset	70	SW	0,20	9
Jern og stål	koldvalset	70	LW	0,09	9
Jern og stål	oxideret	100	T	0,74	4
Jern og stål	oxideret	100	T	0,74	1
Jern og stål	oxideret	1227	T	0,89	4
Jern og stål	oxideret	125-525	T	0,78-0,82	1
Jern og stål	oxideret	200	T	0,79	2
Jern og stål	oxideret	200-600	T	0,80	1
Jern og stål	oxideret, stærkt	50	T	0,88	1
Jern og stål	oxideret, stærkt	500	T	0,98	1
Jern og stål	poleret	100	T	0,07	2
Jern og stål	poleret	400-1000	T	0,14-0,38	1
Jern og stål	poleret plade	750-1050	T	0,52-0,56	1
Jern og stål	ru, plan overflade	50	T	0,95-0,98	1
Jern og stål	rullet, ark	50	T	0,56	1
Jern og stål	rusten, rød	20	T	0,69	1
Jern og stål	rustet, stærk	17	SW	0,96	5
Jern og stål	rødrustet, ark	22	T	0,69	4
Jern og stål	skinnende oxidlag, ark,	20	T	0,82	1
Jern og stål	skinnende, ætset	150	T	0,16	1
Jern og stål	smedet, omhyggeligt poleret	40-250	T	0,28	1
Jern og stål	stærkt rustet ark	20	T	0,69	2
Jern og stål	valset, frisk	20	T	0,24	1
Jern og stål	varmvalset	130	T	0,60	1
Jern og stål	varmvalset	20	T	0,77	1
Jord	mættet med vand	20	T	0,95	2
Jord	tør	20	T	0,92	2
Kalk			T	0,3-0,4	1
Karbon	grafit, filet overflade	20	T	0,98	2
Karbon	grafitstøv		T	0,97	1
Karbon	kulstøv		T	0,96	1
Karbon	lampesod	20-400	T	0,95-0,97	1
Karbon	stearinlyssod	20	T	0,95	2
Klæde	sort	20	T	0,98	1
Kobber	elektrolytisk, omhyggeligt poleret	80	T	0,018	1
Kobber	elektrolytisk, poleret	-34	T	0,006	4
Kobber	kommerciel, trykpoleret	20	T	0,07	1
Kobber	oxideret	50	T	0,6-0,7	1
Kobber	oxideret, sort	27	T	0,78	4
Kobber	oxideret, stærkt	20	T	0,78	2
Kobber	poleret	50–100	T	0,02	1
Kobber	poleret	100	T	0,03	2
Kobber	poleret, kommerciel	27	T	0,03	4
Kobber	poleret, mekanisk	22	T	0,015	4
Kobber	ren, omhyggeligt forberedt overflade	22	T	0,008	4
Kobber	skrabet	27	T	0,07	4
Kobber	smeltet	1100-1300	T	0,13-0,15	1
Kobber	sortoxideret		T	0,88	1
Kobberdioxid	pulver		T	0,84	1
Kobberoxid	rød, pulver		T	0,70	1
Krom	poleret	50	T	0,10	1
Krom	poleret	500-1000	T	0,28-0,38	1
Krylon Ultra-flat black 1602	Flat black	stuetemperatur op til 175	LW	≈ 0,96	12
Krylon Ultra-flat black 1602	Flat black	stuetemperatur op til 175	MW	≈ 0,97	12
Lak	3 farver sprøjtet på aluminium	70	SW	0,50-0,53	9
Lak	3 farver sprøjtet på aluminium	70	LW	0,92-0,94	9
Lak	Aluminium på ru overflade	20	T	0,4	1
Lak	bakelit	80	T	0,83	1
Lak	hvid	100	T	0,92	2
Lak	hvid	40–100	T	0,8-0,95	1
Lak	sort, mat	100	T	0,97	2
Lak	sort, skinnende, sprøjtet på jern	20	T	0,87	1
Lak	sort, trist	40–100	T	0,96-0,98	1
Lak	varmebestandig	100	T	0,92	1
Ler	brændt	70	T	0,91	1
Magnesium		22	T	0,07	4
Magnesium		260	T	0,13	4
Magnesium		538	T	0,18	4
Magnesium	poleret	20	T	0,07	2
Magnesiumpulver			T	0,86	1
Maling	8 forskellige farver og kvaliteter	70	SW	0,88-0,96	9
Maling	8 forskellige farver og kvaliteter	70	LW	0,92-0,94	9
Maling	Aluminium, forskellige aldre	50–100	T	0,27-0,67	1
Maling	cadmiumgult		T	0,28-0,33	1
Maling	koboltblå		T	0,7-0,8	1
Maling	kromgrøn		T	0,65-0,70	1
Maling	olie	17	SW	0,87	5
Maling	olie, forskellige farver	100	T	0,92-0,96	1
Maling	olie, grå flade	20	SW	0,97	6
Maling	olie, grå glans	20	SW	0,96	6
Maling	olie, sort flade	20	SW	0,94	6
Maling	olie, sort glans	20	SW	0,92	6
Maling	oliebaseret, gns. 16 farver	100	T	0,94	2
Maling	plastik, hvid	20	SW	0,84	6
Maling	plastik, sort	20	SW	0,95	6
Messing	ark, behandlet med smergelpapir	20	T	0,2	1
Messing	ark, rullet	20	T	0,06	1
Messing	behandlet med smergelpapir 80	20	T	0,20	2
Messing	oxideret	100	T	0,61	2
Messing	oxideret	70	SW	0,04-0,09	9
Messing	oxideret	70	LW	0,03-0,07	9
Messing	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,59-0,61	1
Messing	poleret	200	T	0,03	1
Messing	poleret, højt	100	T	0,03	2
Messing	trist, mat	20-350	T	0,22	1
Molybdæn		1500-2200	T	0,19-0,26	1
Molybdæn		600-1000	T	0,08-0,13	1
Molybdæn	filament	700-2500	T	0,1-0,3	1
Mursten	almindelig	17	SW	0,86-0,81	5
Mursten	alumina	17	SW	0,68	5
Mursten	Dinas kvarts, ildfast	1000	T	0,66	1
Mursten	Dinas kvarts, poleret, ru	1100	T	0,85	1
Mursten	Dinas kvarts, upoleret, ru	1000	T	0,80	1
Mursten	ildfast ler	1000	T	0,75	1
Mursten	ildfast ler	1200	T	0,59	1
Mursten	ildfast ler	20	T	0,85	1
Mursten	ildfast sten	17	SW	0,68	5
Mursten	ildfast, korund	1000	T	0,46	1
Mursten	ildfast, magnesit	1000-1300	T	0,38	1
Mursten	ildfast, stærk stråling	500-1000	T	0,8-0,9	1
Mursten	ildfast, svag stråling	500-1000	T	0,65-0,75	1
Mursten	murværk	35	SW	0,94	7
Mursten	murværk, pudset	20	T	0,94	1
Mursten	rød, almindelig	20	T	0,93	2
Mursten	rød, ru	20	T	0,88-0,93	1
Mursten	silica, 95% SiO2	1230	T	0,66	1
Mursten	sillimanit, 33% SiO2, 64% Al2O3	1500	T	0,29	1
Mursten	vandfast	17	SW	0,87	5
Mørtel		17	SW	0,87	5
Mørtel	tør	36	SW	0,94	7
Nextel Velvet 811-21 Black	Flat black	-60-150	LW	> 0.97	10 og 11
Nikkel	elektrolytisk	22	T	0,04	4
Nikkel	elektrolytisk	260	T	0,07	4
Nikkel	elektrolytisk	38	T	0,06	4
Nikkel	elektrolytisk	538	T	0,10	4
Nikkel	galvaniseret på jern, ikke poleret	20	T	0,11-0,40	1
Nikkel	galvaniseret på jern, ikke poleret	22	T	0,11	4
Nikkel	galvaniseret på jern, poleret	22	T	0,045	4
Nikkel	galvaniseret, poleret	20	T	0,05	2
Nikkel	Kabel	200-1000	T	0,1-0,2	1
Nikkel	kommerciel ren, poleret	100	T	0,045	1
Nikkel	kommerciel ren, poleret	200-400	T	0,07-0,09	1
Nikkel	lys mat	122	T	0,041	4
Nikkel	oxideret	1227	T	0,85	4
Nikkel	oxideret	200	T	0,37	2
Nikkel	oxideret	227	T	0,37	4
Nikkel	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,37-0,48	1
Nikkel	poleret	122	T	0,045	4
Nikkeloxid		1000-1250	T	0,75-0,86	1
Nikkeloxid		500-650	T	0,52-0,59	1
Nikrom	kabel, oxideret	50-500	T	0,95-0,98	1
Nikrom	kabel, ren	50	T	0,65	1
Nikrom	kabel, ren	500-1000	T	0,71-0,79	1
Nikrom	sandblæst	700	T	0,70	1
Nikrom	valset	700	T	0,25	1
Olie, smøring	0,025 mm film	20	T	0,27	2
Olie, smøring	0,050 mm film	20	T	0,46	2
Olie, smøring	0,125 mm film	20	T	0,72	2
Olie, smøring	film på Ni-basis: Kun Ni-basis	20	T	0,05	2
Olie, smøring	tykt lag	20	T	0,82	2
Papir	4 forskellige farver	70	SW	0,68-0,74	9
Papir	4 forskellige farver	70	LW	0,92-0,94	9
Papir	belagt med sort lak		T	0,93	1
Papir	blå, mørk		T	0,84	1
Papir	grøn		T	0,85	1
Papir	gul		T	0,72	1
Papir	hvid	20	T	0,7-0,9	1
Papir	hvid limning	20	T	0,93	2
Papir	hvid, 3 forskellige slags glans	70	SW	0,76-0,78	9
Papir	hvid, 3 forskellige slags glans	70	LW	0,88-0,90	9
Papir	rød		T	0,76	1
Papir	sort		T	0,90	1
Papir	sort, trist		T	0,94	1
Papir	sort, trist	70	SW	0,86	9
Papir	sort, trist	70	LW	0,89	9
Plastik	glasfiberlaminat (printplade)	70	SW	0,94	9
Plastik	glasfiberlaminat (printplade)	70	LW	0,91	9
Plastik	polyuretan isoleringsplade	70	LW	0,55	9
Plastik	polyuretan isoleringsplade	70	SW	0,29	9
Plastik	PVC, plastgulv, mat, struktureret	70	SW	0,94	9
Plastik	PVC, plastgulv, mat, struktureret	70	LW	0,93	9
Platin		100	T	0,05	4
Platin		1000-1500	T	0,14-0,18	1
Platin		1094	T	0,18	4
Platin		17	T	0,016	4
Platin		22	T	0,03	4
Platin		260	T	0,06	4
Platin		538	T	0,10	4
Platin	bånd	900-1100	T	0,12-0,17	1
Platin	Kabel	1400	T	0,18	1
Platin	Kabel	50-200	T	0,06-0,07	1
Platin	Kabel	500-1000	T	0,10-0,16	1
Platin	ren, poleret	200-600	T	0,05-0,10	1
Porcelæn	hvid, blank		T	0,70-0,75	1
Porcelæn	poleret	20	T	0,92	1
Rustfrit stål	legering, 8% Ni, 18% Cr	500	T	0,35	1
Rustfrit stål	plade, poleret	70	SW	0,18	9
Rustfrit stål	plade, poleret	70	LW	0,14	9
Rustfrit stål	plade, ubehandlet, lettere ridset	70	SW	0,30	9
Rustfrit stål	plade, ubehandlet, lettere ridset	70	LW	0,28	9
Rustfrit stål	sandblæst	700	T	0,70	1
Rustfrit stål	type 18-8, oxideret ved 800°C	60	T	0,85	2
Rustfrit stål	type 18-8, poleret	20	T	0,16	2
Rustfrit stål	valset	700	T	0,45	1
Rødoxideret		100	T	0,93	4
Sand			T	0,60	1
Sand		20	T	0,90	2
Sandsten	poleret	19	LLW	0,909	8
Sandsten	ru	19	LLW	0,935	8
Slagge	fyr	0–100	T	0,97-0,93	1
Slagge	fyr	1400-1800	T	0,69-0,67	1
Slagge	fyr	200-500	T	0,89-0,78	1
Slagge	fyr	600-1200	T	0,76-0,70	1
Smergel	grov	80	T	0,85	1
Sne: Se vand
Spånplade	ubehandlet	20	SW	0,90	6
Styroporskum	isolering	37	SW	0,60	7
Støbejern	bearbejdet	800-1000	T	0,60-0,70	1
Støbejern	flydende	1300	T	0,28	1
Støbejern	oxideret	100	T	0,64	2
Støbejern	oxideret	260	T	0,66	4
Støbejern	oxideret	38	T	0,63	4
Støbejern	oxideret	538	T	0,76	4
Støbejern	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,64-0,78	1
Støbejern	poleret	200	T	0,21	1
Støbejern	poleret	38	T	0,21	4
Støbejern	poleret	40	T	0,21	2
Støbejern	støbeblokke	1000	T	0,95	1
Støbejern	støbning	50	T	0,81	1
Støbejern	ubehandlet	900-1100	T	0,87-0,95	1
Sølv	poleret	100	T	0,03	2
Sølv	ren, poleret	200-600	T	0,02-0,03	1
Tapet	let mønster, lys grå	20	SW	0,85	6
Tapet	let mønster, rød	20	SW	0,90	6
Tin	tin–belagt plade, jern	100	T	0,07	2
Tin	trykpoleret	20-50	T	0,04-0,06	1
Titan	oxideret ved 540°C	1000	T	0,60	1
Titan	oxideret ved 540°C	200	T	0,40	1
Titan	oxideret ved 540°C	500	T	0,50	1
Titan	poleret	1000	T	0,36	1
Titan	poleret	200	T	0,15	1
Titan	poleret	500	T	0,20	1
Tjære			T	0,79-0,84	1
Tjære	papir	20	T	0,91-0,93	1
Træ		17	SW	0,98	5
Træ		19	LLW	0,962	8
Træ	fyr, 4 forskellige prøver	70	SW	0,67-0,75	9
Træ	fyr, 4 forskellige prøver	70	LW	0,81-0,89	9
Træ	grund		T	0,5-0,7	1
Træ	hvid, fugtig	20	T	0,7-0,8	1
Træ	høvlet eg	20	T	0,90	2
Træ	høvlet eg	70	SW	0,77	9
Træ	høvlet eg	70	LW	0,88	9
Træ	jævnet	20	T	0,8-0,9	1
Træ	krydsfiner, jævn, tør	36	SW	0,82	7
Træ	krydsfiner, ubehandlet	20	SW	0,83	6
Tungsten		1500-2200	T	0,24-0,31	1
Tungsten		200	T	0,05	1
Tungsten		600-1000	T	0,1-0,16	1
Tungsten	filament	3300	T	0,39	1
Vand	destilleret	20	T	0,96	2
Vand	is, dækket med hård frost	0	T	0,98	1
Vand	is, jævn	-10	T	0,96	2
Vand	is, jævn	0	T	0,97	1
Vand	iskrystaller	-10	T	0,98	2
Vand	lag >0,1 mm tyk	0–100	T	0,95-0,98	1
Vand	sne		T	0,8	1
Vand	sne	-10	T	0,85	2
Zink	ark	50	T	0,20	1
Zink	oxideret overflade	1000-1200	T	0,50-0,60	1
Zink	oxideret ved 400°C	400	T	0,11	1
Zink	poleret	200-300	T	0,04-0,05	1

Admin

T501237.xml; 45477; 2017-09-27

T505473.xml; da-DK; 15553; 2014-06-30

T505474.xml; da-DK; 39512; 2017-01-18

T505013.xml; da-DK; 39689; 2017-01-25

T506090.xml; da-DK; 44223; 2017-08-21

T506091.xml; da-DK; 44223; 2017-08-21

T505007.xml; da-DK; 42810; 2017-05-23

T506125.xml; da-DK; 40753; 2017-03-02

T505000.xml; da-DK; 39687; 2017-01-25

T505005.xml; da-DK; 43349; 2017-06-14

T505001.xml; da-DK; 41563; 2017-03-23

T505006.xml; da-DK; 41563; 2017-03-23

T505002.xml; da-DK; 39512; 2017-01-18

Publ. No.	T810197
Release	AD
Commit	45477
Head	45488
Language	da-DK
Modified	2017-09-27
Formatted	2017-09-27

1. Kirchhoffs lov om termisk stråling.

2. Baseret på ISO 16714-3:2016 (en).

3. Termodynamikkens 1. lov.

4. Baseret på ISO 13372:2004 (en).

5. Baseret på ISO 18434-1:2008 (en)

6. Baseret på ISO 10878-2013 (en).

7. Baseret på ISO 10878-2013 (en).

8. Baseret på ISO 16714-3:2016 (en).

9. Termodynamikkens 2. lov.

10. Dette er en konsekvens af termodynamikkens 2. lov, selve loven er mere kompliceret.

11. Termisk energi er en del af den indre energi af et objekt

12. Baseret på ISO 16714-3:2016 (en).

13. Baseret på ISO 18434-1:2008 (en).

14. Fouriers lov.

15. Dette er endimensionel form af Fouriers lov, der gælder for stabile forhold.

FLIR Report Studio‎

FLIR Report Studio‎

1 Ansvarsfraskrivelse

1.1 Ansvarsfraskrivelse

1.2 Anvendelsesstatistik

1.3 Ændringer i registreringsdatabasen

1.4 Copyright

1.5 Kvalitetssikring

2 Bemærkning til brugeren

2.1 Bruger-til-bruger-forummer

2.2 Kurser

2.3 Opdateringer til dokumentationen

2.4 Softwareopdateringer

2.5 Vigtig anmærkning til denne brugerhåndbog

2.6 Supplerende licensoplysninger

3 Kundehjælp

3.1 Generelt

3.2 Indsendelse af spørgsmål

3.3 Downloads

4 Introduktion

5 Installation

5.1 Systemkrav

5.1.1 Operativsystem

5.1.2 Hardware

5.2 Installation af FLIR Report Studio‎

5.2.1 Procedure

6 Administration af licenser

6.1 Aktivering af din licens

6.1.1 Generelt

6.1.2 Figur

Figur 6.1 Dialogboksen Aktivering

6.1.3 Aktivering af FLIR Report Studio‎ online

Figur 6.2 Dialogboksen Online activation

6.1.4 Aktivering FLIR Report Studio‎ via e-mail

Figur 6.3 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

6.1.5 Aktivering af FLIR Report Studio‎ på en computer uden adgang til internettet

Figur 6.4 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

6.2 Overførsel af din licens

6.2.1 Generelt

6.2.2 Figur

Figur 6.5 Licensvisning (kun eksempelbillede).

6.2.3 Procedure

6.3 Aktivering af yderligere softwaremoduler

6.3.1 Generelt

6.3.2 Figur

Figur 6.6 Licensvisning, der viser tilgængelige softwaremoduler (kun eksempelbillede).

6.3.3 Procedure

7 Login

7.1 Generelt

7.2 Loginprocedure

7.3 Log af

8 Arbejdsgang

8.1 Generelt

9 Opret infrarøde rapporter

9.1 Generelt

9.2 Typer af rapporter

9.3 Skærmelementer i guiden FLIR Report Studio‎

9.3.1 Vinduet Skabelon

9.3.1.1 Figur

9.3.1.2 Forklaring

9.3.2 Vinduet Billede

9.3.2.1 Figur

9.3.2.2 Forklaring

9.3.3 Menulinje

9.3.3.1 Menuen Fil

9.3.3.2 Menuen indstillinger

9.3.3.3 Menuen Hjælp

9.4 Procedure

9.5 Gem en session

9.6 Ændring af indstillingerne

10 Import af billeder fra kameraet

10.1 Generelt

10.2 Fremgangsmåde for import

11 Analyse og redigering af billeder

11.1 Generelt

11.2 Sådan startes Image Editor‎

11.2.1 Sådan startes Image Editor‎ fra guiden FLIR Report Studio‎

11.2.2 Sådan startes Image Editor‎ fra FLIR Word Add-in‎

11.3 Skærmelementer i Image Editor‎

11.3.1 Figur