11  Analyse og redigering af billeder

11.1   Generelt

FLIR Report Studio Image Editor er et effektivt værktøj til analyse og redigering af infrarøde billeder.
Dette er nogle af de funktioner og indstillinger, du kan eksperimentere med:
  • Tilføjelse af måleværktøjer.
  • Justering af det infrarøde billede.
  • Ændring af farvefordelingen.
  • Ændring af farvepaletten.
  • Ændring af billedtilstande.
  • Arbejde med farvealarmer og isotermer.
  • Ændring af måleparametrene.

11.2  Sådan startes Image Editor‎

Du kan starte Image Editor fra guiden FLIR Report Studio og fra FLIR Word Add-in.

11.2.1  Sådan startes Image Editor‎ fra guiden FLIR Report Studio‎

Følg denne fremgangsmåde:

11.2.2  Sådan startes Image Editor‎ fra FLIR Word Add-in‎

Du kan starte Image Editor fra en redigerbar, infrarød rapport.

Følg denne fremgangsmåde:

11.3  Skærmelementer i Image Editor‎

11.3.1   Figur

Graphic

11.3.2   Forklaring

11.4  Grundlæggende billedredigeringsfunktioner

11.4.1  Rotation af billedet

Følg denne fremgangsmåde:

11.4.2  Beskæring af billedet

Du kan beskære et billede og gemme det beskårne billede som en kopi af det originale billede.

Følg denne fremgangsmåde:

11.5  Arbejd med måleværktøjer

11.5.1   Generelt

Til måling af temperaturer kan du bruge et eller flere måleværktøjer, f.eks. et punkt, en boks, en cirkel eller en linje.
Når du føjer et måleværktøj til billedet, vises den målte temperatur i højre rude på Image Editor. Værktøjsopsætningen gemmes også i billedfilen, og den målte temperatur bliver tilgængelig til visning i din infrarøde rapport.

11.5.2  Tilføjelse af et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.3  Flytning og ændring af størrelsen på et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.4  Oprettelse af lokale markører for et måleværktøj

11.5.4.1   Generelt

Image Editor overholder alle eksisterende mærker for et måleværktøj, som det er sat op i kameraet. Men nogle gange vil du gerne tilføje et mærke, når billedet analyseres. Det gør du ved at bruge lokale mærker.

11.5.4.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.5  Beregning af arealer

11.5.5.1   Generelt

Afstanden, der er inkluderet i billedparameterdataene, kan bruges som basis for arealberegninger. Et typisk anvendelsesområde er at bestemme størrelsen af en fugtplet på en væg.
Hvis du vil beregne arealet af en overflade, skal du føje et måleværktøj til rektangler eller cirkler til billedet. Image Editor beregner arealet af overfladen, der er omsluttet af rektangel- eller cirkelværktøjet. Beregningen er et estimat af overfladearealet baseret på afstandsværdien.
11.5.5.1.1   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.5.1.2  Beregning af længder
11.5.5.1.2.1   Generelt
Afstanden, der er inkluderet i billedparameterdataene, kan bruges som basis for længdeberegninger.
Hvis du vil beregne længden, skal du føje et måleværktøj til linjer til billedet. Image Editor beregner et estimat over linjelængden baseret på afstandsværdien.
11.5.5.1.2.1.1   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.6  Opsætning af en differenceberegning

11.5.6.1   Generelt

En differenceberegning giver forskellen (delta) mellem to temperaturer – f.eks. for to punkter eller et punkt og den maksimale temperatur i billedet.

11.5.6.2   Procedure

11.5.6.2.1   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.5.7  Sletning af et måleværktøj

Følg denne fremgangsmåde:

11.6  Justering af det infrarøde billede

11.6.1   Generelt

Et infrarødt billede kan justeres manuelt eller automatisk.
I Image Editor kan du manuelt ændre de øverste og nederste niveauer i temperaturskalaen. Det gør det nemmere at analysere billedet. Du kan f.eks. ændre temperaturskalaen til værdier tæt på temperaturen på et bestemt objekt i billedet. Det gør det muligt at registrere uregelmæssigheder og mindre temperaturforskelle i den specifikke del af billedet.
Hvis du autojusterer et billede, justerer Image Editor billedet, så lysstyrken og kontrasten på billedet bliver optimal. Det betyder, at farveoplysningerne fordeles til de eksisterende temperaturer i billedet.
I nogle situationer kan billedet indeholde meget varme eller kolde områder uden for dit interesseområde. I sådanne tilfælde kan du udelukke disse områder og bruge farveoplysningerne udelukkende til temperaturerne i dit interesseområde, når du autojusterer billedet. Du kan gøre dette ved at definere et autojusteringsområde.

11.6.2  Eksempel 1

Her er to infrarøde billeder af en bygning. På venstre billede, som er automatisk justeret, gør det store temperaturområde mellem den klare himmel og den opvarmede bygning det svært at foretage en korrekt analyse. Du kan analysere bygningen yderligere, hvis du ændrer temperaturskalaen til værdier, der ligger tæt på bygningens temperatur.
Graphic
Automatisk
Graphic
Manuel

11.6.3  Eksempel 2

Her er to infrarøde billeder af en adskiller på en strømlinje. For at gøre det nemmere at analysere temperaturvariationer i adskilleren er temperaturskalaen på det højre billede blevet ændret til værdier, der ligger tæt på adskillerens temperatur.
Graphic
Automatisk
Graphic
Manuel

11.6.4  Ændring af temperaturniveauerne

Følg denne fremgangsmåde:

Graphic

11.6.5  Autojuster billedet

Følg denne fremgangsmåde:

Graphic

11.6.6  Definition af et auto-justeringsområde

Et autojusteringsområde indstiller de øverste og nederste niveauer i temperaturskalaen til maksimum- og minimumtemperaturer i området. Ved at bruge farveoplysninger for kun de relevante temperaturer får du flere detaljer i dit interesseområde.

Følg denne fremgangsmåde:

11.7  Ændring af farvefordelingen

11.7.1   Generelt

Du kan ændre fordelingen af farver i et billede. En anden farvefordeling kan gøre det nemmere at analysere billedet mere grundigt.

11.7.2  Definitioner

Du kan vælge mellem følgende farvefordelinger:
  • Temperaturlineær: Dette er en billedvisningsmetode, hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til temperaturværdierne i pixlerne.
  • Histogramudligning: Dette er en billedvisningsmetode, der fordeler farveoplysningerne over de eksisterende temperaturer på billedet. Denne metode til fordeling af oplysninger kan især være nyttig, når billedet indeholder få spidser med meget høje temperaturværdier.
  • Signallineær: Dette er en billedvisningsmetode, hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til signalværdierne i pixlerne.
  • Digital Detail Enhancement: Dette er en billedvisningsmetode, hvor højfrekvent indhold i billedet, f.eks. kanter og hjørner, forstærkes for at øge synligheden af detaljerne.

11.7.3   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.8  Ændring af farvepaletten

11.8.1   Generelt

Du kan skifte den palet, som bruges til at vise de forskellige temperaturer på et billede. En anden palet kan gøre det nemmere at analysere et billede.

Farvepalet

Billedeksempel

Arktisk
Graphic
Kold
Graphic
Grå
Graphic
Jern
Graphic
Lava
Graphic
Regnbue
Graphic
Regnbue HC
Graphic
Varm
Graphic

11.8.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.9  Ændring af billedtilstande

11.9.1   Generelt

For nogle billeder kan du ændre billedtilstanden.

11.9.2  Typer af billedtilstande

Billedtilstand

Billedeksempel

Termisk MSX (Multi Spectral Dynamic Imaging): Denne tilstand viser et infrarødt billede, hvor objektets kanter er forbedrede. Den termiske balance/fotobalancen kan justeres.
Graphic
Termisk: Denne tilstand viser et fuldt infrarødt billede.
Graphic
Termisk fusion: Denne tilstand viser et digitalt billede, hvor nogle dele er vist med infrarødt, afhængigt af temperaturgrænserne.
Graphic
Termisk blanding: Kameraet viser et blandet billede, der bruger en blanding af infrarøde pixels og digitale fotopixels. Den termiske balance/fotobalancen kan justeres.
Graphic
Billede i billede: Denne tilstand viser en infrarød billedramme oven på et digitalt billede.
Graphic
Digitalkamera: Denne tilstand viser et fuldt digitalt billede.
Graphic

11.9.3   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.10  Arbejde med farvealarmer og isotermer

11.10.1   Generelt

Farvealarmer (isotermer) gør det nemt at registrere uregelmæssigheder på et infrarødt billede. Isotermkommandoen anvender en kontrastfarve på alle pixels med en temperatur over, under eller mellem de indstillede temperaturniveauer. Der er også alarmtyper, som er specifikke for byggebranchen: fugt- og isoleringsalarmer.
Du kan vælge en af følgende typer farvealarmer:
  • Alarm for over. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur over det angivne temperaturniveau.
  • Alarm for under. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur under det angivne temperaturniveau.
  • Intervalalarm. Denne alarm anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur mellem to angivne temperaturniveauer.
  • Fugtalarm: Udløses, når en overflade, hvor den relative fugtighed overskrider en indstillet værdi, registreres.
  • Isoleringsalarm: Udløses, hvis en væg har mangelfuld isolering.
  • Tilpasset alarm: Denne alarmtype giver dig mulighed for manuelt at ændre indstillingerne for en standardalarm.
Indstilling af parametre for den aktiverede farvealarm vises under ALARM i højre rude.
Graphic

11.10.2  Billedeksempler

Tabellen nedenfor indeholder en beskrivelse af de forskellige farvealarmer (isotermer).

Farvealarm

Billede

Alarm for over
Graphic
Alarm for under
Graphic
Intervalalarm
Graphic
Fugtalarm
Graphic
Isoleringsalarm
Graphic

11.10.3  Indstilling af alarmer for over og under

Følg denne fremgangsmåde:

11.10.4  Indstilling af intervalalarm

Følg denne fremgangsmåde:

11.10.5  Indstilling af en fugtalarm

11.10.5.1   Generelt

Fugtalarmen (isoterm) kan registrere områder, hvor der er risiko for udvikling af mug, eller hvor der er risiko for, at fugt bliver til flydende vand (dvs. dugpunktet).

11.10.5.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.10.6  Indstilling af en isoleringsalarm

11.10.6.1   Generelt

Isoleringsalarmen (isoterm) kan registrere områder, hvor der kan være en mangelfuld isolering i bygningen. Den udløses, hvis isoleringsniveauet er under en forudindstillet værdi for udsivende energi gennem væggen – det såkaldte termiske indeks.
Forskellige bygningsreglementer anbefaler forskellige værdier for det termiske indeks, men typiske værdier er 0,6–0,8 for nye bygninger. Se i dine nationale bygningsreglementer for anbefalinger.

11.10.6.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.10.7  Indstilling af en tilpasset alarm

11.10.7.1   Generelt

En tilpasset alarm er en alarm af en af følgende typer:
  • Alarm for over.
  • Alarm for under.
  • Intervalalarm.
  • Fugtalarm.
  • Isoleringsalarm.
For disse tilpassede alarmer kan du manuelt angive et antal forskellige parametre, sammenlignet med at bruge standardalarmerne:
  • Baggrund .
  • Farver (halvgennemsigtige eller faste farver).
  • Omvendt interval (kiun for isotermen Interval ).

11.10.7.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.11  Ændring af de lokale parametre for et måleværktøj

11.11.1   Generelt

Til nøjagtige målinger er det vigtigt at indstille måleparametrene. Måleparametrene, der er gemt sammen med billedet, vises i højre rude, under PARAMETRE.
I nogle situationer kan du have brug for at ændre en måleparameter (objekt) for blot et enkelt måleværktøj. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis måleværktøjet er foran en overflade, som er betydeligt mere reflekterende end andre overflader på billedet, eller hvis måleværktøjet er over en genstand, som er længere væk end de øvrige genstande på billedet.
Se afsnit 18 Termografiske måleteknikker for at få flere oplysninger om objektparametre, .
Følgende indikatorer bruges, når lokale parametre aktiveres for et måleværktøj:
  • I billedet vises en stjerne (*) ved siden af måleværktøjet.
    Graphic
  • I resultattabellen fra Image Editor vises et ikon ved siden af måleværdien.
    Graphic
  • I resultatfelter og -tabeller i infrarøde rapporter vises en stjerne (*), og de lokale parameterværdier er medtaget i parentes.
    Graphic

11.11.2   Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

11.12  Arbejde med kommentarer

11.12.1   Generelt

Du kan bruge kommentarer til at gemme ekstra oplysninger i et infrarødt billede. Kommentarer gør rapportering og efterbehandling mere effektivt ved at vise vigtige oplysninger om billedet, f.eks. oplysninger om betingelser og sted for billedoptagelsen.
Nogle kameraer giver dig mulighed for at tilføje kommentarer direkte i kameraet, f.eks. bemærkninger (billedbeskrivelser), tekst-, tale- og skitsekommentarer. Disse kommentarer (hvis tilgængelige) vises i højre rude af Image Editor. Du kan også tilføje bemærkninger (billedbeskrivelser) og tekstkommentarer til billeder ved hjælp af Image Editor.

11.12.2  Om billedbeskrivelser.

11.12.2.1  Hvad er en billedbeskrivelse?

En billedbeskrivelse er en kort beskrivelse i fritekstformat, som gemmes i en infrarød billedfil. Den bruger et standardtag i *.jpg-filformatet og kan hentes af andet software.
I Image Editor og FLIR -kameraer kaldes billedbeskrivelsen for bemærkninger.
11.12.2.1.1   Procedure

11.12.3  Om tekstanmærkninger

11.12.3.1  Hvad er en tekstanmærkning?

En tekstkommentar er tekstoplysninger om noget i et billede og består af en gruppe af informationspar – etiket og værdi. Man bruger tekstkommentarer til at rapportere og efterbehandle mere effektivt ved at angive vigtige oplysninger om billedet, f.eks. forhold, fotos og oplysninger om, hvor billedet blev taget.
En tekstanmærkning er en kommentar i et beskyttet format fra FLIR Systems , og oplysningerne kan ikke hentes af andre leverandørers software. Funktionen baserer sig meget på interaktion af brugeren. I kameraet kan brugeren vælge en af flere værdier for hver etiket. Brugeren kan også angive numeriske værdier og lave tekstanmærkninger om registrerede målingsværdier på skærmen.

11.12.3.2  Oprettelse af en tekstanmærkning til et billede

Følg denne fremgangsmåde: