FLIR Tools/Tools+‎

Betjeningsvejledning

FLIR Tools/Tools+‎

5.12

1 Ansvarsfraskrivelse

1.1 Ansvarsfraskrivelse

På alle produkter,‎ der er fremstillet af FLIR Systems,‎ ydes der garanti mod defekter og mangler i op til ét (1)‎ år efter købsdatoen,‎ forudsat at produktet er blevet opbevaret,‎ anvendt og vedligeholdt i overensstemmelse med normal praksis og FLIR Systems.

For produkter,‎ som ikke er fremstillet af FLIR Systems,‎ men som indgår i systemer leveret af FLIR Systems til den oprindelige køber,‎ hæfter alene den pågældende leverandør. FLIR Systems hæfter ikke på nogen måde for sådanne produkter.

Garantien gælder kun for den oprindelige køber og kan ikke overdrages til andre. Garantien dækker ikke fejl eller skader,‎ der skyldes forkert brug,‎ manglende vedligeholdelse,‎ uheld eller brug under unormale driftsbetingelser. Forbrugsmateriale og -udstyr er ikke omfattet af garantien.

Hvis der er en defekt i et produkt,‎ der er omfattet af denne garanti,‎ må produktet ikke anvendes længere på grund af risikoen for yderligere skader. Køber skal omgående oplyse FLIR Systems om eventuelle defekter,‎ da garantien ellers bortfalder.

FLIR Systems vil efter eget skøn reparere eller udskifte defekte produkter uden omkostninger for køberen,‎ hvis det ved nærmere eftersyn viser sig,‎ at der er en defekt eller fejl i konstruktionen,‎ og hvis produktet returneres til FLIR Systems inden for den omtalte periode på ét år.

FLIR Systems påtager sig intet ansvar og hæfter ikke for defekter,‎ der ikke falder ind under ovenstående beskrivelse.

Der ydes ingen andre garantier,‎ hverken udtrykkelige eller underforståede. FLIR Systems fraskriver sig specifikt ansvaret for produktets salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål.

FLIR Systems er ikke ansvarlig for direkte,‎ indirekte,‎ specielle eller hændelige skader eller for følgeskader eller tab,‎ uanset om de er baseret på påstande om kontraktbrud,‎ skadevoldende handlinger eller andre juridiske principper.

Denne garanti er reguleret af svensk lov.

Enhver tvist,‎ konflikt eller ethvert krav,‎ der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne garanti,‎ afgøres endeligt ved voldgift i henhold til reglerne fastsat af voldgiftsinstituttet ved Stockholms handelskammer. Voldgiftsstedet er Stockholm. Det anvendte sprog i voldgiftsbehandlingen er engelsk.

1.2 Anvendelsesstatistik

FLIR Systems forbeholder sig retten til at indsamle anonyme anvendelsesstatistikker som en hjælp til at bevare og forbedre kvaliteten af vores software og tjenester.

1.3 Ændringer i registreringsdatabasen

Posten HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Control\Lsa\LmCompatibilityLevel i registreringsdatabasen ændres automatisk til niveau 2,‎ hvis tjenesten FLIR Camera Monitor registrerer,‎ at der er sluttet et FLIR-kamera til computeren med et USB-kabel. Ændringen udføres kun,‎ hvis kameraenheden implementerer en fjernnetværkstjeneste,‎ som understøtter netværkslogon.

1.4 Copyright

© 2016,‎ FLIR Systems,‎ Inc. Alle rettigheder forbeholdes globalt. Ingen del af softwaren,‎ herunder kildekoden,‎ må gengives,‎ transmitteres,‎ transskriberes eller oversættes til sprog eller computersprog i nogen form eller ved noget middel,‎ det være sig elektronisk,‎ magnetisk,‎ optisk,‎ manuelt eller på anden vis,‎ uden forudgående skriftlig tilladelse fra FLIR Systems.

Vejledningen må ikke kopieres,‎ fotokopieres,‎ gengives,‎ oversættes eller overføres til et elektronisk medie eller gøres maskinlæsbar uden forudgående skriftlig tilladelse fra FLIR Systems.

Navne eller mærker på produkterne er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende FLIR Systems og/eller dets datterselskaber. Alle andre varemærker,‎ mærker eller virksomhedsnavne,‎ der refereres til her,‎ bruges kun til identifikationsformål og tilhører deres respektive ejere.

1.5 Kvalitetssikring

Det kvalitetssikringssystem,‎ som disse produkter er udviklet og fremstillet under,‎ er certificeret i henhold til ISO 9001-standarden.

FLIR Systems bestræber sig konstant på at videreudvikle sine produkter. Derfor forbeholder vi os ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer og forbedringer i vores produkter.

2 Bemærkning til brugeren

2.1 Bruger-til-bruger-forummer

Du kan udveksle ideer,‎ problemer og løsninger med infrarød teknik med andre termografer over hele verden i vores bruger-til-bruger-forummer. Du kommer til disse forummer ved at besøge:

2.2 Kurser

Du kan læse mere om kurser i infrarød teknik på:

2.3 Opdateringer til dokumentationen

Vores håndbøger opdateres flere gange årligt,‎ og vi udsender også jævnligt meddelelser om vigtige produktændringer.

Du kan få adgang til de seneste håndbøger,‎ oversættelser af håndbøger og meddelelser under fanen Download på:

Onlineregistreringen tager blot nogle få minutter. I downloadområdet findes også de nyeste udgaver af håndbøgerne til vores andre produkter samt håndbøger til vores ældre og udgåede produkter.

2.4 Softwareopdateringer

FLIR Systems udsender med jævne mellemrum softwareopdateringer,‎ og du kan opdatere softwaren vha. denne opdateringstjeneste. Afhængigt af din software er opdateringstjenesten placeret på én eller begge af følgende placeringer:

Start > FLIR Systems > [Software]‎ > Kontroller,‎ om der er opdateringer.
Hjælp > Kontroller,‎ om der er opdateringer.

2.5 Vigtig anmærkning til denne brugerhåndbog

FLIR Systems udarbejder alment gældende håndbøger,‎ der dækker flere softwarevarianter inden for en softwareserie.

Det betyder,‎ at denne håndbog indeholder beskrivelser og forklaringer,‎ der eventuelt ikke vedrører din softwarevariant.

2.6 Supplerende licensoplysninger

For hver købt softwarelicens må softwaren installeres,‎ aktiveres og bruges på to enheder,‎ f.eks. én bærbar computer til dataindsamling i marken og én stationær computer til analyse på kontoret.

3 Kundehjælp

3.1 Generelt

Hvis du har brug for kundehjælp,‎ kan du gå til:

3.2 Indsendelse af spørgsmål

Hvis du vil sende et spørgsmål til kundehjælpholdet,‎ skal du være registreret bruger. Det tager kun få minutter at foretage en onlineregistrering. Hvis du kun vil søge i videnbasen efter eksisterende spørgsmål og svar,‎ behøver du ikke at være registreret bruger.

Kontroller,‎ at du har følgende oplysninger parat,‎ når du vil sende et spørgsmål:

Kameramodel
Kameraets serienummer
Overførselsprotokollen eller -metoden mellem kameraet og din enhed (f.eks. HDMI,‎ Ethernet,‎ USB eller FireWire)‎
Enhedstype (PC/Mac/iPhone/iPad/Android-enhed osv.)‎
Version af ethvert program fra FLIR Systems
Vejledningens fuldstændige navn,‎ publikationsnummer og versionsnummer

3.3 Downloads

På webstedet med kundehjælp kan du downloade følgende,‎ når det er relevant for produktet:

Firmwareopdateringer til dit infrarøde kamera.
Programopdateringer til din pc's/Mac's software.
Freeware og prøveversioner af pc-/Mac-software.
Brugerdokumentation for nuværende,‎ udgåede og historiske produkter.
Mekaniske tegninger (i *.dxf- og *.pdf-format)‎.
Cad-datamodeller (i *.stp-format)‎.
Historier om anvendelse.
Tekniske datablade.
Produktkataloger.

4 Introduktion

FLIR Tools/Tools+‎ er en softwarepakke,‎ som er udviklet til at gøre det nemt at opdatere dit kamera og oprette inspektionsrapporter.

I det følgende er nævnt eksempler på,‎ hvad du kan gøre i FLIR Tools/Tools+‎:

Importere billeder fra kameraet til en computer.
Anvende filtre,‎ når du søger efter billeder.
Anvende,‎ flytte og ændre størrelsen på måleværktøjer på et vilkårligt infrarødt billede.
Gruppere og ophæve gruppering af filer.
Oprette panoramaer ved at samle flere mindre billeder til ét stort.
Oprette PDF-billedark af de ønskede billeder.
Tilføje sidehoveder,‎ sidefødder og logoer på billedark.
Oprette PDF/Microsoft Word-rapporter over billeder af dit valg.
Tilføje sidehoveder,‎ sidefødder og logoer i rapporter.
Opdatere kameraet med den nyeste firmware.

4.1 Sammenligning mellem FLIR Tools‎ og FLIR Tools+‎

Denne tabel forklarer forskellen mellem FLIR Tools og FLIR Tools+‎.

Funktion	FLIR Tools	FLIR Tools+‎
Importer billeder ved hjælp af USB.	X	X
Opret infrarøde/digitale billedgrupper manuelt.	X	X
Mål temperaturer ved hjælp af punkter,‎ områder,‎ linjer og isotermer.	X	X
Mål en temperaturforskel.	X	X
Juster genstandens parametre.	X	X
Se et live billede.	X	X
Gem infrarøde *.jpg-filer fra et live billede.	X	X
Optag en videosekvens (*.seq)‎.		X
Optag en videosekvens (*.csq)‎.		X
Afspil en optaget sekvens.	X	X
Eksporter en optaget sekvens til *.avi.	X	X
Opret en temporal afbildning.	X	X
Eksporter afbildningsdata til Excel.	X	X
Eksporter et billede til *.csv-format.	X	X
Opret et panoramabillede.		X
Opret en PDF-rapport	X	X
Opret en ikke-radiometrisk Microsoft Word-rapport		X
Opret en radiometrisk Microsoft Word-rapport		X
Opret skabeloner til tekstanmærkning for kameraet.	X	X
Tilføj/rediger tekstanmærkninger og billedbeskrivelser.	X	X
Lyt til lydkommentarer på infrarøde billeder.	X	X

5 Installation

5.1 Systemkrav

5.1.1 Operativsystem

FLIR Tools/Tools+‎ understøtter USB 2.0-kommunikation for følgende pc-operativsystemer:

Microsoft Windows Vista,‎ 32-bit,‎ SP1
Microsoft Windows 7,‎ 32-bit
Microsoft Windows 7,‎ 64-bit
Microsoft Windows 8,‎ 32-bit
Microsoft Windows 8,‎ 64-bit
Microsoft Windows 10,‎ 32-bit
Microsoft Windows 10,‎ 64-bit

5.1.2 Hardware

Pc med en 1 GHz 32-bit (x86)‎-processor
Minimum 2 GB RAM (4 GB anbefales)‎.
40 GB harddisk med mindst 15 GB ledig plads på harddisken
Dvd-rom-drev
Understøttelse af DirectX 9-grafik med:
- WDDM-driver
- 128 MB grafikhukommelse (minimum)‎
- Pixel Shader 2.0-hardware
- 32 bit pr. pixel.
SVGA-skærm (1024 × 768)‎ (eller højere opløsning)‎
Internetadgang (der opkræves evt. betaling)‎
Lydudgang
Tastatur og mus eller et kompatibelt pegeredskab

5.2 Installation af FLIR Tools/Tools+‎

5.2.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Indsæt installations-cd'en/-dvd'en med FLIR Tools/Tools+‎ i cd/dvd-drevet. Installationen starter automatisk.
I dialogboksen Automatisk afspilning skal du klikke på Kør setup.exe (udgivet af FLIR Systems)‎.
Bekræft,‎ at du vil installere FLIR Tools/Tools+‎ i dialogboksen Kontrol af brugerkonti.
Klik på Installer i dialogboksen Klar til at installere programmet.
Klik på Udfør. Installationen er nu fuldført. Genstart computeren,‎ hvis du bliver bedt om det.

6 Login

6.1 Generelt

Første gang du starter FLIR Tools/Tools+‎,‎ skal du logge på en FLIR-kundesupportkonto. Hvis du allerede har en FLIR-kundesupportkonto,‎ kan du bruge de samme loginoplysninger.

Din computer skal have adgang til internettet,‎ når du logger på.
Medmindre du logger af,‎ skal du ikke logge på igen for at bruge FLIR Tools/Tools+‎.

6.2 Loginprocedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.

Vinduet FLIR Login and Registration vises:

Sådan logger du på med din eksisterende FLIR-kundesupportkonto:

I vinduet FLIR Login and Registration skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode.
Klik på Log In. Afhængigt af internetforbindelsen,‎ kan det tage nogle sekunder,‎ før FLIR Tools/Tools+‎ starter.

Sådan opretter du en ny FLIR-kundesupportkonto:

I vinduet FLIR Login and Registration skal du klikke på Create a New Account. Dette åbner siden FLIR Customer Support Center i en webbrowser.
Indtast de påkrævede oplysninger,‎ og klik på Create Account.
I vinduet FLIR Login and Registration skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode.
Klik på Log In. Afhængigt af internetforbindelsen,‎ kan det tage nogle sekunder,‎ før FLIR Tools/Tools+‎ starter.

6.3 Log af

Der er normalt ingen grund til at logge af. Hvis du logger af,‎ skal du logge på igen for at starte FLIR Tools/Tools+‎.

Følg denne fremgangsmåde:

I menulinjen øverst skal du klikke på dit brugernavn yderst til højre.

Klik på Log Out.

Gør ét af følgende i dialogboksen:

Klik på Yes for at logge af og afslutte FLIR Tools/Tools+‎. Dette lukker programmet og arbejde,‎ der ikke er gemt,‎ går tabt.
Klik på Cancel for at annullere og gå tilbage til programmet.

7 Aktivering af FLIR Tools+‎

FLIR Tools+‎ føjer en række funktioner til FLIR Tools,‎ f.eks. indspilning og afspilning af radiometriske videofiler,‎ plotning af tidspunkt-temperatur,‎ Microsoft Word rapportering,‎ gruppering af filer,‎ sammenhæftning af billeder til panoramaer og meget mere.

Følg denne procedure for at aktivere FLIR Tools+‎:

Klik på Hjælp i menuen Licensvalg.
For FLIR Tools+‎,‎ klik på Anvend.
Genstart programmet.
Der er nu startet en 30-dages prøveversion af FLIR Tools+‎. Hvis du vil bruge programmet efter 30 dage,‎ skal du købe det.

Se afsnit 8.4 Aktivering af yderligere softwaremoduler for at få flere oplysninger.

8 Administration af licenser

8.1 Aktivering af din licens

8.1.1 Generelt

Første gang du starter FLIR Tools/Tools+‎,‎ kan du vælge én af følgende muligheder:

Aktivere FLIR Tools/Tools+‎ online
Aktivere FLIR Tools/Tools+‎ via e-mail
Købe FLIR Tools/Tools+‎,‎ og modtage et serienummer til aktivering
Bruge FLIR Tools/Tools+‎ gratis i en prøveperiode.

8.1.2 Figur

Figur 8.1 Dialogboksen Aktivering

8.1.3 Aktivering af FLIR Tools/Tools+‎ online

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
I dialogboksen til webaktivering skal du vælge Jeg har et serienummer og vil gerne aktivere FLIR Tools/Tools+‎.
Klik på Næste.
Indtast dit serienummer,‎ navn,‎ din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.
Klik på Næste.
Klik på Aktiver nu!. Det starter processen med webaktivering.
Når meddelelsen Aktivering vellykket vises,‎ skal du klikke på Luk.
Du har nu udført aktiveringen af FLIR Tools/Tools+‎.

8.1.4 Aktivering FLIR Tools/Tools+‎ via e-mail

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
Klik på Aktiver produktet via e-mail i dialogboksen til webaktivering.
Indtast dit serienummer,‎ navn,‎ din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.
Klik på Bed om oplåsningsnøgle via e-mail.
Din standardklient til e-mail åbnes,‎ og der vises en e-mail,‎ som ikke er sendt,‎ hvor licensoplysningerne fremgår.
Bemærk Send denne e-mail uden at ændre indholdet.

Hovedformålet med e-mailen er at sende licensoplysningerne til aktivitetscenteret.
Klik på Næste. Programmet starter,‎ og du kan fortsætte arbejdet,‎ mens du venter på oplåsningsnøglen. Du skulle modtage en e-mail med oplåsningsnøglen i løbet af to dage.
Når e-mailen med oplåsningsnøglen ankommer,‎ skal du starte programmet og indtaste oplåsningsnøglen i tekstfeltet. Se nedenstående figur.

Figur 8.2 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

8.2 Aktivering af FLIR Tools/Tools+‎ på en computer uden adgang til internettet

Hvis din computer ikke har adgang til internettet,‎ kan du bede om oplåsningsnøglen via e-mail fra en anden computer.

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
Klik på Aktiver produktet via e-mail i dialogboksen til webaktivering.
Indtast dit serienummer,‎ navn,‎ din virksomhed og e.mailadresse. Navnet skal være navnet på licenstageren.
Klik på Bed om oplåsningsnøgle via e-mail.
Din standardklient til e-mail åbnes,‎ og der vises en e-mail,‎ som ikke er sendt,‎ hvor licensoplysningerne fremgår.
Bemærk Hvis der ikke er en e-mailklient på computeren,‎ vil du blive bedt om at konfigurere en e-mailklient.
Kopiér e-mailen,‎ uden at ændre indholdet,‎ til f.eks. et USB-stik,‎ og send e-mailen til [email protected] fra en anden computer.
Hovedformålet med e-mailen er at sende licensoplysningerne til aktivitetscenteret.
Klik på Næste. Programmet starter,‎ og du kan fortsætte arbejdet,‎ mens du venter på oplåsningsnøglen. Du skulle modtage en e-mail med oplåsningsnøglen i løbet af to dage.
Når e-mailen med oplåsningsnøglen ankommer,‎ skal du starte programmet og indtaste oplåsningsnøglen i tekstfeltet. Se nedenstående figur.

Figur 8.3 Dialogboksen Oplåsningsnøgle.

8.3 Overførsel af din licens

8.3.1 Generelt

Du kan overføre en licens fra én computer til en anden computer,‎ så længe du ikke overskrider antallet af købte licenser.

Dermed kan du bruge softwaren på f.eks. en stationær computer og en bærbar computer.

8.3.2 Figur

Figur 8.4 Licensvisning (kun eksempelbillede)‎.

8.3.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
Vælg Vis licensoplysninger i menuen Hjælp. Derved vises den licensvisning,‎ der vises ovenfor.
Klik på Overfør licens i licensvisningen. Der vises en dialogboks til deaktivering.
Klik på Deaktiver i dialogboksen til deaktivering.
Start FLIR Tools/Tools+‎ på den computer,‎ du vil overføre licensen til.
Så snart computeren har adgang til internettet,‎ bliver licensen automatisk aktiveret.

8.4 Aktivering af yderligere softwaremoduler

8.4.1 Generelt

Til nogle programmer kan du købe yderligere moduler fra FLIR Systems. Før du kan bruge modulet,‎ skal du aktivere det.

8.4.2 Figur

Figur 8.5 Licensvisning,‎ der viser tilgængelige softwaremoduler (kun eksempelbillede)‎.

8.4.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Download og installer softwaremodulet. Softwaremoduler leveres typisk som trykte skrabekort med et link til download.
Start FLIR Tools/Tools+‎.
Vælg Vis licensoplysninger i menuen Hjælp. Derved vises den licensvisning,‎ der vises ovenfor.
Vælg det modul,‎ du har købt.
Klik på Aktiveringsnøgle.
På skrabekortet skal du skrabe feltet for at få vist aktiveringsnøglen.
Indtast nøglen i tekstfeltet Aktiveringsnøgle.
Klik på OK.
Softwaremodulet er nu blevet aktiveret.

9 Arbejdsgang

9.1 Generelt

Når du udfører en infrarød inspektion,‎ følger du en typisk arbejdsgang. I dette afsnit vises et eksempel på arbejdsgangen under en infrarød inspektion.

9.2 Figur

9.3 Forklaring

Brug kameraet til at tage infrarøde billeder og/eller digitale fotos.
Slut kameraet til en pc med et USB-stik.
Importer billederne fra kameraet i FLIR Tools/Tools+‎.
Gør et af følgende:
- Opret PDF-billedark i FLIR Tools.
- Opret en PDF-rapport i FLIR Tools.
- Opret en ikke-radiometrisk Microsoft Word-rapport i FLIR Tools+‎.
- Opret en radiometrisk Microsoft Word-rapport i FLIR Tools+‎.
Send rapporten til kunden som en vedhæftet fil i en e-mail.

10 Import af billeder

10.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Installer FLIR Tools/Tools+‎ på computeren.
Start FLIR Tools/Tools+‎.
Tænd kameraet
Slut kameraet til computeren med et USB-kabel. Dermed vises en dialogboks.

Figur 10.1 Importvejledning (eksempel)‎.

Bemærk For enkelte ældre kameramodeller skal du angive USB-tilstanden til Mass Storage Device (MSD)‎ eller Mass Storage Device-UVC (MSD-UVC)‎.
Klik på Import images from camera. Dette viser en dialogboks,‎ hvor du kan se billederne i kameraet. Hvis kameraet har mere end en mappe,‎ kan du vælge mapperne i venstre rude.
I højre rude skal du markere et flere af afkrydsningsfelterne:
- Skjul allerede importerede elementer.
- Slet elementer fra enhed efter import.
- Øg billedopløsning (UltraMax,‎ se nedenfor)‎.
- Backup af oprindelige billeder inden øgning.
Gælder kameraer med mere end én mappe: Gør et af følgende:
- Klik på Import all folders nederst til venstre for at importere alle billeder i alle mapper.
- Brug tasten Ctrl+‎ klik for at vælge mapperne og importere alle billeder i flere mapper. Klik derefter på Import folders nederst til højre.
- Vælg mappen og klik derefter på Import folder nederst til højre for at importere alle billeder i én mappe.
- Brug tasten Ctrl+‎ klik for at vælge billederne og importere de valgte billeder i én mappe. Klik derefter på Import items nederst til højre.
Gælder kameraer med én mappe: Gør et af følgende:
- Klik på Import all nederst til venstre for at importere alle billeder.
- Brug tasten Ctrl+‎ klik for at vælge billederne og importere de valgte billeder. Klik derefter på Import items nederst til højre.
Dialogboksen Select destination vises. Vælg destinationsmappen eller opret en ny undermappe.
Klik på Importér. Derefter importeres billederne.

10.2 Om UltraMax

UltraMax er en funktion til billedforbedring,‎ som øger billedopløsning og reducerer støjen. Det gør det nemmere at se og måle små objekter. Et UltraMax-billede er dobbelt så bredt og dobbelt så højt som et almindeligt billede.

Når kameraet har taget et UltraMax-billede,‎ gemmes flere almindelige billeder i den samme fil. Det kan tage op til ét sekund at tage alle billeder. For at kunne udnytte UltraMax fuldt ud skal billederne variere en anelse fra hinanden. Dette kan opnås vha. en lille bevægelse med kameraet. Du bør holde kameraet i dine hænder (placer det ikke på et stativ)‎,‎ hvilket bevirker,‎ at billederne varierer under optagelsen. Korrekt fokus,‎ scene med høj kontrast og et ubevægeligt motiv er andre betingelser,‎ som er med til at opnå et UltraMax-billede af høj kvalitet.

11 Skærmelementer og knapper på værktøjslinjen

11.1 Vindueselementer: Fanen Bibliotek

11.1.1 Figur

11.1.2 Forklaring

Mapperude.
Programfaner:
- Instrumenter (f.eks. målere eller infrarøde kameraer)‎.
- Bibliotek.
- Rapport.
- Panorama.
Miniaturevisning af udvalgte mapper.
Menulinje:
- Skabeloner.
- Fuld skærm.
- Indstillinger.
- Hjælp.
Miniaturevisning af det infrarøde billede.
Miniaturevisning af det digitale billede (hvis det er tilgængeligt)‎.
Målerude.
Bemærk Ikonet i resultattabellen angiver,‎ at målingsresultatet er over eller under det kalibrerede temperaturområde af det infrarøde kamera,‎ og det er derfor ikke korrekt. Dette fænomen kaldes overløb eller underløb.
Ikonet i resultattabellen angiver,‎ at målingsresultatet er for tæt på det kalibrerede temperaturområde af det infrarøde kamera,‎ og det er derfor ikke pålideligt.
Parameterrude.
Billedoplysningsrude

11.2 Vindueselementer: Fanen Instrumenter

11.2.1 Figur

11.2.2 Forklaring

Optagelsesrude.
Logområde.
Optagelseshastighed,‎ styring af tidsinterval og temperaturområde.
Bemærk For kameraer i FLIR Ax5-serien refererer valget High i rullemenuen Temperature range til høj forstærkning,‎ dvs. et lavt temperaturområde og vice versa.
Kamerarelaterede kontrolelementer:
- Fokusering af kameraet.
- Kalibrering af kameraet.
- Indspilning af en sekvens,‎ sætte en sekvens på pause og genoptagelse af en sekvens.
- Lagring af et enkelt øjebliksbillede som en *.jpg-fil.
- Valg af målingsområdet.
- I dialogboksen Indstillinger (åbnes ved at klikke på knappen )‎:
  - Angivelse af filnavnets præfiks.
  - Indstilling af lagerplacering for sekvensfiler (*.seq,‎ *.csq)‎.
  - Indstilling af maksimum mængde af diskforbrug.
Knap til at oprette forbindelse til en Bluetooth-aktiveret enhed (f.eks. en måler)‎
Knap til tilslutning af et kamera.
Programfaner.
Billedvindue.
Knapper på værktøjslinjen.
Skydere til justering af det nederste og det øverste niveau på temperaturskalaen (i realiteten ændre histogrammet)‎.
Temperaturskala.
Målevindue (resultater fra den tilsluttede enhed,‎ f.eks. en måler)‎
Knapper på værktøjslinjen:
- Vis/skjul termisk kameravisning.
- Vis/skjul målevisning.
- Vis/skjul afbildningsvisning.
Menulinje:
- Skabeloner.
- Fuld skærm.
- Indstillinger.
- Hjælp.
Rude med mål og parametre (enheder)‎.
Rude med mål og parametre (termiske kameraer)‎.
Bemærk Ikonet i resultattabellen angiver,‎ at målingsresultatet er over eller under det kalibrerede temperaturområde af det infrarøde kamera,‎ og det er derfor ikke korrekt. Dette fænomen kaldes overløb eller underløb.
Ikonet i resultattabellen angiver,‎ at målingsresultatet er for tæt på det kalibrerede temperaturområde af det infrarøde kamera,‎ og det er derfor ikke pålideligt.
Kommentarrude.
Knap til automatisk justering.
Afbildningsvindue.
Se afsnit 14.15 Oprettelse af en afbildning og 20.1.2 Dialogboksen Indstillinger (til programbrede indstillinger)‎ for at få flere oplysninger.

11.3 Vindueselementer: Fanen Opret billedark

11.3.1 Figur

11.3.2 Forklaring

Miniaturevisning af den aktuelle side.
Faner til at gå til de forskellige billedark,‎ der er åbne.
Detaljeret visning af den aktuelle side med billedark.
Sideopsætning,‎ hvor det er muligt at vælge virksomhedens logo og papirstørrelse.
Opsætning af sidelayout.
Tekstboks til søgning efter og filtrering af billederne.
Zoomkontrolelementer.
Sidekontrolelementer.
Billeder i den aktuelle mappe,‎ der er valgt.

11.4 Vindueselementer: Fanen Rapport

11.4.1 Figur

11.4.2 Forklaring

Miniaturevisning af den aktuelle rapportside.
Faner til at gå til de forskellige rapporter,‎ der er åbne.
Knapper på værktøjslinjen.
Detaljeret visning af den aktuelle rapportside.
Sideopsætning,‎ hvor det er muligt at vælge logoer og papirstørrelse.
Område med billedobjektdetaljer og indtalte kommentarer.
Tekstboks til søgning efter og filtrering af billederne.
Zoomkontrolelementer.
Sidekontrolelementer.
Billeder i den aktuelle mappe,‎ der er valgt.

11.5 Vindueselementer: Vinduet til billedredigering (til still-billeder)‎

11.5.1 Figur

11.5.2 Forklaring

Værktøjslinje for måling.
Miniaturevisning af det infrarøde billede (og digitalt billede,‎ hvis det er tilgængeligt)‎.
Yderligere ruder:
- Note.
- Målinger.
- Parametre.
- Tekstkommentarer.
- Billedoplysninger.
Temperaturskala.
Knappen Annuller.
Knappen Gem og luk.
Knappen Gem.
Knap til automatisk justering af billedets lysstyrke og kontrast.
Knapperne Forrige/Næste.
Styring af temperaturinterval og -niveau.

11.6 Vindueselementer: Vinduet til billedredigering (til videoklip)‎

11.6.1 Figur

11.6.2 Forklaring

Værktøjslinje for måling.
Miniaturevisning af videoklippet.
Oplysninger om sekvensfilen.
Rude med mål og parametre.
Billedoplysningsrude.
Temperaturskala.
Knappen Annuller.
Knappen Gem og luk.
Knap til automatisk justering af billedets lysstyrke og kontrast.
Styring af temperaturinterval og -niveau.
Knapper til afspil/pause og frem/tilbage.
Knapper til at gemme et øjebliksbillede som en *.jpg-fil,‎ eksportere videoklippet som en *.avi-fil og til at ændre afspilningshastigheden (–60× til +‎60×)‎.
Bemærk Eksport af et videoklip som en *.avi-fil kræver,‎ at FFDShow er blevet installeret på computeren. FFDShow kan downloades fra http://www.free-codecs.com .

11.7 Knapper på værktøjslinjen (under fanen Instrumenter)‎

	Markeringsværktøj.
	Spotmeterværktøj.
	Områdeværktøj.
	Linjeværktøj.
	Cirkel- og ellipseværktøj.
	Værktøj til rotation til højre/venstre.
	Farvepaletværktøj.
	Værktøj til autojustering af område.
	Værktøjet Zoom.

11.8 Knapper på værktøjslinjen (i billedredigeringsvinduet)‎

	Markeringsværktøj.
	Spotmeterværktøj.
	Områdeværktøj.
	Cirkel- og ellipseværktøj.
	Linjeværktøj.
	Forskelsværktøj.
	Værktøj til rotation til højre/venstre.
	Farvepaletværktøj.
	Termisk MSX-værktøj.
	Termisk værktøj.
	Termisk fusionsværktøj.
	Termisk blandingsværktøj.
	Billede i billede-værktøj
	Digitalt fotoværktøj.
	Værktøj til at redigere billede-i-billede.
	Værktøj til at redigere termisk balance/fotobalance.
	Værktøj til autojustering af område.
	Værktøjet Zoom.

11.9 Knapper på værktøjslinjen (i rapportredigeringsvinduet)‎

	Tekstanmærkningsværktøj.
	Tekstboksværktøj.
	Pilemarkeringsværktøj.
	Fastgør objekter til gitter.

11.10 Fanen Panorama

11.10.1 Figur

11.10.2 Forklaring

Knapper til skift mellem visning af kildefil og panoramavisning.
Knapper til beskæring af panoramabilledet,‎ til korrektion af perspektiv og til lagring af panoramabilledet.
Rude,‎ hvor alle de panoramabilleder,‎ der er oprettet fra det valgte billede,‎ bliver vist.
Knapper til ændring af mappen,‎ valg af billeder efter dato og søgning efter billeder.
Knapper til at zoome ind og ud på et panoramabillede.
Rude,‎ der viser kildefilerne i den mappe,‎ der er valgt i øjeblikket.

12 Livebilledstreaming af kamerabilleder

12.1 Generelt

Du kan slutte et infrarødt kamera til FLIR Tools/Tools+‎ og få vist en livestream af billeder fra kameraet under fanen Instrumenter. Når kameraet er tilsluttet,‎ kan du f.eks. anvende måleværktøjer,‎ ændre parametre og oprette afbildninger.

12.2 Figur

Figur 12.1 Fanen Instrumenter.

12.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
Tænd det infrarøde kamera.
Slut kameraet til computeren med et USB-kabel. Dermed vises en importvejledning.

Figur 12.2 Importvejledning (eksempel)‎.

Bemærk For enkelte ældre kameramodeller skal du angive USB-tilstanden til Mass Storage Device (MSD)‎ eller Mass Storage Device-UVC (MSD-UVC)‎.
Klik på Opret forbindelse til live stream. Dermed vises det livestreamede billede fra kameraet på fanen Instrumenter.
Brug en eller flere af følgende fremgangsmåder på fanen Instrumenter:
- Du kan justere kameraets fokus ved at klikke på knappen (fokusering tæt på)‎,‎ knappen (autofokus)‎ eller knappen (fjernfokus)‎.
- Du kan kalibrere kameraet ved at klikke på knappen .
- Du kan starte en optagelse ved at klikke på knappen .
- Du kan stoppe en optagelse ved at klikke på knappen .
- Du kan låse en livestream af billeder ved at klikke på knappen på værkstøjslinjen.
- Du kan gemme et enkelt øjebliksbillede som en *.jpg-fil ved at klikke på knappen .
- Du kan ændre en række optagelsesindstillinger ved at klikke på knappen . Dermed vises en dialogboks.
- Du kan få vist livestreamet af billeder fra et andet kamera på netværket ved at klikke på knappen for det pågældende kamera.
- Du kan anvende et måleværktøj ved at klikke på værktøjet og derefter klikke på billedet.
- Hvis du vil ændre parametre,‎ skal du klikke på værdifeltet for en parameter,‎ skrive den nye værdi og trykke på Enter.
- Hvis du vil oprette en afbildning,‎ skal du højreklikke på billedet og derefter vælge den ønskede type afbildning.
  Se afsnit 14.15 Oprettelse af en afbildning og 20.1.2 Dialogboksen Indstillinger (til programbrede indstillinger)‎ for at få flere oplysninger.

13 Administration af billeder og mapper

13.1 Gruppering af filer

13.1.1 Generelt

Du kan gruppere filer,‎ f.eks. et infrarødt billede og et digitalt billede eller et infrarødt billede og en plot-tegning. Når to filer grupperes,‎ oprettes der et link,‎ og billederne fungerer som et par gennem rapporteringsprocessen.

13.1.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Vælg to filer i billedvinduet.
Højreklik på billederne,‎ og klik på Grupper.

13.2 Lagring af et sekvensfilbillede som en radiometrisk *.jpg-fil

13.2.1 Generelt

Du kan gemme et sekvensfilbillede som et radiometrisk *.jpg-billede.

13.2.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Dobbeltklik på en sekvensfil (filtype *.seq,‎ *.csq)‎.
Gå til interessepunktet i sekvensfilen vha. afspilningskontrollerne.
Klik på knappen på værktøjslinjen. Det åbner dialogboksen Gem som,‎ hvor du kan navigere til den mappe,‎ hvor du vil gemme filen.

13.3 Gemme et sekvensfilbillede som en *.avi-fil

13.3.1 Generelt

Du kan gemme et sekvensfilbillede som en *.avi-fil

13.3.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Dobbeltklik på en sekvensfil (filtype *.seq,‎ *.csq)‎.
Klik på knappen på værktøjslinjen. Det åbner dialogboksen Gem som,‎ hvor du kan navigere til den mappe,‎ hvor du vil gemme filen.

13.4 Ændring af afspilningshastighed

13.4.1 Generelt

Du kan ændre afspilningshastigheden for videoklip mellem –60× og +‎60×.

13.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Dobbeltklik på en sekvensfil (filtype *.seq,‎ *.csq)‎.
Klik på knappen i værktøjslinjen,‎ og vælg en afspilningshastighed ved at trække i skyderen.

13.5 Kloning af billeder

13.5.1 Generelt

Du kan oprette kopier af et eller flere billeder. Dette kaldes kloning.

13.5.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Vælg det eller de billeder,‎ du vil klone.
Brug genvejsmenuen,‎ og klik på Klon.

13.6 Udtrækning af et digitalt kamerabillede fra et multispektralt billede

13.6.1 Generelt

For kameraer,‎ der understøtter multispektrale billeder,‎ er alle billedtilstande inkluderet i en enkelt billedfil – MSX,‎ termisk,‎ termisk fusion,‎ termisk blanding,‎ billede-i-billede og det digitale kamerabillede.

Du kan udtrække et digitalt kamerabillede fra dette multispektrale billede. Synsfeltet på det udtrukne billede vil matche synsfeltet på det termiske billede. Du kan desuden udtrække et billede ved dets fulde synsfelt.

13.6.2 Procedure: Udtrækning af et billede

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Vælg det billede,‎ som du vil udtrække det digitale kamerabillede fra.
Brug genvejsmenuen,‎ og klik på Træk billede ud.

13.6.3 Procedure: Udtrækning af et billede ved dets fulde synsfelt

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Vælg det billede,‎ som du vil udtrække det digitale kamerabillede fra.
Klik på Træk hele billedet ud i genvejsmenuen.

13.7 Forbedring af et billedes opløsning

13.7.1 Generelt

Nogle kameraer fra FLIR Systems understøtter forbedring af billedopløsningen ved at bruge en funktion,‎ der hedder UltraMax.

13.7.2 Angivelse af understøttede billeder

Understøttede billeder angives med et særligt ikon på fanen Bibliotek. Se nederst til højre i figuren nedenfor.

13.7.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Højreklik på et billede,‎ der har et ikon,‎ som er vist ovenfor.
Vælg et af følgende:
- Forbedr billedopløsning (UltraMax)‎.
- Forbedr billedopløsning (UltraMax)‎,‎ og sikkerhedskopier originale billeder.

13.8 Sletning af billeder

13.8.1 Generelt

Du kan slette et enkelt billede eller en gruppe af billeder.

13.8.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Vælg et eller flere billeder,‎ som skal slettes,‎ i billedruden.
Gør et af følgende:
- Tryk på DELETE-tasten,‎ og bekræft,‎ at du vil slette billedet eller billederne.
- Højreklik på billedet eller billederne,‎ vælg Slet,‎ og bekræft,‎ at du vil slette billedet eller billederne.

13.9 Tilføjelse af en mappe

13.9.1 Generelt

Du kan føje en mappe til biblioteket.

13.9.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Klik på Føj eksisterende mappe til bibliotek øverst i den venstre rude. Det åbner bialogboksen Søg efter mappe,‎ hvor du kan navigere til den mappe,‎ du vil tilføje.

13.10 Sletning af en mappe

13.10.1 Generelt

Du kan slette en mappe i biblioteket.

13.10.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Højreklik på en mappe,‎ og vælg Slet mappe.

13.11 Oprettelse af en undermappe

13.11.1 Generelt

Du kan oprette en undermappe i en eksisterende mappe i biblioteket.

13.11.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Højreklik på en mappe,‎ og vælg Opret undermappe.

14 Billedanalyse

14.1 Anbringelse af et måleværktøj

14.1.1 Generelt

Du kan anvende et eller flere måleværktøjer på et billede,‎ f.eks. et spotmeter,‎ et område,‎ en cirkel eller en linje.

14.1.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Vælg måleværktøjet på billedværktøjslinjen.
Hvis du vil anvende måleværktøjet på billedet,‎ skal du klikke på det sted,‎ hvor måleværktøjet skal placeres.

14.2 Flytning af et måleværktøj

14.2.1 Generelt

Du kan flytte rundt på måleværktøjer,‎ som du har anvendt på et billede,‎ vha. markeringsværktøjet.

14.2.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Vælg på billedværktøjslinjen.
Marker måleværktøjet på billedet,‎ og træk det til en ny position.

14.3 Ændring af størrelsen på et måleværktøj

14.3.1 Generelt

Du kan ændre størrelsen på måleværktøjer,‎ som du har anvendt på et billede,‎ f.eks. et område,‎ vha. markeringsværktøjet.

14.3.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Vælg på billedværktøjslinjen.
Marker måleområdet på billedet,‎ og træk i de håndtag,‎ der vises på rammen rundt om området,‎ vha. markeringsværktøjet:

14.4 Sletning af et måleværktøj

14.4.1 Generelt

Du kan slette eventuelle måleværktøjer,‎ som du har anvendt på et billede.

14.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Vælg på billedværktøjslinjen.
Marker måleværktøjet på billedet,‎ og tryk på DELETE.

14.5 Oprettelse af lokale markører for et måleværktøj

14.5.1 Generelt

Når billederne er importeret fra kameraet til FLIR Tools,‎ vil programmet overholde alle eksisterende markører for et måleværktøj i billedet. Men nogle gange vil du gerne tilføje en markør,‎ når billedet analyseres i FLIR Tools: Det gør du ved at bruge lokale markører.

14.5.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

På fanen Bibliotek skal du dobbeltklikke på et billede,‎ hvor der f.eks. allerede er blevet anvendt et måleområde i kameraet.
Højreklik og vælg Lokale markører for min./maks./gns..
Marker eller fjern markører,‎ du vil tilføje eller fjerne.
Klik på OK.

14.6 Indstilling af lokale parametre for et måleværktøj

14.6.1 Generelt

I nogle situationer kan du have brug for at ændre en måleparameter for blot et enkelt måleværktøj. Det kan f.eks. være tilfældet,‎ hvis måleværktøjet er foran en overflade,‎ som er betydeligt mere reflekterende end andre overflader på billedet,‎ eller hvis måleværktøjet er over en genstand,‎ som er længere væk end de øvrige genstande på billedet.

Se afsnit 24 Termografiske måleteknikker for at få flere oplysninger om objektparametre.

14.6.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Anvend et måleværktøj for f.eks. et område.
Højreklik på området,‎ og vælg Brug lokale parametre.
Vælg Brug lokale parametre i dialogboksen.
Indtast en værdi for én eller flere parametre.
Klik på OK.

14.7 Arbejde med isotermer

14.7.1 Generelt

Isoterm-kommandoen anvender en kontrastfarve på alle pixel med en temperatur over,‎ under eller mellem et eller flere indstillede temperaturniveauer.

Brug af isotermer er en god metode til nemt at opdage uregelmæssigheder på et infrarødt billede.

14.7.2 Indstilling af isotermer(Over,‎ Under)‎

14.7.2.1 Generelt

En isoterm af typen Over og Under vil farve områder med en temperatur over eller under en angiven temperatur.

14.7.2.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
På værktøjslinjen Billede skal du klikke på og vælge en af følgende:
- Over.
- Under.
I højre rude skal du notere parameteren Grænse. Områder i billedet med en temperatur over eller under denne temperatur vil blive farvet med en isotermfarve. Du kan ændre denne grænse og også ændre isotermfarven i menuen Farve.

14.7.3 Angive generelle isotermer (Interval)‎

14.7.3.1 Generelt

En isoterm af typen Interval vil farve områder med en temperatur mellem to angivne temperaturer.

14.7.3.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Klik på på billedværktøjslinjen,‎ og vælg Interval.
I højre rude skal du notere parametrene Øverste grænse og Nederste grænse. Områder i billedet med en temperatur mellem disse to temperaturer vil blive farvet med isotermfarven. Du kan ændre disse grænser og også ændre isotermfarven i menuen Farve.

14.7.4 Indstilling af isoterm for luftfugtighed

14.7.4.1 Generelt

Isotermen for luftfugtighed kan registrere områder,‎ hvor der er risiko for udvikling af mug,‎ eller hvor der er risko for at fugtighed bliver til flydende vand (dvs. dugpunktet)‎.

14.7.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Klik på billedværktøjslinjen,‎ og vælg Fugtighed. Afhængigt af objektet vil visse områder nu blive farvet med en isotermfarve.
I højre rude skal du notere parameteren Beregnet grænse. Det er den temperatur,‎ hvor der er risiko for fugt. Hvis parameteren Grænse for rel. luftf. er angivet til 100%,‎ er det også dugpunktet,‎ dvs. den temperatur,‎ hvor fugtigheden bliver til flydende vand.

14.7.5 Indstilling af isoterm for isolering

14.7.5.1 Generelt

Isotermen for isolering kan finde områder,‎ hvor der kan være en mangelfuld isolering i bygningen. Den udløses,‎ hvis isoleringsniveauet er under en forudindstillet værdi for udsivende energi gennem væggen - det såkaldte termiske indeks.

Forskellige bygningsreglementer anbefaler forskellige værdier for det termiske indeks,‎ men typiske værdier er 0,‎6–0,‎8 for nye bygninger. Se i dine nationale bygningsreglementer for anbefalinger.

14.7.5.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Klik på billedværktøjslinjen,‎ og vælg Isolering. Afhængigt af objektet vil visse områder nu blive farvet med en isotermfarve.
I højre rude skal du notere parameteren Beregnet isolering. Det er den temperatur,‎ hvor isoleringsniveauet falder under den definerede værdi for energilækage i bygningens struktur.

14.7.6 Indstilling af en tilpasset isoterm

14.7.6.1 Generelt

En tilpasset isoterm er en isoterm af en af følgende typer:

Over.
Under.
Interval.
Fugtighed.
Isolering.

For disse tilpassede isotermer kan du angive et antal forskellige parametre,‎ sammenlignet med at bruge standardisotermerne:

Baggrund.
Farver (halvgennemsigtige eller faste farver)‎.
Omvendt interval (kiun for isotermen Interval )‎.

14.7.6.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Klik på på billedværktøjslinjen,‎ og vælg Tilpasset isoterm.
I højre rude skal du angive følgende parametre:
- For Over og Under:
  - Baggrund.
  - Grænse.
  - Farve.
- For Interval:
  - Baggrund.
  - Øverste grænse.
  - Nederste grænse.
  - Farve.
  - Omvendt interval.
- For Fugtighed:
  - Baggrund.
  - Farve.
  - Relativ fugtighed.
  - Grænse for rel. luftf..
  - Atmosfærisk temp..
- For Isolering:
  - Baggrund.
  - Farve.
  - Indendørstemperatur.
  - Udendørstemperatur.
  - Termisk indeks.

14.8 Ændring af temperaturniveauerne

14.8.1 Generelt

Nederst på det infrarøde billede er vist to skydere. Ved at trække disse skydere til venstre eller højre kan du ændre det øverste og det nederste niveau på temperaturskalaen.

14.8.2 Hvorfor foretage ændringer af temperaturniveauer?

Begrundelsen for at ændre temperaturniveauerne manuelt er,‎ at det gør det lettere at analysere en uregelmæssighed i temperaturen.

14.8.2.1 Eksempel 1

Her er to infrarøde billeder af en bygning. På venstre billede,‎ som er automatisk justeret,‎ gør det store temperaturområde mellem den klare himmel og den opvarmede bygning det svært at foretage en korrekt analyse. Du kan analysere bygningen yderligere,‎ hvis du ændrer temperaturskalaen til værdier,‎ der ligger tæt på bygningens temperatur.

Automatisk

Manuel

14.8.2.2 Eksempel 2

Her er to infrarøde billeder af en adskiller på en strømlinje. For at gøre det nemmere at analysere temperaturvariationer i adskilleren er temperaturen på det højre billede blevet ændret til værdier,‎ der ligger tæt på adskillerens temperatur.

Automatisk

Manuel

14.8.3 Ændring af det øverste niveau

Følg denne fremgangsmåde:

Træk den højre skyder til højre eller venstre for at ændre det øverste niveau på temperaturskalaen.

14.8.4 Ændring af det nederste niveau

Følg denne fremgangsmåde:

Træk den venstre skyder til højre eller venstre for at ændre det nederste niveau på temperaturskalaen.

14.8.5 Samtidig ændring af det øverste og det nederste niveau

Følg denne fremgangsmåde:

Hold SKIFT-tasten nede,‎ og træk den venstre eller højre skyder til højre eller venstre for at ændre det øverste og det nederste niveau på temperaturskalaen samtidig.

14.9 Automatisk justering af et billede

14.9.1 Generelt

Du kan autojustere et enkeltstående billede eller en gruppe af billeder automatisk. Når du justerer et billede automatisk,‎ justerer du det,‎ så lysstyrken og kontrasten på billedet bliver optimal. Det betyder,‎ at farveoplysningerne fordeles til de eksisterende temperaturer i billedet.

14.9.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Du kan justere et billede automatisk ved at benytte en af følgende fremgangsmåder:
- Dobbeltklik på temperaturskalaen.
- Klik på knappen Auto.

14.10 Definition af et auto-justeringsområde

14.10.1 Generelt

Når du klikker på temperaturskalaen eller knappen Auto i billedvinduet,‎ auto-justeres hele billedet. Dette betyder,‎ at farveoplysningerne fordeles til temperaturerne i billedet.

Men i nogle situationer kan stillbilledet eller videobilledet indeholde meget varme eller kolde områder uden for dit interesseområde. I sådanne tilfælde kan du udelukke disse områder og bruge farveoplysningerne udelukkende til temperaturerne i dit interesseområde. Du kan gøre dette ved at definere et auto-justeringsområde.

14.10.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
I billedvinduet,‎ skal du klikke på knappen på den øverste værktøjslinje. Dette vil vise et værktøj,‎ som du kan bruge til oprettelse af et område. Området kan flyttes og tilpasses,‎ så det dets størrelse passer til dit interesseområde,‎ men bliver ikke gemt i billedet.

14.11 Ændring af farvefordelingen

14.11.1 Generelt

Du kan ændre fordelingen af farver i et billede. En anden farvefordeling kan gøre det nemmere at analysere billedet mere grundigt.

14.11.2 Definitioner

Du kan vælge mellem tre forskellige farvefordelinger:

Histogramudligning: Dette er en billedvisningsmetode,‎ der fordeler farveoplysningerne over de eksisterende temperaturer på billedet. Denne metode til fordeling af oplysninger kan især være nyttig,‎ når billedet indeholder få spidser med meget høje temperaturværdier.
Signallineær: Dette er en billedvisningsmetode,‎ hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til signalværdierne i pixelene.
Temperaturlineær: Dette er en billedvisningsmetode,‎ hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til temperaturværdierne i pixelene.

14.11.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Gå til fanen Bibliotek.
Dobbeltklik på det billede,‎ hvor du ønsker at ændre farvefordelingen.
Klik på Farvefordeling i genvejsmenuen,‎ og vælg Histogramudligning,‎ Signallieneær eller Temperaturlineær.

14.12 Ændring af paletten

14.12.1 Generelt

Du kan skifte den palet,‎ som kameraet bruger til at vise de forskellige temperaturer på et billede. En anderledes palet kan gøre det nemmere at analysere et billede.

14.12.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Klik på knappen på den øverste værktøjslinje i billedvinduet. Det viser en rullemenu.
Klik på den palet på menuen,‎ som du vil bruge.

14.13 Ændring af billedtilstand

14.13.1 Generelt

Du kan ændre billedtilstanden for nogle billeder. Du kan gøre dette på værktøjslinjen i billedredigeringsvinduet.

14.13.2 Typer af billedtilstande

Knap	Billedtilstand	Billedeksempel
	Thermal MSX (Multi Spectral Dynamic Imaging)‎: I denne tilstand vises et infrarødt billede,‎ hvor objektets kanter er forbedrede. Bemærk,‎ hvor nemt det er at læse etiketten for hver sikring.
	Thermal: Denne tilstand viser et fuldt infrarødt billede.
	Thermal fusion: Denne tilstand viser et digitalt billede,‎ hvor nogle dele er vist med infrarødt,‎ afhængigt af temperaturgrænserne.
	Picture-in-picture: Denne tilstand viser en infrarød billedramme oven på et digitalt billede.
	Digital camera: Denne tilstand viser et fuldt digitalt billede.

14.14 Eksport til CSV

14.14.1 Generelt

Du kan eksportere indholdet af et billede som en matrix med kommaseparerede værdier til yderligere analyse i andet software. Filformatet er *.csv,‎ og filen kan åbnes i Microsoft Excel.

14.14.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet,‎ og vælg Eksportér til CSV. Dette viser en dialogboks.
Gør ét af følgende i dialogboksen:
- Vælg Billede i rullemenuen for at eksportere billedet. Derudover skal du vælge,‎ om du vil medtage objektparametre og tekstkommentarer.
- Vælg Målinger i rullemenuen for at eksportere målingerne. Derudover skal du vælge,‎ om du vil medtage objektparametre,‎ tekstkommentarer og værdierne i måleværktøjerne.

14.15 Oprettelse af en afbildning

14.15.1 Generelt

Når FLIR Tools/Tools+‎ er tilsluttet et kamera,‎ der understøtter radiometrisk streaming,‎ kan du oprette en afbildning. En afbildning viser,‎ hvordan resultaterne af et eller flere måleværktøjer varierer med tiden.

14.15.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
Tænd det infrarøde kamera.
Slut kameraet til computeren med et USB-kabel. Dermed vises en importvejledning.

Figur 14.1 Importvejledning (eksempel)‎.

Bemærk For enkelte ældre kameramodeller skal du angive USB-tilstanden til Mass Storage Device (MSD)‎ eller Mass Storage Device-UVC (MSD-UVC)‎.
Klik på Opret forbindelse til live stream. Dermed vises det livestreamede billede fra kameraet på fanen Instrumenter.
Højreklik på billedet på fanen Instrumenter,‎ og vælg derefter den type afbildning,‎ du ønsker. Du kan vælge mellem forskellige typer:
- Punkter: Viser afbildningen som en række punkter.
- Linje: Viser afbildningen som en linje.
- Område: Viser afbildningen som et farvet område.
- Digital linje: Viser afbildningen som en digital linje,‎ dvs. en linje uden interpolation mellem datapunkterne.
- Digitalt område: Viser afbildningen som et farvet digitalt område,‎ dvs. et område under en linje uden interpolation mellem datapunkterne.
- Impuls: Viser afbildningen som en række vertikale impulser med et cirkulært slutpunkt.
Højreklik på billedet igen,‎ og vælg Indstillinger,‎ hvis du vil ændre visse aspekter af afbildningen.
Se afsnit 20.1.2 Dialogboksen Indstillinger (til programbrede indstillinger)‎ for at få flere oplysninger.

14.16 Beregning af arealer

14.16.1 Generelt

Afstanden,‎ der er inkluderet i billedparameterdataene,‎ kan bruges som basis for arealberegninger. Et typisk anvendelsesområde er at bestemme størrelsen af en fugtplet på en væg.

Hvis du vil beregne arealet af en overflade,‎ skal du føje et måleværktøj til rektangler eller cirkler til billedet. FLIR Tools/Tools+‎ beregner arealet af overfladen,‎ der er omsluttet af rektangel- eller cirkelværktøjer. Beregningen er et estimat af overfladearealet baseret på afstandsværdien.

14.16.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Tilføj et rektangel- eller cirkelværktøj,‎ se afsnittet 14.1 Anbringelse af et måleværktøj.

Juster størrelsen af rektangel- eller cirkelværktøjet i forhold til objektets størrelse,‎ se afsnittet 14.3 Ændring af størrelsen på et måleværktøj.

Højreklik på værktøjet og vælg Lokale maks./min./gns./mærker. Vælg afkrydsningsfeltet Areal i dialogboksen. Dette viser det beregnede areal,‎ baseret på afstandsværdien,‎ i ruden Measurements.

Klik på værdifeltet i ruden Parameters,‎ indtast en ny værdi og tryk på Enter for at ændre afstandsværdien. Det omberegnede område,‎ baseret på den nye afstandsværdi,‎ vises i ruden Measurements.

14.17 Beregning af længder

14.17.1 Generelt

Afstanden,‎ der er inkluderet i billedparameterdataene,‎ kan bruges som basis for længdeberegninger.

Hvis du vil beregne længden,‎ skal du tilføje et måleværktøj til linjer til billedet. FLIR Tools/Tools+‎ beregner et estimat over linjelængden baseret på afstandsværdien.

14.17.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Tilføj et måleværktøj til linjer,‎ se afsnittet 14.1 Anbringelse af et måleværktøj.

Juster størrelsen af linjeværktøjet i forhold til objektets størrelse,‎ se afsnittet 14.3 Ændring af størrelsen på et måleværktøj.

Højreklik på værktøjet og vælg Lokale maks./min./gns./mærker. Vælg afkrydsningsfeltet Længde i dialogboksen. Dette viser den beregnede længde,‎ baseret på afstandsværdien,‎ i ruden Measurements.

15 Arbejde med kommentarer

15.1 Om billedbeskrivelser.

15.1.1 Hvad er en billedbeskrivelse?

En billedbeskrivelse er en kort beskrivelse i fritekstformat,‎ som gemmes i en infrarød billedfil. Den bruger et standardtag i *.jpg-filformatet og kan hentes af andet software.

15.1.1.1 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
I høje rude skal du indtaste billedbeskrivelsen i feltet under Billedbeskrivelse.

15.2 Om tekstanmærkninger

15.2.1 Hvad er en tekstanmærkning?

En tekstanmærkning er tekstoplysninger om noget i et billede og består af en gruppe af informationspar—etiket og værdi. Man bruger tekstanmærkninger til at rapportere og efterbehandle mere effektivt ved at angive vigtige oplysninger om billedet,‎ f.eks. forhold,‎ fotos og oplysninger om,‎ hvor billedet blev taget.

En tekstanmærkning er en kommentar i et beskyttet format fra FLIR Systems,‎ og oplysningerne kan ikke hentes af andre leverandørers software. Funktionen baserer sig meget på interaktion af brugeren. I kameraet kan brugeren vælge en af flere værdier for hver etiket. Brugeren kan også angive numeriske værdier og lave tekstanmærkninger om registrerede målingsværdier på skærmen.

15.2.2 Definition af etiket og værdi

Funktionen med tekstanmærkning er baseret på to vigtige definitioner – etiket og værdi. De følgende eksempler forklarer forskellen mellem de to definitioner.

Company	Company A Company B Company C
Building	Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3
Section	Room 1 Room 2 Room 3
Equipment	Tool 1 Tool 2 Tool 3
Recommendation	Recommendation 1 Recommendation 2 Recommendation 3

15.2.3 Eksempel på markeringsstruktur

Filformatet for en tekstanmærkning er *.tcf. Denne kode er et eksempel på markeringsstrukturen i en sådan fil og viser,‎ hvordan markeringen ser ud i Notepad. Ordene mellem de spidse parenteser er etiketter,‎ og ordene uden spidse parenteser er værdier.

<Virksomhed> Virksomhed A Virksomhed B Virksomhed C <Bygning> Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 <Afsnit> Rum 1 Rum 2 Rum 3
                              <Udstyr> Maskine 1 Maskine 2 Maskine 3 <Anbefaling> Anbefaling 1 Anbefaling 2 Anbefaling 3

15.2.4 Oprettelse af en tekstanmærkning til et billede

15.2.4.1 Generelt

I FLIR Tools/Tools+‎ kan du oprette en tekstanmærkning til et billede. Det gør du i vinduet til billedredigering.

15.2.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Dobbeltklik på et billede under fanen Bibliotek.
Under Tekstkommentarer i højre rude skal du klikke på knappen (tegnet ‘+‎’)‎. Dermed tilføjes der rækker til tekstanmærkning.
Indtast de ønskede etiketter og værdier. Se eksempler på nedenstående billede.
Klik på Gem og luk.

15.2.5 Oprettelse af en skabelon til tekstanmærkninger

15.2.5.1 Generelt

I FLIR Tools/Tools+‎ kan du oprette tekstanmærkningsskabeloner under fanen Skabeloner. Disse skabeloner kan enten overføres til kameraet eller anvendes som en skabelon under efteranalysen i programmet.

15.2.5.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Klik på fanen Skabeloner.
Klik på knappen Tilføj ny tekstkommentarskabelon på værktøjslinjen.
Angiv et navn til skabelonen.
Indtast de ønskede felter og værdier. Se eksempler på nedenstående billede.
Gem skabelonen.
Gør et af følgende:
- For at bruge skabelonen i kameraet skal du tilslutte et kamera til FLIR Tools/Tools+‎ og overføre skabelonen til kameraet.
- For at bruge skabelonen under efteranalyse i FLIR Tools/Tools+‎ skal du dobbeltklikke på et billede og derefter klikke på Importer fra skabelon under Tekstanmærkninger i højre rude.

16 Oprettelse af panoramaer

16.1 Generelt

I FLIR Tools+‎ kan du oprette panoramaer ved at sammenhæfte flere mindre billeder til ét stort. FLIR Tools+‎ analyserer hvert billede for registrere pixel-mønstre,‎ der svarer til pixel-mønstre i andre billeder.

Du kan derefter beskære panoramaet og udføre forskellige korrektioner af perspektivet.

16.2 Figur

Denne figur viser panoramaarbejdsområdet.

16.3 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg de billeder,‎ der skal medtages i panoramaet,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billederne,‎ og vælg Kombiner til panorama. Det åbner fanen Panorama.
På dette trin kan du udføre forskellige opgaver:
- Klik på for at beskære panoramaet.
- Klik på for at udføre en korrektion af perspektivet på billedet.
- Klik på for at gemme panoramaet som en billedfil.
- Klik på for at få vist de originale kildefiler.
- Klik på for at få vist det endelige panorama.

Se afsnit 11.10 Fanen Panorama for at få flere oplysninger.

17 Oprettelse af rapporter

17.1 Generelt

Du kan oprette fire typer rapporter i programmet:

Et Adobe PDF-billedark: Dette er et simpel rapportformat,‎ der kun indeholder infrarøde og eventuelle tilhørende billeder. Rapporten kan ikke redigeres yderligere,‎ og radiometriske data er ikke inkluderet. Se 17.4 Oprettelse af et Adobe PDF-billedark for at få yderligere oplysninger.
En Adobe PDF-rapport: Dette er et simpel rapportformat,‎ der indeholder infrarøde billeder,‎ eventuelle tilhørende visuelle billeder og resultattabeller. Rapporten kan ikke redigeres yderligere,‎ og radiometriske data er ikke inkluderet. Se 17.5 Oprettelse af en Adobe PDF-rapport for at få yderligere oplysninger.
En ikke-radiometrisk Microsoft Word-rapport: Dette er et mere avanceret rapportformat,‎ der genererer rapporten i filformatet *.docx. En aktiv FLIR Tools+‎-licens er påkrævet. Rapporten kan redigeres i Microsoft Word,‎ men radiometriske data er ikke inkluderet. Se afsnittet 17.6 Oprettelse af en ikke-radiometrisk Microsoft Word‎-rapport for at få yderligere oplysninger.
En radiometrisk Microsoft Word-rapport: Dette er det mest avancerede rapportformat,‎ og kræver en aktiv FLIR Tools+‎-licens. Der genereres en rapport i filformatet Microsoft Word-*.docx. Avancerede radiometriske analyser kan udføres ved hjælp af FLIR Tools+‎-funktionerne i Microsoft Word. Se afsnittet 17.7 Oprettelse af en radiometrisk Microsoft Word‎-rapport for at få flere oplysninger.

For rapporter af typen 2,‎ 3 og 4 kan rapporten gemmes i et midlertidigt format kaldet *.repx. Se afsnittet 17.3 Lagring af en rapport i det midlertidige format *.repx for at få yderligere oplysninger.

17.2 Angivelse af en standardskabelon for rapporter

Inden du begynder at arbejde med rapporter skal du angive en standardskabelon for rapporter. Der kan angives maksimalt to standardskabeloner til rapporter. Disse skabeloner bruges derefter ved at klikke på Opret rapport på fanen Bibliotek.

Følg denne fremgangsmåde:

Under fanen Bibliotek,‎ skal du klikke på . De tilgængelige rapportskabeloner vises.
Højreklik på en rapportskabelon,‎ og klik på Angiv som standardskabelon til rapport.

17.3 Lagring af en rapport i det midlertidige format *.repx

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et eller flere billeder,‎ der skal medtages i rapporten,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet eller billederne,‎ og vælg Opret rapport.
Vælg den billedstørrelse og det logo,‎ du vil bruge,‎ under Page setup i ruden til højre.
Dobbeltklik på sidehovedet og/eller sidefoden i rapporten for at tilføje eventuel tekst,‎ du vil bruge i sidehovedet/sidefoden.
Klik på Gem eller Gem som for at gemme rapporten i FLIR Systems*.repx-filformatet.

17.4 Oprettelse af et Adobe PDF-billedark

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et eller flere billeder,‎ der skal medtages på billedarket,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet eller billederne,‎ og vælg Opret billedark.
Vælg den billedstørrelse og det logo,‎ du vil bruge,‎ under Sideopsætning i ruden til højre.
Vælg det sidelayout,‎ du vil bruge,‎ under Layout i ruden til højre.
Dobbeltklik på sidehovedet og/eller sidefoden på billedarket for at tilføje eventuel tekst,‎ du vil bruge i sidehovedet/sidefoden.
Klik på Eksportér for at eksportere billedarket som en PDF-fil.

17.5 Oprettelse af en Adobe PDF-rapport

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et eller flere billeder,‎ der skal medtages i rapporten,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet eller billederne,‎ og vælg Create report. Det åbner fanen Rapport.
På dette trin har du mulighed for at gøre et eller flere af følgende:
- Trække en gruppe af billeder,‎ fotos eller tekstanmærkninger til en rapport.
- Trække individuelle billeder,‎ fotos eller tabeller til en rapport.
- Ændre rækkefølgen af siderne i rapporten.
- Indtaste tekst i rapporten vha. tekstbokse.
- Oprette og redigere tekstanmærkninger.
- Redigere billedbeskrivelser.
- Tilføje og redigere et sidehoved eller en sidefod i en rapport.
- Flytte og slette billeder,‎ fotos,‎ tekstanmærkninger og tabeller i en rapport.
- Ændre størrelsen på billeder i en rapport.
- Opdatere målinger på et infrarødt billede og straks se opdateringer i tabellen med resultater.
- Zoome ind og ud på en rapportside.
- Tilføje pilemarkeringer på billedet eller et andet eventuelt objekt i rapporten.
- Rediger et billede fra rapporten ved at dobbeltklikke på billedet.
I dialogboksen Gem PDF som skal du vælge en placering og indtaste et filnavn.
Klik på OK.

17.6 Oprettelse af en ikke-radiometrisk Microsoft Word‎-rapport

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et eller flere billeder,‎ der skal medtages i rapporten,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet eller billederne,‎ og vælg Opret rapport.
Indtast kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen i højre kolonne i den dialogboks,‎ der vises. Brug tabulatortasten til at flytte mellem felterne.
Klik på OK. De oplysninger,‎ du har indtastet i denne dialogboks,‎ vil nu udfylde de tilsvarende pladsholdere i rapporten.
Når rapporten er genereret,‎ kan den redigeres yderligere i Microsoft Word.

17.6.1 Oprettelse af genveje til "hurtige rapporter"

17.6.1.1 Generelt

I forbindelse med ikke-radiometriske Microsoft Word rapporter kan du oprette skrivebordsgenveje kaldet "hurtige rapporter". Derefter kan du trække og slippe billederne til denne genvej for at oprette rapporter uden at starteFLIR Tools+‎ .

17.6.1.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Under fanen Bibliotek,‎ skal du klikke på . De tilgængelige rapportskabeloner vises.
Højreklik på en af Word templates (Express export)‎,‎ og vælg Create Rapid Report shortcut.

17.7 Oprettelse af en radiometrisk Microsoft Word‎-rapport

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et eller flere billeder,‎ der skal medtages i rapporten,‎ under fanen Bibliotek.
Højreklik på billedet eller billederne,‎ og vælg Opret rapport.
Indtast kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen i højre kolonne i den dialogboks,‎ der vises. Brug tabulatortasten til at flytte mellem felterne.
Klik på OK. De oplysninger,‎ du har indtastet i denne dialogboks,‎ vil nu udfylde de tilsvarende pladsholdere i rapporten.
Når rapporten er genereret,‎ er det muligt at foretage avanceret analyse ved hjælp af FLIR Tools+‎-funktionerne i Microsoft Word.

Hvis du vil have flere oplysninger om,‎ hvordan du arbejder med radiometriske rapporter i Microsoft Word,‎ skal du se afsnittet 18 Arbejde i Microsoft Word-miljøet.

18 Arbejde i Microsoft Word-miljøet

18.1 Oprettelse af en rapportskabelon

18.1.1 Generelt

FLIR Tools+‎ leveres med flere forskellige rapportskabeloner (Microsoft Word *.dotx-filer)‎. Hvis disse skabeloner ikke opfylder dine behov,‎ kan du oprette dine egne brugerdefinerede infrarøde rapportskabeloner.

18.1.1.1 Få eller mange rapportskabeloner?

Det er ikke unormalt,‎ at du bruger én specifik skabelon til én specifik kunde. Hvis det er tilfældet,‎ vil du måske inkludere kundens firmaspecifikke oplysninger i skabelonen i stedet for at indtaste dem manuelt,‎ når den infrarøde rapport er blevet genereret.

Hvis flere af dine kunder imidlertid kræver en infrarød rapport,‎ der kan imødekommes med én skabelon,‎ eller blot nogle få,‎ skal der sandsynligvis ikke inkluderes firmaspecifikke oplysninger i skabelonen,‎ da den type oplysninger muligvis let kan indtastes,‎ når rapporten er genereret.

18.1.1.2 Typisk struktur

En brugerdefineret skabelon til en infrarød rapport,‎ består normalt af følgende typer af sider:

En forside.
Et antal forskellige sider,‎ der indeholder kombinationer af IR-visningsobjekter,‎ digitale fotoobjekter,‎ IR-histogramobjekter,‎ IR-profilobjekter,‎ tabelobjekter,‎ oversigtstabelobjekter osv.
En bagside.

Du opretter rapportens for- og bagsider i rapportskabelonen vha. eksisterende funktioner i Microsoft Word.

For- og bagsiderne i en skabelon til en infrarød rapport omfatter typisk følgende oplysninger:

Dit og din kundes firmanavne
Andre kontaktoplysninger
Den aktuelle dato
Titlen på den infrarøde rapport
Dit og din kundes firmalogoer
Eventuelle yderligere illustrationer eller oplysninger,‎ du vil inkludere.

18.1.1.3 En bemærkning om at arbejde i Microsoft Word‎-miljøet

Da rapportgeneratoren i FLIR Tools+‎ er et tilføjelsesprogram til Microsoft Word,‎ kan du grundlæggende bruge alle de eksisterende funktioner,‎ du normalt bruger,‎ når du opretter en Microsoft Word-dokumentskabelon,‎ ved oprettelsen af dine rapportskabeloner.

FLIR Tools+‎ tilføjer en række kommandoer,‎ der er specifikke inden for branchen med optagelse af infrarøde billeder og rapportering,‎ og der er adgang til disse kommandoer under fanen FLIR Tools+‎.

Du bruger disse funktioner,‎ sammen med de normale Microsoft Word-funktioner,‎ når du opretter skabeloner til infrarøde rapporter.

18.1.2 Oprettelse af en brugerdefineret skabelon til en infrarød rapport

Du kan oprette en brugerdefineret skabelon til en infrarød rapport fra en tom Microsoft Word-skabelon,‎ men den letteste måde er at oprette en rapportskabelon ved at ændre en eksisterende skabelon. Når du gør det,‎ kan du udnytte de eksisterende infrarøde objekter,‎ der allerede er anbragt på siden med rapportskabelonen,‎ og du vil spare en masse tid i forhold til at oprette en skabelon til en infrarød rapport fra bunden.

Du kan oprette en rapportskabelon på tre forskellige måder:

Tilpasse en basisskabelon til en rapport
Tilpasse en eksisterende rapportskabelon
Oprette en rapportskabelon fra en tom Microsoft Word-skabelon.

Tilpasning af en basisskabelon til en rapport

Vælg Create a report template i menuen . Det åbner dialogboksen Ny skabelon . Det åbner dialogboksen Ny skabelon .

Indtast et skabelonnavn,‎ og klik på OK.

Der åbnes en rapportskabelon med et grundlæggende layout. Følg instruktionerne i dokumentet for at ændre rapportskabelonen. Du kan også tilpasse rapportskabelonen ved at tilføje og fjerne objekter og ved at ændre egenskaberne for objekterne,‎ som beskrevet i afsnit 18.2 Styring af objekter i rapporten.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

Tilpasning af en eksisterende rapportskabelon

Start Microsoft Word,‎ men kontroller,‎ at alle infrarøde rapporter er lukket.

Klik på Ny under fanen Filer.

Vælg Mine skabeloner under Tilgængelige skabeloner.

Vælg den skabelon til en infrarød rapport,‎ du vil bruge,‎ under fanen IR.Vælg Skabelon under Opret ny.

Klik på OK.

Gem skabelon under et andet filnavn,‎ før du laver ændringer,‎ så du undgår at overskrive den oprindelige skabelon. Når du gemmer den,‎ skal du sørge for at gemme den med filtypenavnet *.dotx.

Foretag dine ændringer af den oprindelige skabelon ved at tilføje og fjerne objekter og ved at ændre egenskaberne for objekterne,‎ som beskrevet i afsnit 18.2 Styring af objekter i rapporten.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

Oprette en rapportskabelon fra en tom Microsoft Word‎-skabelon

Start Microsoft Word,‎ men kontroller,‎ at alle infrarøde rapporter er lukket.

Klik på Ny under fanen Filer.

Vælg Mine skabeloner under Tilgængelige skabeloner.

Vælg Tomt dokument under fanen Personlige skabeloner. Vælg Skabelon under Opret ny.

Klik på OK.

Opret din skabelon ved at tilføje og fjerne objekter og ved at ændre egenskaberne for objekterne,‎ som beskrevet i afsnit 18.2 Styring af objekter i rapporten.

Gem den nye skabelon til den infrarøde rapport. Sørg for at gemme skabelonen med filtypenavnet *.dotx.

18.2 Styring af objekter i rapporten

Når du opretter en rapport på basis af en rapportskabelon,‎ indsættes objekter automatisk som pladsholdere for infrarøde billeder,‎ digitale billeder,‎ tabeller og felter på rapportsiderne. Du kan også indsætte objekter og ændre deres egenskaber,‎ når du har startet rapporten i Microsoft Word,‎ som beskrevet i nedenstående afsnit.

Når du opretter dine egen rapportskabeloner,‎ skal du se afsnit 18.1 Oprettelse af en rapportskabelon,‎ indsætter du objekter og definerer deres egenskaber iht. nedenstående afsnit.

Følgende objekter kan vises i rapporten:

IR-visningsobjekt.
Digitalt fotoobjekt.
IR-profilobjekt.
IR-histogramobjekt.
IR-tendensobjekt.
Feltobjekt.
Tabelobjekt.
Oversigtstabelobjekt.

Værktøjslinjer,‎ undermenuer,‎ knapper osv.,‎ der har relation til objekterne,‎ er beskrevet mere detaljeret i afsnit 18.4 Afsnit med softwarereferencer.

18.2.1 Indsættelse af objekter

18.2.1.1 IR-visningsobjekter og digitale fotoobjekter

IR-visningsobjekter og digitale fotoobjekter er pladsholdere,‎ der automatisk indlæser infrarøde og visuelle billeder,‎ når en rapport oprettes.

Indsættelse af IR-visningsobjekter og digitale fotoobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist IR-visningsobjektet eller det digitale fotoobjekt på din skabelonside. Pladsholderne indsættes efter og under markøren.

Klik på (for et IR-visningsobjekt)‎ eller på (for et digitalt fotoobjekt)‎ under fanen FLIR Tools+‎. Der vises en pladsholder på siden. Mens du opretter en skabelon,‎ skal du ikke åbne nogen infrarøde billeder eller fotos.

18.2.1.2 IR-profilobjekter

Når en rapport er oprettet,‎ viser IR-profilobjektet automatisk værdierne for alle linjeværktøjer,‎ der er gemt i det infrarøde billede

Indsættelse af IR-profilobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist IR-profilobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Der vises nu et tomt objekt på siden.

18.2.1.3 IR-histogramobjekter

Når en rapport oprettes,‎ illustrerer IR-histogramobjektet,‎ hvordan pixel i områdeværktøjerne på billedet er fordelt,‎ ved at angive antallet af pixel ved hvert temperaturniveau.

Indsættelse af IR-histogramobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist IR-histogramobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Der vises nu et tomt objekt på siden.

18.2.1.4 IR-tendensobjekter

Standardfunktionen for IR-tendensobjektet er,‎ at det automatisk viser en tendens for alle IR-visningsobjekter i rapporten,‎ når rapporten er oprettet. Du kan også manuelt flytte billeder til IR-tendensobjektet vha. træk og placer.

Indsættelse af IR-tendensobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist IR-tendensobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Der vises nu et tomt objekt på siden,‎ og dialogboksen Trendindstillinger åbner (hvis dialogboksen ikke åbner,‎ skal du højreklikke på objektet og vælge Indstillinger)‎.

Gør følgende under fanen Tilslut:

Angiv en parameter for Y-aksen. Det gør du ved at klikke på Tilføj og vælge en etiket og en værdi i ruderne i hhv. venstre og højre side.
Angiv en parameter for X-aksen: Tid,‎ Billedsekvensnummer eller Tekstkommentar.

Gør følgende under fanen Generelt:

Vælg indstillinger,‎ der angiver,‎ hvordan IR-tendensobjektet vises,‎ under Generelt.
Vælg,‎ hvilke billeder der skal medtages i IR-tendensobjektet,‎ under Trendområde,‎
Indtast en værdi,‎ der viser en vandret basislinje i IR-tendensobjektet i tekstfeltet Tærskel.

Gør følgende under fanen Forudsigelse:

Vælg det antal perioder frem og tilbage,‎ som algoritmen skal vise en sandsynlig tendens for,‎ under Prognose.
Vælg den algoritme,‎ du vil bruge,‎ under Trend/regressionstype,‎ .

Vælg farver til de forskellige elementer i IR-tendensobjektet under fanen Farve.

Vælg farver og linjetyper for de linjer,‎ der vises i IR-tendensobjektet,‎ under fanen Linje.

Klik på OK.

18.2.1.5 Feltobjekter

Når du opretter din rapport,‎ viser feltobjektet automatisk værdier eller tekst,‎ der er knyttet til et infrarødt billede.

Indsættelse af feltobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist feltobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Hvis der er mere end ét IR-visningsobjekt på siden,‎ vises dialogboksen Vælg IRImage. Vælg,‎ hvilket IR-visningsobjekt feltet skal forbindes til,‎ og klik på OK.

Hvis der kun er ét IR-visningsobjekt på siden,‎ forbindes feltobjektet automatisk til dette IR-visningsobjekt.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Dialogboksen Feltindhold åbnes.

Vælg de værdier for Billede eller Objektparametre,‎ feltobjekterne skal vise.

Klik på OK.

Feltobjektet med det indhold,‎ du har valgt,‎ vises nu på siden.

18.2.1.6 Tabelobjekter

Når du opretter din rapport,‎ viser tabelobjektet automatisk værdierne for eventuelle måleværktøjer i det infrarøde billede.

Indsættelse af tabelobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist tabelobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Dialogboksen Tabelindhold vises.

For hvert element,‎ du vil inkludere i tabellen,‎ skal du gøre følgende:

I venstre rude i området for Tabelelementer skal du vælge et Objekt.
I højre rude i området for Tabelelementer skal du vælge de Værdier,‎ du vil have vist i tabelobjektet.

Der vises en strukturel forhåndsvisning af tabellen i området Forhåndsvisning,‎ hvor du kan gøre følgende:

Hvis du vil redigere etiketten for et tabelelement,‎ skal du dobbeltklikke på elementet og indtaste en ny etiket.
Hvis du vil fjerne et element fra tabellen,‎ skal du klikke på elementet og derefter klikke på Slet.
Hvis du vil ændre rækkefølgen af tabelelementerne,‎ skal du klikke på et element og derefter klikke på Flyt op eller Flyt ned.

Klik på OK.

Tabelobjektet med det indhold,‎ du har valgt,‎ vises nu på siden.

18.2.1.7 Oversigtstabelobjekter

Når du opretter din rapport,‎ vil oversigtstabelobjektet automatisk vise værdierne for de elementer,‎ du har valgt at inkludere i tabellen.

Indsættelse af oversigtstabelobjekter

Placer markøren,‎ hvor du vil have vist oversigtstabelobjektet på din skabelonside. Objektet indsættes efter og under markøren.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Dialogboksen Oversigtstabel åbnes.

For hvert element,‎ du vil inkludere i oversigtstabellen,‎ skal du gøre følgende:

I venstre rude i området for Kolonner skal du vælge et objekt.
I højre rude i området for Kolonner skal du vælge den værdi,‎ du vil have vist i tabelobjektet.

Der vises en strukturel forhåndsvisning af oversigtstabellen i området Forhåndsvisning.

Hvis du vil redigere etiketten for et element,‎ skal du dobbeltklikke på elementet i området Forhåndsvisning og indtaste en ny etiket.

Klik på OK.

Oversigtstabelobjektet med det indhold,‎ du har valgt,‎ vises nu på siden.

18.2.2 Forbindelse af objekter

Denne beskrivelse forudsætter,‎ at du har ét IR-profilobjekt og mindst ét IR-visningsobjekt på din skabelonside.

De objekter,‎ du forbinder,‎ skal være på den samme side,‎ når du forbinder dem. Hvis dokumentet renummereres,‎ og et af objekterne falder på en anden side,‎ vil forbindelsen imidlertid stadig blive opretholdt.

Forbindelse af objekter

Vælg IR-profilobjektet på siden.

Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Dialogboksen Vælg IRImage åbnes.

Vælg det IR-visningsobjekt,‎ du vil forbinde IR-profilobjektet til.

Klik på OK.

18.2.3 Ændring af størrelsen på objekter

Ændring af størrelsen på infrarøde objekter

Vælg et objekt af typen IR-visning,‎ digitalt foto,‎ IR-profil,‎ IR-histogram eller IR-tendens på din skabelonside.

Træk i et af håndtagene,‎ hvis du vil ændre størrelsen af objektet.

Ændring af størrelsen på tabel- eller oversigtstabelobjekter

Vælg et tabel- eller oversigtstabelobjekt på din skabelonside.

Vælg fanen Layout under den Microsoft Word indholdsstyrede fane Tabelværktøjer,‎ og brug kontrolelementerne til at ændre størrelsen af tabellen.

18.2.4 Sletning af objekter

Sletning af infrarøde objekter

Vælg et objekt af typen IR-visning,‎ digitalt foto,‎ IR-profil,‎ IR-histogram eller IR-tendens på din skabelonside.

Klik på for at slette objektet.

Sletning af tabel- eller oversigtstabelobjekter

Vælg et tabel- eller oversigtstabelobjekt på din skabelonside.

Vælg fanen Layout under den Microsoft Word indholdsstyrede fane Tabelværktøjer. Klik på knappen Slet,‎ og vælg Slet tabel.

Sletning af feltobjekter

Placer markøren lige til venstre for feltobjektet på din skabelonside,‎ og klik én gang. Derved markeres hele feltobjektet.

Tryk to gange på DELETE på tastaturet.

18.2.5 Måleværktøjer til IR-visning

Et infrarødt billede indeholder pålidelige temperaturoplysninger,‎ der kan vises ved at overlejre forskellige typer af værktøjer,‎ f.eks. spotmålere,‎ profiler eller områder.

Der er adgang til værktøjerne fra værktøjslinjen til IR-visningen,‎ der vises,‎ når du klikker på IR-visningsobjektet.

Klik på

for at få vist markeringsværktøjet,‎ der fungerer på samme måde som markeringsværktøjer i programmer til tekstbehandling og desktop-publishing. Du bruger markeringsværktøjet til at vælge måleværktøjerne.

Klik på

for at få vist en spotmåler med et vedhæftet flag,‎ som du kan bruge til at identificere temperaturværdier ved at flytte den over et infrarødt billede. Hvis du klikker på billedet,‎ opretter det flydende spotmålerværktøj en fast spotmåler på billedet. Tryk på ESC for at stoppe tilstanden med flydende spotmåler.

Klik på

for at oprette faste spotmålere på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette ellipseformede områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette polygonformede områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette en linje på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et IR-profilobjekt.

Klik på

for at oprette en krum linje på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et IR-profilobjekt.

Klik på

for at beregne forskellen mellem to temperaturer – f.eks. to spotmålere eller en spotmåler og den maksimale temperatur på billedet. Resultatet af beregningen vises både som et ToolTip og som et resultat i resultattabellen. Du skal have anbragt mindst én målefunktion på dit billede for at kunne bruge denne knap på værktøjslinjen.

Klik på

for at oprette en markør,‎ som du kan flytte overalt på et billede,‎ så den peger på et interessant område.

Klik på

for at få vist en menu,‎ hvor du kan gøre én af følgende ting:

Indsæt en isoterm over et temperaturniveau. Det tildeler en farve til alle temperaturer over et bestemt temperaturniveau på et billede med én forudindstillet farve.
Indsæt en isoterm under et temperaturniveau. Det tildeler en farve til alle temperaturer under et bestemt temperaturniveau på et billede med én forudindstillet farve.
Angiv en isotermfarve,‎ som vises,‎ når kameraet registrerer et område,‎ hvor der kan være risiko for fugt i bygningsstrukturen (en fugtighedsalarm)‎.
Angiv en isotermfarve,‎ der vises,‎ når kameraet registrerer en potentiel isoleringsdefekt i væggen (en isoleringsalarm)‎.
Indsæt en isoterm mellem to temperaturniveauer. Det tildeler en farve til alle temperaturer mellem to temperaturniveauer på et billede med én forudindstillet farve.

Se afsnit 18.4.10.2.2 Fanen Isotermer for at få flere oplysninger om isotermindstillinger.

Klik på

for at tegne et rektangel omkring det område,‎ du vil zoome ind på. Når du er i zoomtilstand,‎ vises der et miniaturebillede i det øverste,‎ højre hjørne,‎ der viser placeringen af det område,‎ du har zoomet ind på. Du kan flytte området ved at klikke med venstre museknap og holde den nede og derefter flytte musen i en hvilken som helst retning. Du kan forlade zoomtilstanden ved enten at vælge 1× i menuen Zoom eller ved at trykke på mellemrumstangenten på tastaturet.

Klik på

for at åbne dialogboksen Billedfusion. Se afsnit 18.2.7 Billedfusion for at flere oplysninger om billedfusion.

Klik på

for at slå gitterlinjer til/fra i IR-visningsobjektet. Se afsnit 18.2.5.2 Brug af gitterværktøjet for at få flere oplysninger om gitterværktøjet.

18.2.5.1 Styring af måleværktøjer

Når du har føjet måleværktøjer,‎ f.eks. spotmålere,‎ områder og markører til et IR-visningsobjekt,‎ kan du udføre flytning,‎ kloning og sletning på dem.

Valg af et måleværktøj på billedet

Gør et af følgende:

Klik på et værktøj for at vælge det.
Tryk på TAB for at vælge efterfølgende værktøjer i den ene retning.
Tryk på og hold SHIFT nede,‎ og tryk derefter på TAB for at vælge efterfølgende værktøjer i den anden retning.
SHIFT-klik på værktøjerne for at vælge flere værktøjer.
Marker IR-visningsobjektet,‎ og tryk på A for at vælge alle værktøjer.
Klik på ,‎ og tegn et rektangel rundt om de værktøjer,‎ de vil vælge,‎ hvis du vil vælge ét eller flere værktøjer.

Flytning af et måleværktøj

Gør et af følgende:

Tryk på piltasterne til at flytte værktøjet.
Brug musen til at flytte værktøjet.

Kloning af måleværktøjer

Du kloner et værktøj ved at trykke på og holde CTRL nede. Det opretter en klon af værktøjet.

Sletning af måleværktøjer

Benyt en af følgende fremgangsmåder for at slette et værktøj:

Marker værktøjet,‎ og tryk på DELETE.
Marker værktøjet,‎ højreklik og vælg Slet.

18.2.5.2 Brug af gitterværktøjet

Ved hjælp af gitterværktøjet kan du,‎ hvis du kender linsens synsfelt og afstanden til det relevante objekt,‎ lægge et gitter ud på et IR-visningsobjekt,‎ hvor hver kvadrat i gitteret repræsenterer et kendt område.

Du kan også anbringe en linje på IR-visningsobjektet og angive længden af linjen.

Brug af gitterværktøjet

Marker et IR-visningsobjekt.

Klik på for at aktivere gitterlinjerne.

Klik på IR-visningsobjektet uden for gitteret (f.eks. i nærheden af temperaturskalaen)‎ for at få vist værktøjslinjen for IR-visningsobjektet.

Klik på på IR-visningsobjektets værktøjslinje,‎ og anbring en linje på billedet for at bruge en linje som reference.

Højreklik på IR-visningsobjektet,‎ og vælg Indstillinger på genvejsmenuen.

Dialogboksen Billedindstillinger åbnes. Vælg fanen Gitterindstillinger.

Angiv gitterstørrelsen til en ønsket værdi.

Klik på en af indstillingsknapperne,‎ og gør ét af følgende:

Indtast værdier for afstand og FOV (synsfelt)‎.
Marker en linje på rullemenuen,‎ og angiv længden på linjen.

Klik på OK.

Marker på værktøjslinjen for IR-visningsobjektet,‎ og flyt gitteret til den ønskede position. Du vil f.eks. justere gitteret i forhold til visse strukturer i billedet og interessante områder.

Du låser gitteret i forhold til billedet ved at markere feltet Lås gitterposition under fanen Gitterindstillinger og klikke på OK.

18.2.6 Formler

18.2.6.1 Generelt

FLIR Tools+‎ giver dig mulighed for at udføre avancerede beregninger på forskellige elementer i det infrarøde billede. En formel kan indeholde alle normale matematiske operatorer og funktioner (+‎,‎ –,‎ ×,‎ ÷ osv.)‎. Numeriske konstanter,‎ f.eks. π,‎ kan også bruges.

Og som det mest vigtige kan referencer til måleresultater,‎ andre formler og andre numeriske data indsættes i formler.

18.2.6.2 Oprettelse af en enkel formel

Oprettelse af en formel,‎ der beregner forskellen mellem to punkter

Indsæt et IR-visningsobjekt i dit dokument.

Anbring to punkter på billeder.

Højreklik på IR-visningsobjektet,‎ og vælg Formler. Dialogboksen Formel vises.

Klik på Tilføj for at få vist en dialogboks,‎ hvor du definerer den nye formel.

Gør følgende ting:

Tryk på for at få vist en dialogboks.
Klik på Sp2 på listen til venstre.
Klik på OK for at forlade dialogboksen.

Klik på minusknappen for at tilføje en matematisk operator til subtraktion.

Gør følgende ting:

Tryk på for at få vist en dialogboks.
Klik på Sp1 på listen til venstre.
Klik på OK for at forlade dialogboksen.

I dialogboksen Formel vises din formel nu ved brug af FLIR Systems-syntaks:

Klik på OK for at forlade dialogboksen Formel.

Klik på Luk.

Placer markøren under IR-visningsobjektet,‎ og indsæt et tabelobjekt. Dialogboksen Tabelindhold åbnes.

Gør følgende ting:

I venstre rude i området Tabelelementer skal du dobbeltklikke på Formel og vælge den formel,‎ du har oprettet. Formler vises med præfikset Fo.
I højre rude i området for Tabelelementer skal du markere feltet Værdier.
Der vises en strukturel forhåndsvisning af tabellen i området Forhåndsvisning.
Klik på OK.

Formlens resultat vises nu i dit tabelobjekt.

18.2.6.3 Oprettelse af en betinget formel

Til nogle anvendelser vil du f.eks. vise resultatet af en beregning med en grøn tekstfarve,‎ hvis resultatet er lavere end en kritisk værdi,‎ og med en rød tekstfarve,‎ hvis resultatet er højere end den kritiske værdi.

Det kan du gøre ved at oprette en betinget formel ved brug af erklæringen IF.

Oprettelse af en betinget formel ved brug af erklæringen IF

Gentag trinene 1–10 i proceduren i afsnit 18.2.6.2 Oprettelse af en enkel formel.

Højreklik på IR-visningsobjektet,‎ og vælg Formler.

Gør følgende ting:

Klik på Tilføj for at få vist en dialogboks,‎ hvor du definerer den nye formel.
Klik på knappen IF for at få vist en ny dialogboks.

Du vil nu oprette en formel,‎ der viser resultaterne fra Fo1-formlen i rødt,‎ hvis værdien er højere end 2,‎0 grader,‎ og i grønt,‎ hvis værdien er lavere end 2,‎0 grader.

Gør følgende ting:

Klik på til højre for tekstfeltet Logisk test,‎ vælg Fo1 på rullelisten til venstre,‎ og klik på OK.
I tekstfeltet Logisk test skal du indtaste >2.0. Det er din betingelse.
Klik på til højre for tekstfeltet Værdi hvis sand,‎ vælg Fo1 på rullelisten til venstre,‎ og klik på OK.
Klik på Standardfarve til højre for tekstfeltet Værdi hvis sand,‎ og vælg farven rød.
Klik på til højre for tekstfeltet Værdi hvis falsk,‎ vælg Fo1 på rullelisten til venstre,‎ og klik på OK.
Klik på Standardfarve til højre for tekstfeltet Værdi hvis falsk,‎ og vælg farven grøn.
Klik på OK for at forlade dialogboksen.

Nu får du vist hele den betingede formel i dialogboksen Formel. De to 10-cifrede kodestrenge efter lighedstegnet repræsenterer farverne.

Klik på OK for at forlade dialogboksen Formel.

Klik på Luk.

Placer markøren under IR-visningsobjektet. Klik på under fanen FLIR Tools+‎. Dialogboksen Feltindhold åbnes.

Gør følgende ting:

Klik på den betingede formel,‎ du har oprettet,‎ i den venstre rude.
Klik på OK.

Der indsættes nu et feltobjekt under dit billede,‎ og resultatet af Fo1-formlen vises i rød eller grønt,‎ afhængigt af de målte værdier for de to spotmålere.

18.2.7 Billedfusion

18.2.7.1 Generelt

FLIR Tools+‎ tillader dig at sammensmelte et infrarødt billede med et visuelt billede. Sammensmeltning af billeder kan gøre det lettere at identificere den præcise placering af uregelmæssigheder i temperatur.

18.2.7.2 Procedure for sammensmeltning af billeder

Sammensmeltning af et infrarødt billede med et visuelt billede

Indsæt et IR-visningsobjekt.

Åbn dialogboksen Billedfusion ved at gøre et af følgende:

Klik på på værktøjslinjen til IR-visningsobjektet.
Højreklik på IR-visningsobjektet,‎ og vælg Billedfusion på genvejsmenuen.

Klik på Åbn IR-billede,‎ og vælg et infrarødt billede.

klik på Åbn foto,‎ og vælg det tilhørende digitale foto.

Definer de interessante positioner på det infrarøde billede ved at flytte de tre referencekryds til disse positioner.

Flyt de tre referencekryds til de tilsvarende positioner på det digitale foto.

Vælg typen af fusionsteknologi til billedet:

Vælg Interval for at bruge ét temperaturinterval til det infrarøde billede og for at bruge det digitale foto til lavere eller højere temperaturer. Indtast de ønskede temperaturværdier i de tilhørende tekstfelter. Du kan justere temperaturniveauerne ved at trække skyderne i IR-visningsobjektet,‎ når du har lukket dialogboksen.
Vælg Blanding for at få vist et blandet billede,‎ der bruger en blanding af infrarøde pixel og digitale fotopixel. Du kan justere blandingsniveauerne ved at trække i skyderne i IR-visningsobjektet,‎ når du har lukket dialogboksen.
Vælg Billede i billede (BiB)‎ for at vise en del af et digitalt foto i et infrarødt billede. I IR-visningsobjektet kan du derefter flytte og ændre størrelsen på billedet i billedet til et hvilket som helst sted og til en hvilken som helst størrelse i fotoet for at vise det detaljeringsniveau,‎ du vil have i din rapport.
Vælg MSX for at forøge kontrasten i det infrarøde billede. Denne MSX-fusionsteknologi præger detaljer fra digitalkameraet på det infrarøde billede,‎ så der opnås et skarpere infrarødt billede og en hurtigere målorientering.

Klik på OK for at få vist det sammensmeltede billede.

I IR-visningsobjektet kan du justere den præcise placering af det digitale foto i det sammensmeltede billede ved at gøre en eller flere ting af følgende:

Brug piletasterne på tastaturet til at flytte det digitale foto op/ned eller til venstre/højre i trin på 1 pixel.
Brug tasterne Page Up og Page Down på tastaturet til at dreje det digitale foto med uret/mod uret i trin på 1°.

I IR-visningsobjektet kan du styre billedfusion med skyderen i bunden af IR-visningsobjektet.

Skyder til styring af billedfusion med intervalindstillingen:

Skyder til styring af billedfusion med blandingsindstillingen:

Skyder til styring af billedfusion med MSX-indstillingen (Multi-Spectral Dynamic Imaging)‎:

Træk skyderen til venstre eller højre for at sammensmelte det infrarøde billede med det digitale foto. Du kan også bruge én af følgende genveje:

Dobbeltklik på det tilhørende ikon i venstre eller højre ende af måleren for at gå til det fulde infrarøde billede eller til det fulde digitale foto.
Højreklik på måleren for at centrere skyderen på måleren.
Dobbeltklik på måleren på en specifik position,‎ hvis du vil flytte måleren til den position.
Klik på måleren til venstre eller højre for skyderen for at flytte skyderen i små trin til venstre eller til højre.

Se afsnit 18.4.10.7 Dialogboksen Billedfusion for at få flere oplysninger om billedfusion.

18.3 Dokumentegenskaber

18.3.1 Generelt

Når der oprettes en infrarød rapport,‎ udtrækker FLIR Tools+‎ rapportskabelonens Microsoft Word-dokumentegenskaber og indsætter disse egenskaber i de tilhørende Microsoft Word-felter i den endelige rapport.

Du kan bruge disse dokumentegenskaber til at automatisere flere tidskrævende opgaver,‎ når du opretter en rapport. Du vil f.eks. gerne have FLIR Tools+‎ til automatisk at tilføje oplysninger som navnet,‎ adressen og e-mailadressen på inspektionsstedet,‎ modelnavnet på det kamera,‎ du bruger,‎ og din e-mailadresse.

18.3.2 Typer af dokumentegenskaber

Der findes to forskellige typer af dokumentegenskaber:

Oversigtsegenskaber for dokument.
Brugerdefinerede egenskaber for dokument.

Ved førstnævnte kan du kun ændre værdierne,‎ men ved den sidstnævnte kan du ændre både etiketterne og værdierne.

18.3.3 Oprettelse og redigering af egenskaber for Microsoft Word‎-dokument

Oprettelse og redigering af egenskaber for dokument

Start Microsoft Word,‎ og åbn en af dine infrarøde rapportskabeloner (*.dotx)‎. Du kan finde de rapportskabeloner,‎ der leveres sammen med FLIR Tools+‎,‎ ved at skrive følgende sti:

C:\Documents and Settings\[Dit brugernavn]‎\Application Data\Microsoft\Templates\IR

Klik på Info under fanen Filer.

Vælg Avancerede egenskaber på downloadmenuen Egenskaber.

Indtast dine oplysninger i de relevante tekstfelter under fanen Oversigt.

Klik på fanen Brugerdefineret.

Skriv et navn i feltet Navn,‎ hvis du vil tilføje en brugerdefineret egenskab. Du kan gøre det lettere at finde dine brugerdefinerede egenskaber ved at skrive et understregningstegn ( _ )‎ som det første tegn i egenskabsnavnet.

Brug feltet Type til at angive egenskabstypen.

Du angiver værdien for egenskaben ved at skrive den i feltet Værdi.

Klik på Tilføj for at føje den brugerdefinerede egenskab til listen over egenskaber,‎ og klik derefter på OK.

Gem den infrarøde rapportskabelon under et andet filnavn,‎ men med det samme filtypenavn (*.dotx)‎. Du har nu føjet oversigtsegenskaber og brugerdefinerede egenskaber til din omdøbte infrarøde rapportskabelon.

18.3.4 Ændring af præfikset for en rapportegenskab

18.3.4.1 Generelt

Når der er genereret en rapport,‎ vises dialogboksen Rapportegenskaber . I denne dialogboks kan du indtaste kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen. De oplysninger,‎ du indtaster i denne dialogboks,‎ vil udfylde de tilsvarende pladsholdere i rapporten.

Rapportegenskaben vises,‎ hvis de starter med et understregningstegn (_)‎. Hvis du imidlertid har oprettet dine egne tilpassede skabeloner,‎ har du måske oprettet rapportegenskaber med et andet præfiks,‎ f.eks. et procenttegn (%)‎,‎ et dollar-tegn ($)‎,‎ en havelåge (#)‎ eller det hele eller en del af dit firmanavn (f.eks. "ACME")‎. Hvis disse egenskaber skal vises,‎ når du har genereret rapporten,‎ skal du opdatere egenskaben FLIR_ReportPropertyPrefix.

18.3.4.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start Microsoft Word,‎ og åbn en af dine infrarøde rapportskabeloner (*.dotx)‎. Du kan finde de rapportskabeloner,‎ der leveres sammen med FLIR Tools+‎,‎ ved at skrive følgende sti:

C:\Documents and Settings\[Dit brugernavn]‎\Application Data\Microsoft\Templates\IR

Klik på Info under fanen Filer.

Vælg Avancerede egenskaber på downloadmenuen Egenskaber.

Indtast dine oplysninger i de relevante tekstfelter under fanen Oversigt.

Klik på fanen Brugerdefineret.

Under Properties skal du vælge FLIR_ReportPropertyPrefix.

Under Value skal du indtaste det præfiks,‎ du vil bruge til de tilpassede rapportegenskaber.

Gem rapportskabelonen som en *.dotx-fil.

18.3.5 Oprettelse af et Microsoft Word‎-felt og sammenkædning af feltet med en dokumentegenskab

Oprettelse og sammenkædning af et Microsoft Word‎-felt

Placer markøren,‎ hvor du vil indsætte feltet i din infrarøde rapport eller rapportskabelon.

På fanen Indsæt skal du klikke på Quick Parts og vælge Felt.

Vælg DocProperty i feltet Feltnavne.

Vælg en egenskab i feltet Egenskab.

Klik på OK.

18.4 Afsnit med softwarereferencer

Dette afsnit indeholder en detaljeret beskrivelse af alle menuer,‎ knapper,‎ dialogbokse osv. med relation til FLIR Tools+‎.

18.4.1 Fanen FLIR Tools+‎

Efter installation af FLIR Tools+‎,‎ vises fanen FLIR Tools+‎ til højre for standardfanerne i båndet på dine Microsoft Word-dokumenter.

Klik på

for at indsætte et IR-visningsobjekt for infrarøde billeder og sekvensfiler. Et infrarødt billede eller en sekvensfil indeholder pålidelige temperaturoplysninger,‎ der kan vises ved at overlejre forskellige typer af værktøjer,‎ f.eks. spotmålere,‎ profiler eller områder.

Klik på

for at indsætte et digitalt fotoobjekt. Dette foto kan være taget med et fritstående digitalkamera eller med det visuelle digitalkamera,‎ der findes på nogle infrarøde kameraer fra FLIR Systems. Brug kun denne metode til indsættelse af et foto,‎ når du designer en rapportskabelon. I alle andre situationer skal du indsætte fotos ved at klikke på Billede under fanen Indsæt.

Klik på

for at indsætte et IR-profilobjekt. Et IR-profilobjekt indeholder en graf,‎ der viser pixel-værdier langs en linje i et infrarødt billede.

Klik på

for at indsætte et IR-histogramobjekt. Et IR-histogramobjekt indeholder en graf,‎ der viser,‎ hvordan pixel i billedet er fordelt,‎ vha. en afbildning af antallet af pixel ved hvert temperaturniveau.

Klik på

for at indsætte et IR-tendensobjekt. Et tendensobjekt er en grafisk repræsentation af måleværdier eller tekstkommentarværdier på Y-aksen i forhold til infrarøde rapportsider eller infrarøde billeder på X-aksen,‎ sorteret efter klokkeslæt,‎ sidenummer eller tekstkommentarværdier. Det kan også vise sandsynlige tendenser iht. forskellige algoritmer.

Klik på

for at få vist dialogboksen Hurtig indsæt. Se afsnit 18.4.10.1 Dialogboksen Hurtig indsæt,‎ hvor du kan oprette en rapport ved at vælge et foruddefineret sidelayout eller ændre et eksisterende sidelayout.

Klik på

for at forbinde infrarøde objekter med hinanden,‎ f.eks. en IR-profil med et IR-visningsobjekt.

Klik på et infrarødt objekt,‎ og klik derefter på

for at fjerne objektet fra din rapport.

Klik på

for at indsætte et feltobjekt i dit aktuelle dokument. Et feltobjekt kan sammenkædes med værdier eller tekst i dit infrarøde billede.

Klik på

for at indsætte et tabelobjekt i dit aktuelle dokument. Et tabelobjekt viser resultaterne fra de måleværktøjer,‎ der er anbragt i det infrarøde billede,‎ samt alle andre oplysninger i relation til det infrarøde billede.

Klik på

for at indsætte oversigtstabelobjekt. Et oversigtstabelobjekt viser de infrarøde data,‎ du har valgt,‎ fra alle infrarøde billeder i rapporten,‎ en række pr. billede.

Klik på

for at slette den aktuelle side.

Klik på

for at duplikere den aktuelle side og indsætte den duplikerede side efter den aktuelle side.

Klik på Rapportegenskaber for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan indtaste kundeoplysninger og oplysninger om inspektionen. Du kan få flere oplysninger om det i afsnittet 18.3.4 Ændring af præfikset for en rapportegenskab .

Klik på

for at få vist FLIR-undermenuen. Se afsnit 18.4.1.1 Undermenuen FLIR‎.

18.4.1.1 Undermenuen FLIR‎

Undermenuen FLIR vises,‎ når du klikker på

under fanen FLIR Tools+‎:

Opret en rapportskabelon : Klik for at åbne en standardskabelon,‎ som du kan bruge som basis for yderligere tilpasninger.

Angiv enheder: Klik for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan angive enheder for temperatur og afstand.

Anvend IRViewer-indstillinger globalt: Denne kommando er kun aktiveret,‎ når et IR-visningsobjekt er blevet markeret. Klik for at anvende indstillingerne på det valgte IR-visningsobjekt globalt.

Valgt sprog: Klik for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan angive sproget.

Om: Klik for at få vist en dialogboks med oplysninger om programversionen.

18.4.2 IR-visningsobjekt

18.4.2.1 Generelt

Er IR-visningsobjekt er en pladsholder for infrarøde billeder og sekvensfiler. Et infrarødt billede indeholder pålidelige temperaturoplysninger,‎ der kan vises ved at overlejre forskellige typer af værktøjer,‎ f.eks. spotmålere,‎ profiler eller områder.

Visningen af IR-visningsobjektet afhænger af,‎ om der er valgt et infrarødt billede eller en sekvensfil.

18.4.2.1.1 IR-visningsobjekt med infrarødt billede

IR-visningsobjektet med et infrarødt billede indeholder følgende oplysninger (tallene refererer til ovenstående figur)‎:

Infrarødt billede
Temperaturskala.
Skydere til justering af niveau og interval. Højreklik på en af skyderne for at foretage en automatisk justering af et billede til den bedste lysstyrke og kontrast. Tryk på og hold SHIFT nede,‎ og bevæg en af skyderne for at bevæge begge skydere samtidig.
Angiver,‎ at billedfilen har en lydkommentar. Klik for at lytte til lydkommentaren.
Angiver,‎ at billedfilen har en tekstkommentar. Klik for at få vist tekstkommentaren.
Angiver,‎ at billedfilen har integrerede GPS-data. Klik på globussen for at få vist positionen på et kort.

Hvis billedfusion anvendes,‎ vises der en yderligere skyder i bunder af IR-visningsobjektet. Skyderens udseende afhænger af typen af billedfusion,‎ som vist i nedenstående figurer.

Skyder til styring af billedfusion med intervalindstillingen:

Skyder til styring af billedfusion med blandingsindstillingen:

Skyder til styring af billedfusion med MSX-indstillingen (Multi-Spectral Dynamic Imaging)‎:

Du styrer billedfusion ved at trække skyderen til venstre eller højre for at sammensmelte et infrarødt billede med et digitalt foto. Du kan også bruge én af følgende genveje:

Dobbeltklik på det tilhørende ikon i venstre eller højre ende af måleren for at gå til det fulde infrarøde billede eller til det fulde digitale foto.
Højreklik på måleren for at centrere skyderen på måleren.
Dobbeltklik på måleren på en specifik position,‎ hvis du vil flytte måleren til den position.
Klik på måleren til venstre eller højre for skyderen for at flytte skyderen i små trin til venstre eller til højre.

Se afsnittene 18.2.7 Billedfusion og 18.4.10.7 Dialogboksen Billedfusion for at få flere oplysninger om billedfusion.

18.4.2.1.2 IR-visningsobjekt med en sekvensfil

IR-visningsobjektet med en sekvensfil indeholder følgende oplysninger (tallene refererer til ovenstående figur)‎:

Infrarød sekvens.
Temperaturskala.
Kontrolknapper til afspilning af sekvensfilen.
Skydere til justering af skalagrænser.
Statusindikator.
Angiver,‎ at billedfilen har integrerede GPS-data. Klik på globussen for at få vist positionen på et kort.

18.4.2.2 Genvejsmenu til IR-visning

Genvejsmenuen til IR-visningsobjektet vises,‎ når du højreklikker på et IR-visningsobjekt.

Åbn: Klik for at åbne et billede i pladsholderen for IR-visningsobjektet eller for at ændre det aktuelle billede til et nyt billede.

Gem som: Klik for at gemme det billede,‎ der aktuelt vises på harddisken.

Vis IR-skala: Klik for at vise/skjule den infrarøde skala længst til højre i det infrarøde billede.

Vis skitse: Klik for at vise/skjule en frihåndstegning,‎ der er knyttet til billedet. (Det er ikke alle kameraer,‎ der understøtter oprettelsen af frihåndstegninger. Denne indstilling er kun synlig,‎ hvis billederne indeholder en frihåndstegning)‎. For nogle gamle billeder gælder,‎ at hvis der findes nogle markører,‎ så vises disse under fanen Anmærkninger > Skitse. Se afsnit 18.4.10.2.3 Fanen Anmærkninger.

Zoom: Klik på 1×,‎ 2×,‎ 4× eller 8× på menuen Zoom for at zoome ind på det billede,‎ der aktuelt vises.

Indstillinger: Klik for at åbne dialogboksen Billedindstillinger. Se afsnit 18.4.10.2 Dialogboksen Billedindstillinger.

Billedfusion: Klik for at åbne dialogboksen Billedfusion. Se afsnit 18.4.10.7 Dialogboksen Billedfusion.

Roter til højre: Klik for at dreje billedet 90° til højre.

Roter til venstre: Klik for at dreje billedet 90° til venstre.

Formler: Klik for at åbne dialogboksen Formel. Se afsnit 18.4.10.8 Dialogboksen Formel.

18.4.2.3 Værktøjslinje for IR-visningsobjekt

Værktøjslinjen for IR-visningsobjektet vises,‎ når et IR-visningsobjekt markeres.

Klik på

for at oprette faste spotmålere på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette ellipseformede områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette polygonformede områder på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et tabelobjekt.

Klik på

for at oprette en linje på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et IR-profilobjekt.

Klik på

for at oprette en krum linje på infrarøde billeder. Målingsresultatet kan derefter vises i et IR-profilobjekt.

Klik på

for at oprette en markør,‎ som du kan flytte overalt på et billede,‎ så den peger på et interessant område.

Klik på

for at få vist en menu,‎ hvor du kan gøre én af følgende ting:

Indsæt en isoterm over et temperaturniveau. Det tildeler en farve til alle temperaturer over et bestemt temperaturniveau på et billede med én forudindstillet farve.
Indsæt en isoterm under et temperaturniveau. Det tildeler en farve til alle temperaturer under et bestemt temperaturniveau på et billede med én forudindstillet farve.
Angiv en isotermfarve,‎ som vises,‎ når kameraet registrerer et område,‎ hvor der kan være risiko for fugt i bygningsstrukturen (en fugtighedsalarm)‎.
Angiv en isotermfarve,‎ der vises,‎ når kameraet registrerer en potentiel isoleringsdefekt i væggen (en isoleringsalarm)‎.
Indsæt en isoterm mellem to temperaturniveauer. Det tildeler en farve til alle temperaturer mellem to temperaturniveauer på et billede med én forudindstillet farve.

Klik på

for at åbne dialogboksen Billedfusion. Se afsnit 18.4.10.7 Dialogboksen Billedfusion.

Klik på

for at aktivere/deaktivere gitterlinjerne i grafen til IR-visningsobjektet.

18.4.2.4 Genvejsmenu til IR-visningsværktøjer

Udseendet af genvejsmenuen til IR-visningsværktøjerne afhænger af,‎ hvilket værktøj du højreklikker på.

Markør: Gælder kun for linjer. Klik for at oprette en markør,‎ som du kan flytte langs linjen.

Slet: Klik for at fjerne det værktøj,‎ der aktuelt er valgt,‎ fra det infrarøde billede.

Koldt punkt: Gælder for alle værktøjer undtagen spotmåler,‎ forskelsberegning og markør. Klik for at oprette en spotmåler på det koldeste sted i området.

Varmt punkt: Gælder for alle værktøjer undtagen spotmåler,‎ delta og markør. Klik for at oprette en spotmåler på det varmeste sted i området.

Formler: Klik for at åbne dialogboksen Formel. Se afsnit 18.4.10.8 Dialogboksen Formel.

Indstillinger: Klik for at åbne dialogboksen Måleindstillinger. Se afsnit 18.4.10.3 Dialogboksen Måleindstillinger.

Billede: Denne menu er identisk med genvejsmenuen til IR-visning. Se afsnit 18.4.2.2 Genvejsmenu til IR-visning.

18.4.3 Digitalt fotoobjekt

18.4.3.1 Generelt

Det digitale fotoobjekt er en pladsholder for fotos. Fotoet kan være taget med et fritstående digitalkamera eller med det visuelle digitalkamera,‎ der findes på infrarøde kameraer fra FLIR Systems.

18.4.3.2 Genvejsmenu til digitalt fotoobjekt

Genvejsmenuen til det digitale fotoobjekt vises,‎ når du højreklikker på et digitalt fotoobjekt.

Åbn: Klik for at åbne et billede i pladsholderen for det digitale fotoobjekt eller for at ændre det aktuelle billede til et nyt billede.

Vis skitse: Klik for at vise/skjule en frihåndstegning,‎ der er knyttet til billedet. (Det er ikke alle kameraer,‎ der understøtter oprettelsen af frihåndstegninger)‎. For gamle billeder gælder,‎ at hvis der findes nogle markører,‎ så vises/skjules disse med denne kommando.

18.4.4 IR-profilobjekt

18.4.4.1 Generelt

Et IR-profilobjekt indeholder en graf,‎ der viser pixel-værdier langs en linje i et infrarødt billede.

18.4.4.2 Genvejsmenu til IR-profilobjekt

Genvejsmenuen til IR-profilobjektet vises,‎ når du højreklikker på et IR-profilobjekt.

Gitterlinjer: Klik for at få vist et gitter med vandrette linjer i IR-profilobjektet.

Tegnforklaring: Klik for at få vist en beskrivelse under IR-profilobjektet.

Vis kun synlige profillinjer i tegnforklaring: Hvis der er anbragt to eller flere linjer på det infrarøde billede,‎ vil alle ryddede linjeresultater fra beskrivelsen under IR-profilobjektet blive fjernet,‎ når du klikker påVis kun synlige profillinjer i tegnforklaring.

3D-visning: Klik for at få vist en tredimensional gengivelse af grafen til IR-profilobjektet.

Byt rundt på X- og Y-akser: Klik for at bytte om på X- og Y-akserne i IR-profilobjektet.

Indstillinger: Klik for at åbne dialogboksen Profilindstillinger. Se afsnit 18.4.10.4 Dialogboksen Profilindstillinger.

18.4.4.3 Værktøjslinje for IR-profilobjekt

Værktøjslinjen for IR-profilobjektet vises,‎ når et IR-profilobjekt markeres.

Klik på

for at oprette en tredimensional gengivelse af grafen til IR-profilobjektet.

Klik på

for at aktivere/deaktivere gitterlinjerne i grafen til IR-profilobjektet.

18.4.5 IR-histogramobjekt

18.4.5.1 Generelt

Et IR-histogramobjekt indeholder en graf,‎ der viser,‎ hvordan pixel i billedet er fordelt,‎ vha. en afbildning af antallet af pixel ved hvert temperaturniveau.

18.4.5.2 Genvejsmenu til IR-histogramobjekt

Genvejsmenuen til IR-histogramobjektet vises,‎ når du højreklikker på et IR-histogramobjekt.

Gitterlinjer: Klik for at få vist et gitter med vandrette linjer i IR-histogramobjektet.

Tegnforklaring: Klik for at få vist en beskrivelse under IR-histogramobjektet.

3D-visning: Klik for at få vist en tredimensional gengivelse af grafen til IR-histogramobjektet.

Byt rundt på X- og Y-akser: Klik for at bytte om på X- og Y-akserne i IR-histogramobjektet.

Indstillinger: Klik for at åbne dialogboksen Histogramindstillinger. Se afsnit 18.4.10.5 Dialogboksen Histogramindstillinger.

18.4.5.3 Værktøjslinje for IR-histogramobjekt

Værktøjslinjen for IR-histogramobjektet vises,‎ når et IR-histogramobjekt markeres.

Klik på

for at oprette en tredimensional gengivelse af grafen til IR-histogramobjektet.

Klik på

for at aktivere/deaktivere farver i grafen til IR-histogramobjektet.

Klik på

for at aktivere/deaktivere gitterlinjerne i grafen til IR-histogramobjektet.

Klik på

for at bruge en båndopdelt tærskel i IR-histogramobjektet. En båndopdelt tærskel viser den procentdel af pixel,‎ der er under en lavere temperatur,‎ mellem denne lavere temperatur og en højere temperatur og over den højere temperatur. Procentdelene vises i tærskelbeskrivelsen under IR-histogramobjektet.

Klik på

for at bruge en trinopdelttærskel i IR-histogramobjektet. En trinopdelttærskel viser den procentdel af pixel,‎ der er under og over en specifik temperatur. Procentdelene vises i tærskelbeskrivelsen under IR-histogramobjektet.

Hvis du har oprettet flere linjer og/eller områder i IR-visningsobjektet,‎ skal du vælge visningen af linjen eller området på rullemenuen.

18.4.6 IR-tendensobjekt

18.4.6.1 Generelt

Et IR-tendensobjekt er en grafisk repræsentation af måleværdier eller tekstkommentarværdier på Y-aksen i forhold til infrarøde rapportsider eller infrarøde billeder på X-aksen,‎ sorteret efter klokkeslæt,‎ sidenummer eller tekstkommentarværdier. Et IR-tendensobjekt kan også vise sandsynlige tendenser iht. forskellige algoritmer.

18.4.6.2 Genvejsmenu til IR-tendensobjekt

Genvejsmenuen til IR-tendensobjektet vises,‎ når du højreklikker på et IR-tendensobjekt.

Gitterlinjer: Klik for at få vist et gitter med vandrette linjer i IR-tendensobjektet.

Tegnforklaring: Klik for at få vist en beskrivelse under IR-tendensobjektet.

Vis kun synlige afbildingslinjer i tegnforklaring: Klik for at få vist tendenslinjer i den beskrivelse,‎ du har ryddet i dialogboksen Trendindstillinger. Se afsnit 18.4.10.6 Dialogboksen Trendindstillinger.

3D-visning: Klik for at få vist en tredimensional gengivelse af grafen til IR-tendensobjektet.

Byt rundt på X- og Y-akser: Klik for at bytte om på X- og Y-akserne i IR-tendensobjektet.

Opdater: Klik for at opdatere tendensgrafen.

Indstillinger: Klik for at åbne dialogboksen Trendindstillinger. Se afsnit 18.4.10.6 Dialogboksen Trendindstillinger.

18.4.6.3 Værktøjslinje for IR-tendensobjekt

Værktøjslinjen for IR-tendensobjektet vises,‎ når et IR-tendensobjekt markeres.

Klik på

for at oprette en tredimensional gengivelse af grafen til IR-tendensobjektet.

Klik på

for at aktivere/deaktivere gitterlinjerne i grafen til IR-tendensobjektet.

18.4.7 Feltobjekt

18.4.7.1 Generelt

Et feltobjekt kan sammenkædes med værdier eller tekst i dit infrarøde billede.

18.4.7.2 Genvejsmenu til feltobjekt

Genvejsmenuen til feltobjektet vises,‎ når du højreklikker på et feltobjekt.

Kanter og skygger: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Stavekontrol: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Indhold: Klik for at åbne dialogboksen Feltindhold. Se afsnit 18.2.1.5 Feltobjekter.

Opdater: Klik for at opdatere indholdet i feltobjektet. Du behøver normalt kun at gøre det,‎ hvis du har ændret indholdet manuelt.

18.4.8 Tabelobjekt

18.4.8.1 Generelt

Et tabelobjekt viser resultaterne fra de måleværktøjer,‎ der er anbragt i det infrarøde billede,‎ samt alle andre oplysninger i relation til det infrarøde billede.

Du kan redigere teksten i tabelobjektet,‎ når rapporten er oprettet. Disse ændringer slettes imidlertid,‎ når du højreklikker på tabelobjektet og vælger Opdater.

18.4.8.2 Genvejsmenu til tabelobjekt

Genvejsmenuen til tabelobjektet vises,‎ når du højreklikker på et tabelobjekt.

Kanter og skygger: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Stavekontrol: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Indhold: Klik for at åbne dialogboksen Tabelindhold. Se afsnit 18.2.1.6 Tabelobjekter.

Opdater: Klik for at opdatere indholdet i tabelobjektet. Du behøver normalt kun at gøre det,‎ hvis du har ændret indholdet manuelt.

18.4.9 Oversigtstabelobjekt

18.4.9.1 Generelt

Et oversigtstabelobjekt viser de infrarøde data,‎ du har valgt,‎ fra alle infrarøde billeder i rapporten,‎ en række pr. billede.

Du kan redigere teksten i oversigtstabelobjektet,‎ når rapporten er oprettet. Disse ændringer slettes imidlertid,‎ når du højreklikker på oversigtstabelobjektet og vælger Opdater.

18.4.9.2 Genvejsmenu til oversigtstabelobjekt

Genvejsmenuen til oversigtstabelobjektet vises,‎ når du højreklikker på et oversigtstabelobjekt.

Kanter og skygger: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Stavekontrol: Klik for at åbne standardfunktionen i Microsoft Word.

Indhold: Klik for at åbne dialogboksen Oversigtstabel. Se afsnit 18.2.1.7 Oversigtstabelobjekter.

Opdater: Klik for at opdatere indholdet i oversigtstabelobjektet. Du behøver normalt kun at gøre det,‎ hvis du har ændret indholdet manuelt.

18.4.10 Dialogbokse i FLIR Tools+‎

18.4.10.1 Dialogboksen Hurtig indsæt

I dialogboksen Hurtig indsæt kan du oprette en rapport ved at vælge et foruddefineret sidelayout eller ændre et eksisterende sidelayout.

Dialogboksen Hurtig indsæt vises,‎ når du klikker på Hurtig indsæt under fanen FLIR Tools+‎.

Vælg en fane,‎ og klik på OK for at inkludere et sidelayout i din rapport.

Tilpas Hurtig Indsæt: Klik for at åbne dialogboksen Tilpas Hurtig Indsæt. Se afsnit 18.4.10.1.1 Dialogboksen Tilpas Hurtig Indsæt.

18.4.10.1.1 Dialogboksen Tilpas Hurtig Indsæt

Dialogboksen Tilpas Hurtig Indsæt vises,‎ når du klikker på Tilpas Hurtig Indsæt i dialogboksen Hurtig indsæt.

Navn: Navnet på det sidelayout du er ved at oprette i øjeblikket.

Størrelse > Antal rækker: Antal rækker på sidelayoutet. Eksempel: Et infrarødt billede over et foto svarer til to rækker.

Størrelse > Antal kolonner: Antal kolonner på sidelayoutet. Eksempel: Et infrarødt billede ved siden af et foto svarer til to kolonner.

Indhold: En visuel repræsentation af sidelayoutet. Tallene refererer til rækkerne,‎ og de store bogstaver refererer til kolonnerne.

Flet: Når feltet er markeret,‎ vil Flet flette to vandrette elementer til ét enkelt element. Bemærk,‎ at kommandoen Flet prioriterer det første element i en række.

Klik på

for at åbne en dialogboks,‎ hvor du kan tilslutte eller sammenkæde to objekter.

Tilføj resultattabel: Vælg dette felt for at tilføje en resultattabel under dit sidelayout.

18.4.10.2 Dialogboksen Billedindstillinger

Dialogboksen Billedindstillinger vises,‎ når du højreklikker på et IR-visningsobjekt og vælger Indstillinger på genvejsmenuen.

18.4.10.2.1 Fanen Farver

Farve: Klik på en palet på listen for at vælge en palet.

Uden for område,‎ overløb: Viser den farve,‎ der er tildelt temperaturerne over det kalibrerede temperaturområde for det infrarøde kamera.

Mætning,‎ overløb: Viser den farve,‎ der er tildelt temperaturerne over skalagrænserne.

Mætning,‎ underløb: Viser den farve,‎ der er tildelt temperaturerne under skalagrænserne.

Uden for område,‎ underløb: Viser den farve,‎ der er tildelt temperaturerne under det kalibrerede temperaturområde for det infrarøde kamera.

Gennemse: Klik for at åbne paletfiler (*.pal)‎,‎ der er lagret på en anden placering.

Avanceret: Klik for at åbne dialogboksen Avancerede farveindstillinger. Se afsnit 18.4.10.2.1.1 Dialogboksen Avancerede farveindstillinger.

Maks. temperatur: Indtast en temperaturværdi i tekstfeltet for at definere niveauet for maksimumtemperaturen på skalaen.

Min. temperatur: Indtast en temperaturværdi i tekstfeltet for at definere niveauet for minimumtemperaturen på skalaen.

18.4.10.2.1.1 Dialogboksen Avancerede farveindstillinger

Dialogboksen Avancerede farveindstillinger vises,‎ når du klikker på Avanceret i dialogboksen Billedindstillinger.

Inverter palet: Marker dette felt for at vende farvefordelingen i en palet om lodret.

Vis farver uden for område: Marker dette felt for at tildele en specialfarve til temperaturer uden for det infrarøde kameras temperaturområde.

Vis mætningsfarver: Marker dette felt for at tildele en specialfarve til temperaturerne uden for skalagrænserne.

Brug bilineær filtrering for at forbedre billedkvaliteten: Marker dette felt for at forbedre billedkvaliteten.

Histogramudligning: Dette er en billedvisningsmetode,‎ der fordeler farveoplysningerne over de eksisterende temperaturer på billedet. Denne metode til fordeling af oplysninger kan især være nyttig,‎ når billedet indeholder få spidser med meget høje temperaturværdier.

Signallineær: Dette er en billedvisningsmetode,‎ hvor farveoplysningerne i billedet fordeles lineært i forhold til signalværdierne i pixelene.

Output linear: Dette valg fungerer sammen med indstillingerne under Preferred output under fanen Preferences. Se afsnit 18.4.10.2.5 Fanen Præferencer. Dette er en billedvisningsmetode,‎ hvor farveoplysningerne i billedet fordeles enten iht. temperaturen eller iht. objektsignalet.

18.4.10.2.2 Fanen Isotermer

Under fanen Isotermer kan du styre indstillingerne for isotermer og alarmer,‎ som du har indsat med værktøjet

. Se afsnit 18.4.2.3 Værktøjslinje for IR-visningsobjekt.

Isotermer: Vælg en isoterm på listen.

Slet: Klik for at slette den aktive isoterm.

Solid: Vælg denne indstilling for at tildele en dækkende farve til den aktive isoterm. Vælg farven på rullemenuen.

Kontrast: Vælg denne indstilling for at tildele en kontrastfarve til den aktive isoterm. Vælg farven på rullemenuen.

Palet: Vælg denne indstilling,‎ og klik på Åbn for at åbne en palet og bruge denne palet til den aktive isoterm.

Maks. temperatur: Klik for at angive maksimumtemperaturen for den aktive isoterm,‎ indtast en ny værdi her,‎ og klik på Anvend. Der kan være isotermer uden for temperaturområdet i det aktuelle billede,‎ og det vil gøre isotermen usynlig. Du kan bringe usynlige isotermer tilbage til området ved at ændre maksimumtemperaturen.

Min. temperatur: Klik for at angive minimumtemperaturen for den aktive isoterm,‎ indtast en ny værdi her,‎ og klik på Anvend. Der kan være isotermer uden for temperaturområdet i det aktuelle billede,‎ og det vil gøre isotermen usynlig. Du kan bringe usynlige isotermer tilbage til området ved at ændre minimumtemperaturen.

Udseendet af fanen Isotermer er en smule anderledes,‎ hvis en alarm for fugtighed eller isolering er aktiv. Se nedenstående afsnit.

18.4.10.2.2.1 Fanen Isotermer med en fugtighedsalarm

Atmosfærisk temperatur: Denne parameter refererer til den atmosfæriske temperatur ved opsætningen af fugtighedsalarmer. En fugtighedsalarm er en alarm,‎ som kan registrere et område,‎ hvor der kan være risiko for fugtighed i en bygningsstruktur.

Relativ luftfugtighed: Denne parameter refererer til den relative luftfugtighed ved opsætningen af fugtighedsalarmer.

Alarmniveau for fugtighed: Alarmniveauet for fugtighed er den kritiske grænse for relativ luftfugtighed,‎ du vil registrere i f.eks. en bygningsstruktur. Der kan f.eks. gro mug i områder,‎ hvor den relative luftfugtighed er mindre end 100 %,‎ og det kan være en god ide at finde sådanne steder.

18.4.10.2.2.2 Fanen Isotermer med en isoleringsalarm

Indendørs lufttemperatur: Denne parameter refererer til lufttemperaturen i den pågældende bygning ved opsætningen af isoleringsalarmer. En isoleringsalarm er en alarm,‎ der kan registrere,‎ om der mangler isolering i en væg.

Udendørs lufttemperatur: Denne parameter refererer til lufttemperaturen uden for den pågældende bygning ved opsætning af isoleringsalarmer.

Isoleringsfaktor: Isoleringsfaktoren er det accepterede energitab gennem væggen. Forskellige bygningsreglementer anbefaler forskellige værdier,‎ men typiske værdier for nye bygninger er 0,‎70 – 0,‎80.

18.4.10.2.3 Fanen Anmærkninger

Etiket: Etiketten til en tekstkommentar.

Værdi: Værdien for en tekstkommentar.

Tilføj: Klik for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan tilføje en ny tekstkommentar.

Rediger: Klik for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan ændre etiketten og værdien.

Slet: Hvis du vil slette tekstkommentarer,‎ skal du markere tekstkommentaren og derefter klikke på Slet.

Billedbeskrivelse: En billedbeskrivelse er en kort tekstbeskrivelse,‎ der gemmes i en billedfil. Den kan oprettes vha. en Pocket PC og derefter sendes til kameraet vha. IrDA-kommunikationslinket. Hvis billedet har en billedbeskrivelse,‎ vises teksten i dette redigeringsfelt. Hvis det ikke har,‎ kan du føje en billedbeskrivelse til billedet ved at indtaste tekst. Det maksimale antal tegn i en billedbeskrivelse er 512.

Klik på

for at lytte til en lydkommentar.

Klik på

for at sætte den aktuelle afspilning på pause.

Klik på

for at stoppe den aktuelle afspilning.

Skitse: Klik for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan få vist en frihåndstegning,‎ der er knyttet til et billede. (Det er ikke alle kameraer,‎ der understøtter frihåndstegninger)‎.

18.4.10.2.4 Fanen Objektparametre

Emissivitet: Hvis du vil ændre emissivitet,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend. Du kan også vælge en forudindstillet emissivitet fra en tabel ved at klikke på

Reflekteret temperatur: Hvis du vil ændre den reflekterede tilsyneladende temperatur,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Atmosfærisk temperatur: Hvis du vil ændre den atmosfæriske temperatur,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Relativ fugtighed: Hvis du vil ændre den relative fugtighed,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Afstand til objekt: Hvis du vil ændre afstanden,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Mere: Klik for at åbne dialogboksen Flere objektparametre. Se nedenstående afsnit.

18.4.10.2.4.1 Dialogboksen Flere objektparametre

Temperatur: Hvis du vil angive temperaturen på f.eks. en ekstern linse eller et varmeskjold,‎ skal du angive en ny værdi og klikke på OK og derefter på Anvend.

Transmission: Hvis du vil angive transmissionen fra f.eks. en ekstern linse eller et varmeskjold,‎ skal du angive en ny værdi og klikke på OK og derefter på Anvend.

Beregnet transmission: FLIR Tools+‎ kan beregne transmissionen baseret på den atmosfæriske temperatur og den relative fugtighed. Ryd afkrydsningsfeltet Fast transmission for at bruge den beregnede transmission.

Fast transmission: Hvis du vil bruge en specifik transmission,‎ skal du markere dette felt,‎ indtaste en værdi og klikke på OK og derefter på Anvend.

Værdi: Hvis du vil angive referencetemperaturen,‎ skal du indtaste en værdi,‎ klikke på OK og derefter på Anvend.

18.4.10.2.5 Fanen Præferencer

Foruddefinerede målingssymboler og isotermer: Hvis dette felt er markeret,‎ bruger alle nye billeder de analysesymboler og isotermer,‎ du har angivet i dialogboksen Billedindstillinger i stedet for at bruge billedets egne indstillinger fra kameraet.

Foruddefineret palet og farvefordeling: Hvis dette felt er markeret,‎ bruger alle nye billeder den palet og den farvefordeling,‎ du har angivet i dialogboksen Billedindstillinger i stedet for at bruge billedets egne indstillinger fra kameraet.

Foruddefinerede objektparametre: Hvis dette felt er markeret,‎ bruger alle nye billeder de objektparametre,‎ du har angivet i dialogboksen Billedindstillinger i stedet for at bruge billedets egne indstillinger fra kameraet.

Skalagrænse fra billede: Vælg denne indstilling for at bruge det nye billedes skalagrænser.

Juster automatisk: Vælg denne indstilling for at foretage en automatisk justering af billedet,‎ når det importeres.

Maks. temperatur: Du foruddefinerer skalagrænsen for det nye billede ved at indtaste niveauet for maksimumtemperatur her og klikke på Anvend.

Min. temperatur: Du foruddefinerer skalagrænsen for det nye billede ved at du indtaste niveauet for minimumtemperatur her og klikke på Anvend.

Temperatur: Vælg denne indstilling for vise pixel-oplysningerne som temperatur i kelvin,‎ grader Celsius eller grader Fahrenheit.

Objektsignal: Vælg denne indstilling for at vise pixel-oplysningerne som et objektsignal.

18.4.10.2.6 Fanen Gitterindstillinger

Du kan få en beskrivelse af elementerne under fanen Gitterindstillinger i afsnit 18.2.5.2 Brug af gitterværktøjet.

18.4.10.3 Dialogboksen Måleindstillinger

Dialogboksen Måleindstillinger vises,‎ når du højreklikker på et et måleværktøj til IR-visning og vælger Indstillinger på genvejsmenuen.

18.4.10.3.1 Fanen Generelt

Etiket: Du angiver en etiket (f.eks. et navn,‎ der vises på det infrarøde billede)‎ til dette måleværktøj ved at indtaste et navn her og klikke på Anvend.

Vis etiket: Du får vist etiketten for måleværktøjet ved at markere feltet Vis etiket og klikke på Anvend.

Vis værdi: Du får vist værdien fra måleværktøjet (dvs. måleresultatet)‎ i det infrarøde billede ved at vælge værditypen og klikke på Anvend. Antallet af mulige værdityper varierer mellem de forskellige måleværktøjer.

Skriftstørrelse: Du angiver skriftstørrelsen for etiketten ved at vælge en skriftstørrelse i feltet Skriftstørrelse og klikke på Anvend.

Inkluder værdibeskrivelse: Du får vist værdibeskrivelsen i det infrarøde billede ved at markere feltet Inkluder værdibeskrivelse og klikke på Anvend.

Målesymbol: Du angiver farven på symbolet for måleværktøjet ved at vælge en farve i feltet Målesymbol og klikke på Anvend.

Tekst: Du angiver farven på etiketteksten ved at vælge en farve i feltet Tekst og klikke på Anvend.

Tekstbaggrund: Du angiver farven på baggrunden ved at vælge en farve i feltet Tekstbaggrund og klikke på Anvend.

Angiv som standard: Du anvender disse indstillinger som standardindstillinger for alle måleværktøjer ved at markere feltet Angiv som standard og klikke på Anvend.

18.4.10.3.2 Fanen Objektparametre

Brugerdefineret: Du angiver brugerdefinerede parametre ved at vælge Brugerdefineret,‎ indtaste nye værdier i de tre tekstfelter og klikke på Anvend.

Emissivitet: Hvis du vil ændre emissivitet,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Emissivitet. Du kan også vælge en forudindstillet emissivitet fra en tabel ved at klikke på

Afstand til objekt: Hvis du vil ændre afstanden,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Reflekteret temperatur: Hvis du vil ændre den reflekterede tilsyneladende temperatur,‎ skal du indtaste en ny værdi og klikke på Anvend.

Angiv som standard: Du anvender disse objektparameterindstillinger som standardindstillinger for alle måleværktøjer ved at markere feltet Angiv som standard og klikke på Anvend.

18.4.10.3.3 Fanen Størrelse/position

X: Du ændrer X-positionen for et måleværktøj ved at indtaste en negativ eller positiv værdi og trykke på Anvend for at flytte måleværktøjet det samme antal pixel i forhold til dets oprindelige position.

Y: Du ændrer Y-positionen for et måleværktøj ved at indtaste en negativ eller positiv værdi og trykke på Anvend for at flytte måleværktøjet det samme antal pixel i forhold til dets oprindelige position.

Højde: Du ændrer højden af et måleværktøj ved at indtaste en værdi og trykke på Anvend for at angive den nye højde for måleværktøjet.

Bredde: Du ændrer bredden af et måleværktøj ved at indtaste en værdi og trykke på Anvend for at angive den nye højde for måleværktøjet.

Roter: Du drejer et måleværktøj ved at indtaste en negativ eller positiv værdi og trykke på Anvend for at angive den nye rotationsvinkel for måleværktøjet.

18.4.10.4 Dialogboksen Profilindstillinger

Dialogboksen Profilindstillinger vises,‎ når du højreklikker på et IR-profilobjekt og vælger Indstillinger på genvejsmenuen.

18.4.10.4.1 Fanen Generelt

Gitterlinjer: Du får vist et gitter af vandrette linjer i IR-profilobjektet ved at klikke på Gitterlinjer.

Tegnforklaring: Du får vist en beskrivelse under IR-profilobjektet ved at klikke på Tegnforklaring.

3D-visning: Du opretter en tredimensional gengivelse af grafen til IR-profilobjektet ved at klikke på 3D-visning.

Byt rundt på X- og Y-akser: Du bytter om på X- og Y-akserne i IR-profilobjektet ved at klikke på Byt rundt på X- og Y-akser.

Kolonner: Du tilføjer eller fjerner kolonner i IR-profilobjektet ved at markere eller rydde disse felter.

IR-skala: Du bruger den infrarøde skala som temperaturaksen ved at markere denne indstillingsknap og klikke på Anvend.

Auto: Du lader FLIR Tools+‎ automatisk definere temperaturaksen ved at markere denne indstillingsknap og klikke på Anvend.

Fast: Du definerer temperaturen for maksimum- og minimumaksen manuelt ved at markere denne indstillingsknap,‎ indtaste nye værdier i felterne Maks. temperatur og Min. temperatur og klikke på Anvend.

Tærskel: Du får vist en vandret linje ved en bestemt temperatur i IR-profilobjektet ved at indtaste en værdi i tekstfeltet og klikke på Anvend.

18.4.10.4.2 Fanen Farve

Baggrund: Du ændrer farven på tabelbaggrunden ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Afbildningsområde: Du ændrer farven på plotområdet ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Tekst: Du ændrer farven på tabelteksten ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Akser: Du ændrer farven på akserne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Gitter: Du ændrer farven på gitterlinjerne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

18.4.10.4.3 Fanen Linjer

Brug afkrydsningsfelterne til at vælge,‎ hvilke linjer du vil forbinde til IR-profilobjektet,‎ og klik på Anvend.

Farve: Du ændrer farven på en linje ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Linjetype: Du ændrer linjetypen for en linje ved at vælge en ny linjetype på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Omvendt: Du ændrer retningen på grafen ved at vælge Ja på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

18.4.10.5 Dialogboksen Histogramindstillinger

Dialogboksen Histogramindstillinger vises,‎ når du højreklikker på et IR-histogramobjekt og vælger Indstillinger på genvejsmenuen.

18.4.10.5.1 Fanen Generelt

Gitterlinjer: Du får vist et gitter af vandrette linjer i IR-histogramobjektet ved at klikke på Gitterlinjer.

Tegnforklaring: Du får vist en beskrivelse under IR-histogramobjektet ved at klikke på Tegnforklaring.

3D-visning: Du opretter en tredimensional gengivelse af grafen til IR-histogramobjektet ved at klikke på 3D-visning.

Byt rundt på X- og Y-akser: Du bytter om på X- og Y-akserne i IR-histogramobjektet ved at klikke på Byt rundt på X- og Y-akser.

Brug palet: Hvis du vil bruge en farvepalet til den tredimensionale gengivelse af IR-histogramobjektet,‎ skal du vælge Brug palet og klikke på Anvend.

Kolonner: Du tilføjer eller fjerner kolonner i IR-histogramobjektet ved at markere eller rydde disse felter.

Ingen: Marker denne indstillingsknap,‎ hvis der ikke skal bruges nogen tærskel i IR-histogramobjektet.

Trin: Du bruger en trinopdelttærskel i IR-histogramobjektet ved at markere denne indstillingsknap. En trinopdelt tærskel viser den procentdel af pixel,‎ der er under og over en specifik temperatur. Procentdelene vises i beskrivelsen under IR-histogramobjektet.

Bånd: Du bruger en båndopdelt tærskel i IR-histogramobjektet ved at markere denne indstillingsknap. En båndopdelt tærskel viser den procentdel af pixel,‎ der er under en lavere temperatur,‎ mellem denne lavere temperatur og en højere temperatur og over den højere temperatur. Procentdelene vises i tærskelbeskrivelsen under IR-histogramobjektet.

IR-skala: Du bruger den infrarøde skala som temperaturaksen ved at markere denne indstillingsknap og klikke på Anvend.

Auto: Du lader FLIR Tools+‎ automatisk definere temperaturaksen ved at markere denne indstillingsknap og klikke på Anvend.

Procentakse > Auto: Du lader FLIR Tools+‎ automatisk definere aksen med procentdel ved at vælge denne indstilling og klikke på Anvend.

Procentakse > Fast: Du definerer aksen med procentdel manuelt ved at vælge denne indstilling og klikke på Anvend.

18.4.10.5.2 Fanen Farve

Baggrund: Du ændrer farven på tabelbaggrunden ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Afbildningsområde: Du ændrer farven på plotområdet ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Tekst: Du ændrer farven på tabelteksten ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Akser: Du ændrer farven på akserne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Gitter: Du ændrer farven på gitterlinjerne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Tærskel: Du ændrer farven på tærsklen ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Grænse: Du ændrer farven på grænsen ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Stregfarve: Du ændrer farven på søjlerne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

18.4.10.5.3 Fanen Målingsobjekter

Brug afkrydsningsfelterne til at vælge,‎ hvilke linjer du vil forbinde til IR-histogramobjektet,‎ og klik på Anvend.

18.4.10.6 Dialogboksen Trendindstillinger

Dialogboksen Trendindstillinger vises,‎ når du højreklikker på et IR-tendensobjekt og vælger Indstillinger på genvejsmenuen.

18.4.10.6.1 Fanen Tilslut

Y-akse: Du angiver en parameter for Y-aksen ved at klikke på Tilføj og vælge en etiket og en værdi i ruderne i hhv. venstre og højre side.

Tid: Du angiver tidspunkt som X-akseparameteren ved at markere indstillingen Tid.

Billedsekvensnummer: Du angiver et trinvist forøget billedsekvensnummer som X-akseparameteren ved at vælge indstillingen Billedsekvensnummer.

Tekstkommentar: Du angiver tekstkommentarer som X-akseparameteren ved at vælge indstillingen Tekstkommentar. Når tekstkommentarer bruges som X-akseparameteren,‎ skal alle billeder have den sammen tekstkommentaretiket. Værdien af tekstkommentaren skal være en numerisk værdi.

18.4.10.6.2 Fanen Generelt

Gitterlinjer: Klik for at få vist et gitter med vandrette linjer i IR-tendensobjektet.

Tegnforklaring: Klik for at få vist en beskrivelse under IR-tendensobjektet.

Vis kun synlige afbildingslinjer i tegnforklaring: Klik for at få vist tendenslinjer i den beskrivelse,‎ du har ryddet under fanen Linje.

3D-visning: Klik for at få vist en tredimensional gengivelse af grafen til IR-tendensobjektet.

Byt rundt på X- og Y-akser: Klik for at bytte om på X- og Y-akserne i IR-tendensobjektet.

Alle: Du inkluderer alle billeder i tendensen ved at vælge indstillingen Alle.

Elementer: Du inkluderer et område af tilstødende eller ikke-tilstødende billeder ved at klikke på Billeder og vælge de billeder,‎ du vil inkludere.

Tærskel: Du får vist en vandret basislinje i IR-tendensobjektet ved at indtaste en værdi.

18.4.10.6.3 Fanen Forudsigelse

Frem: Du angiver antallet af perioder frem i tiden,‎ som algoritmerne skal angive en sandsynlig tendens for,‎ ved at vælge en værdi i feltet Frem.

Tilbage: Du angiver antallet af perioder tilbage i tiden,‎ som algoritmerne skal angive en sandsynlig tendens for,‎ ved at vælge en værdi i feltet Tilbage.

Ingen: Du deaktiverer Trend/regressionstype ved at vælge Ingen.

Lineær: Du bruger en lineær tendensalgoritme ved at vælge Lineær. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: y = m × x +‎ c.

Logaritmisk: Du bruger en logaritmisk tendensalgoritme ved at vælge Logaritmisk. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: y = m × ln(x)‎ +‎ c.

Potens: Du bruger en potenstendensalgoritme ved at vælge Potens. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: y = ec × xm.

Eksponentiel: Du bruger en eksponentiel tendensalgoritme ved at vælge indstillingen Eksponentiel. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: y = exp(c)‎ × e(m × x)‎.

Polynomisk: Du bruger en polynomisk tendensalgoritme ved at vælge indstillingen Polynomisk. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: y = a0x0 +‎ a1x1 +‎ a2x2 +‎ ... +‎ akxk,‎ hvor k = rækkefølge.

Glidende gennemsnit: Du bruger en tendensalgoritme med glidende gennemsnit ved at vælge indstillingen Glidende gennemsnit. Denne algoritme bruger følgende matematiske udtryk: et glidende gennemsnit for n perioder = den gennemsnitlige værdi over de foregående n tidsperioder.

Vis ligning på kort: Du får vist ligningen på grafen ved at vælge Vis ligning på kort.

Vis R-kvadreret værdi på kort: Du får vist en numerisk værdi,‎ der viser,‎ hvor godt algoritmen er tilnærmet til kurven ved at vælge Vis R-kvadreret værdi på kort. Værdien er mellem 0 og 1,‎ hvor 0 er dårlig kvalitet og 1 er høj kvalitet.

18.4.10.6.4 Fanen Farve

Baggrund: Du ændrer farven på tabelbaggrunden ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Afbildningsområde: Du ændrer farven på plotområdet ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Tekst: Du ændrer farven på tabelteksten ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Akser: Du ændrer farven på akserne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Gitter: Du ændrer farven på gitterlinjerne ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

18.4.10.6.5 Fanen Linje

Brug afkrydsningsfelterne til at vælge,‎ hvilke linjer du vil have vist i IR-tendensobjektet,‎ og klik på Anvend.

Farve: Du ændrer farven på en linje ved at vælge en ny farve på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

Linjetype: Du ændrer linjetypen for en linje ved at vælge en ny linjetype på listen i rullemenuen og klikke på Anvend.

18.4.10.7 Dialogboksen Billedfusion

I dialogboksen Billedfusion kan du sammensmelte et infrarødt billede med et digitalt billede. Sammensmeltning af billeder kan gøre det lettere at identificere den præcise placering af uregelmæssigheder i temperatur.

Dialogboksen Billedfusion vises,‎ når du klikker på

på værktøjslinjen til IR-visningsobjektet. Du kan også få vist dialogboksen ved at højreklikke på IR-visningsobjektet og vælge Billedfusion på genvejsmenuen.

Åbn IR-billede: Klik for at vælge et infrarødt billede.

Vis fuldt billede: Klik for at få vist hele billedet.

Reference nr. 1: Klik for at zoome ind på krydsReference nr. 1.

Reference nr. 2: Klik for at zoome ind på krydsReference nr. 2.

Reference nr. 3: Klik for at zoome ind på krydsReference nr. 3.

Åbn foto: Klik for at vælge et digitalt foto.

Sort og hvid: Afkrydses,‎ hvis det digitale foto skal vises i gråtoner.

Ryd: Klik for at fjerne det digitale foto.

Interval: Vælg denne indstilling for at bruge ét temperaturinterval til det infrarøde billede og for at bruge det digitale foto til lavere eller højere temperaturer. Indtast de ønskede temperaturværdier i de tilhørende tekstfelter. Du kan justere temperaturniveauerne ved at trække skyderne i IR-visningsobjektet,‎ når du har lukket dialogboksen.

Blanding: Vælg denne indstilling for at blande billedet som en blanding af infrarøde pixel og digitale fotopixel. Du kan justere blandingsniveauerne ved at trække i skyderne i IR-visningsobjektet,‎ når du har lukket dialogboksen.

Billede i billede (BiB)‎: Vælg denne indstilling for at vise en del af et digitalt foto som et infrarødt billede. I IR-visningsobjektet kan du derefter flytte og ændre størrelsen på billedet i billedet til et hvilket som helst sted og til en hvilken som helst størrelse i fotoet for at vise det detaljeringsniveau,‎ der skal være i din rapport.

MSX: Vælg denne indstilling for at forøge kontrasten i det infrarøde billede. Denne MSX-fusionsteknologi præger detaljer fra digitalkameraet på det infrarøde billede,‎ så der opnås et skarpere infrarødt billede og en hurtigere målorientering.

18.4.10.8 Dialogboksen Formel

Dialogboksen Formel vises,‎ når du højreklikker på et IR-visningsobjekt og vælger Formler på genvejsmenuen.

Tilføj: Klik på Tilføj for at få vist en dialogboks,‎ hvor du definerer den nye formel.

Rediger: Vælg en formel,‎ og klik på Rediger for at få vist en dialogboks,‎ hvor du kan redigere din formel.

Slet: Vælg en formel,‎ og klik på Slet for at slette.

Se afsnit 18.2.6 Formler for at få flere oplysninger om,‎ hvordan du definerer formler.

18.5 Understøttede filformater i IR-visningsobjektet

IR-visningsobjektet understøtter følgende radiometriske filformater:

ThermaCAM radiometrisk *.jpg.
ThermaCAM radiometrisk *.img.
ThermaCAM radiometrisk 8 bit *.tif.
ThermaCAM radiometrisk 8/12 bit *.tif.
ThermaCAM radiometrisk 12 bit *.tif.
ThermoTeknix *.tgw.
ThermoTeknix *.tmw.
ThermoTeknix *.tlw.
FLIR Systems radiometrisk *.seq (radiometriske sekvensfiler)‎.
FLIR Systems radiometrisk *.csq (radiometriske sekvensfiler)‎.

19 Opdatering af kameraet og pc-softwaren

19.1 Opdatering af pc-softwaren

19.1.1 Generelt

Du kan opdatere FLIR Tools/Tools+‎ med de nyeste servicepakker.

19.1.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Start FLIR Tools/Tools+‎.
I menuen Hjælp skal du vælge Kontrollér for opdateringer. Derved vises en dialogboks.

Figur 19.1 Dialogboksen Opdatering af FLIR Tools/Tools+‎ (eksempelbillede)‎
Følg anvisningerne på skærmen.

19.2 Opdatering af kameraets firmware

19.2.1 Generelt

Du kan opdatere dit infrarøde kamera med den nyeste firmware.

19.2.2 Procedure

Følg denne fremgangsmåde:

Slut det infrarøde kamera til en pc.
Start FLIR Tools/Tools+‎.
I menuen Hjælp skal du vælge Kontrollér for opdateringer. Derved vises en dialogboks.

Figur 19.2 Dialogboksen Opdatering af kamera (eksempel)‎.
Følg anvisningerne på skærmen.

20 Ændring af indstillinger

20.1 Indstillinger,‎ der relaterer til IndstillingerFLIR Tools/Tools+‎

20.1.1 Dialogboksen Indstillinger (til programbrede indstillinger)‎

20.1.1.1 Fanen Optager

Præfiks for filnavn: Det præfiks,‎ der indsættes i filnavne til optagelser.

Billedformat: Det billedformat for øjebliksbilleder,‎ der gemmes som billedfiler fra optagelser.

Videoformat: Videoformatet til optagelser.

Gennemse: Klik på Gennemse for at angive placeringen,‎ hvor videooptagelser skal gemmes.

Diskplads: Den tilgængelige diskplads til optagelser.

20.1.1.2 Fanen Vis

Skjul koldt og varmt punkt: Marker dette afkrydsningsfelt,‎ hvis du vil skjule evt. kolde og varme punkter på et billede.

Vis vejledning,‎ når et kamera tilsluttes: Marker dette afkrydsningsfelt,‎ hvis du vil have vist importvejledningen,‎ når du tilslutter et kamera.

Brug fuld skalering ved auto-tilpasning af billede: (Gælder kun for FLIR GF3xx-kameraer)‎. Hvis du vil bruge billedets hele temperaturinterval ved import af billedet til FLIR Tools/Tools+‎ og ikke kun scenens temperaturinterval,‎ skal du markere dette afkrydsningsfelt. Hvis ikke dette afkrydsningsfelt er markeret,‎ vises billedet betydelig mørkere efter importen,‎ eftersom FLIR Tools/Tools+‎ bruger et standard temperaturinterval. Hvis du vil have flere oplysninger om scenens temperaturinterval,‎ skal du se brugervejledningen til FLIR GF3xx-kameraet.

20.1.1.3 Fanen Bibliotek

Føj til bibliotek: Hvis du vil tilføje en eksisterende mappe på computeren til billedbiblioteket,‎ skal du klikke på Gennemse og navigere til mappen.

Fjern mappe: Hvis du vil fjerne en mappe fra billedbiblioteket,‎ skal du vælge mappen på mappelisten og derefter klikke på Fjern mappe.

20.1.1.4 Fanen Rapport

Sidestørrelse: Hvis du vil ændre sidestørrelsen,‎ skal du vælge en ny sidestørrelse på listen. De tilgængelige indstillinger er A4,‎ US Letter og US Legal.

Vis alle parametre: Marker dette afkrydsningsfelt,‎ hvis du vil have vist alle måleparametre for et billede,‎ når det medtages i en rapport.

Hent digitalkamerabillede fra det termiske billede (hvis tilgængeligt)‎,‎ når du genererer: For kameraer,‎ der understøtter multispektrale billeder,‎ bliver alle billedtilstande medtaget i en enkelt billedfil – MSX,‎ termisk,‎ termisk fusion,‎ termisk blanding,‎ billede-i-billede og det digitale kamerabillede. Hvis du vil udtrække det digitale kamerabillede,‎ når der genereres en rapport,‎ skal du markere dette afkrydsningsfelt.

Sti til indbyggede skabeloner: Filstien til programmets indbyggede skabeloner.

Sti til brugerskabeloner: Filstien til programmets brugerskabeloner.

Logo: Hvis du vil have vist et logo i øverste venstre hjørne af rapportsiderne,‎ skal du markere dette afkrydsningsfelt. Hvis du vil have vist et andet logo,‎ skal du klikke på Gennemse og navigere til logofilen.

Sidehoved: Et tekstfelt,‎ hvor du kan indtaste tekst,‎ der skal vises i rapportens sidehoved.

Sidefod: Et tekstfelt,‎ hvor du kan indtaste tekst,‎ der skal vises i rapportens sidefod.

20.1.1.5 Fanen Enheder

Temperaturenhed: Enheden for temperaturværdier i programmet og rapporterne. Hvis du vil ændre enheden,‎ skal du vælge en anden enhed. De tilgængelige indstillinger er Celsius,‎ Fahrenheit,‎ Kelvin.

Afstandsenhed: Enheden for afstand i programmet og rapporterne. Hvis du vil ændre enheden,‎ skal du vælge en anden enhed. De tilgængelige indstillinger er Meter,‎ Fod.

20.1.1.6 Fanen Sprog

Sprog: Hvis du vil ændre sproget,‎ skal du vælge et nyt sprog på listen.

20.1.2 Dialogboksen Indstillinger (til programbrede indstillinger)‎

Korttitel: Hvis du vil ændre titlen på afbildningen,‎ skal du angive en titel her.

Antal punkter: Antallet af samplingpunkter,‎ som afbildningen er baseret på.

Vis trådkors: Hvis du vil have vist et trådkors,‎ der bevæger sig,‎ når du flytter musen,‎ og viser værdierne for X- og Y-akserne,‎ skal du markere dette afkrydsningsfelt.

Vis seneste Y-værdi: Hvis du vil have vist den seneste Y-værdi,‎ skal du markere dette afkrydsningsfelt.

X-akse > Auto: Hvis du vil lade FLIR Tools/Tools+‎ indstille grænserne for X-aksen automatisk,‎ skal du vælge Auto.

X-akse > Manuel: Hvis du vil indstille grænserne for X-aksen manuelt,‎ skal du vælge Manuel og angive start- og stoptiderne.

Y-akse > Auto: Hvis du vil lade FLIR Tools/Tools+‎ indstille grænserne for Y-aksen automatisk,‎ skal du vælge Auto.

Y-akse > Manuel: Hvis du vil indstille grænserne for Y-aksen manuelt,‎ skal du vælge Manuel og angive min. og maks. værdierne.

20.2 Indstillinger for kameraer i FLIR Kx3‎- og FLIR Kx5‎-serien

20.2.1 Generelt

FLIR K-serien er en serie med robuste og pålidelige infrarøde kameraer,‎ der er designet til at håndtere ekstremt strenge forhold. Kameraet har en intuitiv brugergrænseflade med et design,‎ der gør det nemt at betjene selv med handsker på. Det skarpe og klare billede hjælper dig med at navigere i røg og med at træffe hurtige og nøjagtige beslutninger.

Ved at slutte et kamera fra FLIR Kx3- eller FLIR Kx5-serien til FLIR Tools/Tools+ får du adgang til en række indstillinger i kameraet

20.2.2 Fanen Generelle indstillinger

20.2.2.1 Figur

20.2.2.2 Forklaring

Området Regionale indstillinger: Marker afkrydsningsfeltet for at synkronisere kameraets indstillinger for dato og klokkeslæt med computeren.

Området Firmware info: Klik på Check for updates for at se,‎ om der findes en nyere version af kameraets firmware,‎ og følg instruktionerne på skærmen.

Området Gendan fabriksindstillingerne: Klik på Gendan for at gendanne alle kameraets indstillinger til fabriksindstillingerne.

20.2.3 Fanen Brugerinterface

20.2.3.1 Figur

20.2.3.2 Forklaring

Området Kameratilstande:

Gælder FLIR Kx5: Vælg kameratilstanden for at definere,‎ hvilke kameratilstande der skal aktiveres i kameraet. Du kan få flere oplysninger om hver kameratilstand i afsnittet 20.2.4 Beskrivelse af de forskellige kameratilstande.
Gælder FLIR Kx3: Kameraet har én kameratilstand: Basistilstand. Du kan få flere oplysninger i afsnittet 20.2.4.1.

Området Udløserknap: Kameraet har en udløserknap. Med indstillingerne i området Udløserknap kan du vælge funktionen for udløserknappen. Du vælger det,‎ der skal ske,‎ når du klikker (kort tryk)‎ på udløserknappen,‎ og hvad,‎ der skal ske,‎ når du holder (langt tryk)‎ udløserknappen nede.

Ingen handling,‎ Ingen handling: Vælg for at deaktivere alle udløserknappens funktioner. Der sker ikke noget,‎ når du trykker på udløseren.
Ingen handling,‎ Frys billede: Vælg at lade kameraet fryse billedet,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede. Billedet holder op med at fryse,‎ når du slipper udløseren. Der sker ikke noget,‎ når du trykker kortvarigt på udløseren.
Ingen handling,‎ Optag video (gælder ikke FLIR K33 og FLIR K45)‎: Vælg at lade kameraet starte en optagelse,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede. Optagelsen stopper,‎ når du slipper udløseren. Der sker ikke noget,‎ når du trykker kortvarigt på udløseren.
Gem billede,‎ Ingen handling (gælder ikke FLIR K33)‎: Vælg at lade kameraet gemme et billede,‎ når du trykker kortvarigt på udløseren. Der sker ikke noget,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede.
Gem billede,‎ Frys billede (gælder ikke FLIR K33)‎: Vælg at lade kameraet gemme et billede,‎ når du trykker kortvarigt på udløseren og fryser billedet,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede. Billedet holder op med at fryse,‎ når du slipper udløseren.
Gem billede,‎ Optag video (gælder ikke FLIR K33 og FLIR K45)‎: Vælg at lade kameraet gemme et billede,‎ når du trykker kortvarigt på udløseren,‎ og start en optagelse,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede. Optagelsen stopper,‎ når du slipper udløseren.
Optagelse til/fra,‎ Ingen handling (gælder ikke FLIR K33 og FLIR K45)‎: Vælg at lade kameraet starte en optagelse,‎ når du trykker på udløseren,‎ og stoppe,‎ når du slipper udløseren igen. Der sker ikke noget,‎ når du trykker på udløseren og holder den nede.
Kontinuerlig optagelse (udløser deaktiveret)‎ (gælder ikke FLIR K33 og FLIR K45)‎: Vælg at lade kameraet starte en kontinuerlig videooptagelse,‎ når du tænder kameraet. Optagelsen kan ikke stoppes. Der sker ikke noget,‎ når du trykker på udløseren.

Området Forøgelsestilstand:

Automatisk forøgelsestilstand: Vælg for at få kameraet til at skifte automatisk mellem området med høj følsomhed og området med lav følsomhed – afhængigt scenetemperaturen. Temperaturniveauet,‎ hvor kameraet skifter mellem de to tilstande er 150°C.
Lav forøgelsestilstand: Vælg for at få kameraet til kun at fungere i området med lav følsomhed. Det har den fordel,‎ at kameraet ikke udfører en korrektion af uensartethed (NUC)‎,‎ når et objekt med en temperatur højere end 150°C forekommer. Ulempen er dog,‎ at der forekommer lavere følsomhed og et højere niveau af signalstøj.

Området Temperaturenhed: Klik på Celsius eller Fahrenheit for at vælge en anden temperaturenhed.

Området Thermal indication:

Digital readout only: Vælg for at få vist termiske oplysninger på billedet kun som temperatur fra spotmåleren. I tilstande med automatisk farvning af varme forbliver farvningen af billedet,‎ men ikonet for den statiske varmefarve vises ikke.
Reference bar: I tilstande med automatisk indikation af farvning af varme vises en lodret søjle for varmefarven i området for den termiske indikation. Dette statiske ikon viser,‎ hvordan varmefarver anvendes på intervallerne for kameratilstanden. Farverne gul,‎ orange og rød svarer til en temperaturafhængig ændring i nuancen,‎ efterhånden som temperaturen stiger.
Temp bar: Vælg for at få vist de termiske oplysninger i billedet som en temperatursøjle ligesom på et termometer. Derved visest en dynamisk lodret temperatursøjle til højre i billedet. Det øverste af den dynamiske søjle repræsenterer temperaturen for det målte punkt. I tilstande med automatisk farvning af varme forbliver farvningen af billedet med et ikon for den statiske varmefarve vist ud for temperatursøjlen.

Området Tilpasset bootingbillede: Klik på Browse for at vælge et billede efter eget valg,‎ der skal vises under start,‎ og naviger til billedfilen. Dette er nyttigt til f.eks. at identificere kameraerne i brandafdelingen. Ved at integrere brandafdelingens logo og et entydigt identitetsnummer på billedet kan du holde styr på kameraerne. Du kan også få adgang til dette billede fra kameraets menu.

20.2.4 Beskrivelse af de forskellige kameratilstande

20.2.4.1 Basistilstand

Figur 20.1 Basistilstand.

Basistilstand er kameraets standardtilstand. Det er en tilstand med flere funktioner for den indledende brandslukning med livreddende operationer og kontrol af branden. Kameraet skifter automatisk mellem intervallet med høj følsomhed og intervallet med lav følsomhed for at bevare et optimalt infrarødt billede,‎ samtidig med at det bevarer en sikker og ensartet farvning af varmen fra brandstedet.

Automatisk interval.
Farvelægning af varme: +‎150 til +‎650 °C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150 °C.
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎650 °C

20.2.4.2 Tilstanden Black and white firefighting

Figur 20.2 Tilstanden Black and white firefighting.

S/H-brandslukningstilstand er en standardiseret brandslukningstilstand,‎ som er er baseret på basistilstanden. Det er en tilstand med flere funktioner for den indledende brandslukning,‎ som omfatter livreddende operationer og kontrol af branden. Den er specielt udviklet til brandslukningstjenester,‎ der ikke ønsker at bruge funktionen til farvning af varme.

Kameraet skifter automatisk mellem intervallet med høj følsomhed og intervallet med lav følsomhed for at bevare et optimalt infrarødt billede.

Automatisk interval.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150 °C.
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎650 °C

20.2.4.3 Tilstanden Fire

Figur 20.3 Tilstanden Fire.

Brandtilstanden ligner basistilstanden,‎ men med et startpunkt med en højere temperatur for farvning af varmen. Den egner sig til brandsteder med højere baggrundstemperaturer,‎ hvor der allerede er mange åbne flammer og en høj baggrundstemperatur. Kameraet skifter automatisk mellem intervallet med høj følsomhed og intervallet med lav følsomhed for at bevare et optimalt infrarødt billede,‎ samtidig med at der bevares en sikker og konsistent varmefarvning.

Automatisk interval.
Farvelægning af varme: +‎250 til +‎650 °C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150 °C.
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎650 °C

20.2.4.4 Tilstanden Search and rescue

Figur 20.4 Tilstanden Search and rescue.

Eftersøgnings- og redningstilstanden er optimeret til at bevare en høj kontrast i det infrarøde billede,‎ mens der søges efter personer i landskaber,‎ bygninger eller trafikulykker.

Kun interval med høj følsomhed.
Farvelægning af varme: +‎100 til +‎150°C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150 °C.

20.2.4.5 Tilstanden Heat detection

Figur 20.5 Tilstanden Heat detection.

Varmeregistreringstilstanden er optimeret til søgning efter varme steder under eftersyn,‎ efter branden er slukket – typisk for at sikre,‎ at der ikke er nogen skjult brand tilbage. Denne tilstand kan også bruges til at finde termiske mønstre (f.eks. tegn på personer i bilsæder efter ulykker)‎ for at sikre,‎ at alle er blevet fundet. Denne tilstand kan også bruges til at søge efter personer i vand og åbne landskaber.

Kun interval med høj følsomhed.
Farvelægning af varme: de 20% højeste temperaturer på brandstedet.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150 °C.

20.3 Indstillinger for kameraer i FLIR Kx‎-serien

20.3.1 Generelt

Ved at slutte et kamera fra FLIR Kx-serien til FLIR Tools/Tools+ får du adgang til en række indstillinger i kameraet

20.3.2 Fanen Generelle indstillinger

20.3.2.1 Figur

20.3.2.2 Forklaring

Området Firmwareoplysninger: Klik på Kontrollér for opdateringer for at se,‎ om der findes en nyere version af kameraets firmware,‎ og følg instruktionerne på skærmen.

Området Gendan fabriksindstillingerne: Klik på Gendan for at gendanne alle kameraets indstillinger til fabriksindstillingerne.

20.3.3 Fanen Brugerinterface

20.3.3.1 Figur

20.3.3.2 Forklaring

Området Kameratilstand: Vælg kameratilstanden for at definere,‎ hvilke kameratilstande der skal aktiveres i kameraet. Hvis du vil have flere oplysninger om hver kameratilstand,‎ skal du se afsnittet 20.3.4 Beskrivelse af de forskellige kameratilstande.

Området Forøgelsestilstand:

Automatisk forøgelsestilstand: Vælg for at få kameraet til at skifte automatisk mellem området med høj følsomhed og området med lav følsomhed – afhængigt scenetemperaturen. Temperaturniveauet,‎ hvor kameraet skifter mellem de to tilstande er +‎150 °C.
Lav forstærkningstilstand: Vælg at lade kameraet kun fungere i områder med lav følsomhed. Det har den fordel,‎ at kameraet ikke udfører en korrektion af uensartethed,‎ når et objekt med en temperatur højere end +‎150 °C forekommer. Ulempen er dog,‎ at der forekommer lavere følsomhed og et højere niveau af signalstøj.

Området Tilpasset bootingbillede: Klik på Browse for at angive dit eget unikke billede,‎ der skal vises under start,‎ og naviger til billedfilen. Dette er nyttigt til f.eks. at identificere kameraerne i brandafdelingen. Ved at integrere brandafdelingens logo og et entydigt identitetsnummer på billedet kan du holde styr på kameraerne.

20.3.4 Beskrivelse af de forskellige kameratilstande

20.3.4.1 Basistilstand

Figur 20.6 Basistilstand.

Basistilstand er kameraets standardtilstand. Det er en tilstand med flere funktioner for den indledende brandslukning med redningsoperation og -kontrol af branden. Kameraet skifter automatisk mellem intervallet med høj følsomhed og intervallet med lav følsomhed for at bevare et optimalt infrarødt billede,‎ samtidig med at det bevarer en sikker og konsistent farvning af varmen fra brandstedet.

Automatisk interval.
Farvning af varme: +‎150 til +‎500°C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎500°C.

20.3.4.2 Tilstanden Black and white firefighting

Figur 20.7 Tilstanden Black and white firefighting.

Kameraet skifter automatisk mellem intervallet med høj følsomhed og intervallet med lav følsomhed for at bevare et optimalt infrarødt billede.

Automatisk interval.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎500°C.

20.3.4.3 Tilstanden Fire

Figur 20.8 Tilstanden Fire.

Automatisk interval.
Farvning af varme: +‎250 til +‎500°C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C
Interval med lav følsomhed: 0 til +‎500°C.

20.3.4.4 Tilstanden Search and rescue

Figur 20.9 Tilstanden Search and rescue.

Tilstanden Search and rescue er optimeret til at bevare en høj kontrast i det infrarøde billede,‎ mens der søges efter personer i landskaber,‎ bygninger eller trafikulykker.

Kun interval med høj følsomhed.
Farvning af varme: +‎100 til +‎150°C.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C

20.3.4.5 Tilstanden Heat detection

Figur 20.10 Tilstanden Heat detection.

Kun interval med høj følsomhed.
Farvelægning af varme: de 20% højeste temperaturer på brandstedet.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C

20.3.4.6 Kuldedetektortilstand

Figur 20.11 Kuldedetektortilstand.

Kuldedetektortilstanden er optimeret til søgning efter kolde områder – typisk for at lokalisere træk og luftstrømme.

Kun interval med høj følsomhed.
Farvelægning af kulde: de 20 % laveste temperaturer på brandstedet.
Interval med høj følsomhed: –20 til +‎150°C

20.3.4.7 Bygningsanalysetilstand

Figur 20.12 Bygningsanalysetilstand.

Bygningsanalysetilstanden er velegnet til analyse af bygninger og påvisning af bygningsrelaterede uregelmæssigheder. Det termiske kamera kan vise oplysninger om strukturelle,‎ mekaniske,‎ vvs-relaterede og el-relaterede konstruktioner samt registrere tilstedeværelse af fugt,‎ våde områder og luftindtrængning.

I denne tilstand bruger kameraet en palet af jernfarver til at vise de forskellige temperaturer,‎ hvor sort,‎ blå og lilla er de koldeste områder,‎ efterfulgt af rød,‎ orange og gul for mellemtemperaturer og hvid for de varmeste dele. Temperaturskalaen justeres automatisk til det termiske indhold på billedet.

21 Understøttede filformater

21.1 Generelt

FLIR Tools/Tools+‎ understøtter adskillige radiometriske og ikke-radiometriske filformater.

21.2 Radiometriske filformater

FLIR Tools/Tools+‎ understøtter følgende radiometriske filformater:

FLIR Systems radiometrisk *.jpg.
FLIR Systems radiometrisk *.img.
FLIR Systems radiometrisk *.fff.
FLIR Systems radiometrisk *.seq (video files)‎.
FLIR Systems radiometrisk *.csq (video files)‎.

21.3 Ikke-radiometriske filformater

FLIR Tools/Tools+‎ understøtter følgende ikke-radiometriske filformater:

*.jpg.
*.mp4 (videofiler)‎
*.avi (videofiler)‎
*.pdf (rapporter og billedark)‎
*.docx (som rapporter)‎.

22 Om FLIR Systems

FLIR Systems blev etableret i 1978 og var fra begyndelsen pioner inden for udviklingen af højeffektivt infrarødt udstyr. Virksomheden er verdens førende producent inden for udvikling,‎ produktion og markedsføring af termografiudstyr til en lang række anvendelser inden for erhverv,‎ industri og offentlige institutioner. I dag består FLIR Systems af fem store virksomheder,‎ der har opnået enestående resultater inden for infrarød teknologi siden 1958 – det svenske AGEMA Infrared Systems (tidligere AGA Infrared Systems)‎,‎ de tre amerikanske virksomheder Indigo Systems,‎ FSI og Inframetrics samt den franske virksomhed Cedip.

Siden 2007 har FLIR Systems erhvervet flere virksomheder med førende ekspertise inden for sensorteknologier

Extech Instruments (2007)‎
Ifara Tecnologías (2008)‎
Salvador Imaging (2009)‎
OmniTech Partners (2009)‎
Directed Perception (2009)‎
Raymarine (2010)‎
ICx Technologies (2010)‎
TackTick Marine Digital Instruments (2011)‎
Aerius Photonics (2011)‎
Lorex Technology (2012)‎
Traficon (2012)‎
MARSS (2013)‎
DigitalOptics mikrooptik-virksomhed (2013)‎
DVTEL (2015)‎
Point Grey Research (2016)‎
Prox Dynamics (2016)‎

Figur 22.1 Patentdokumenter fra begyndelsen af 1960'erne

FLIR Systems har tre fabrikker i USA (Portland i Oregon,‎ Boston i Massachusetts,‎ Santa Barbara i Californien)‎ og én i Sverige (Stockholm)‎. Siden 2007 er der endvidere en fabrik i Tallinn i Estland. Salgskontorer findes i Belgien,‎ Brasilien,‎ Kina,‎ Frankrig,‎ Tyskland,‎ Storbritannien,‎ Hongkong,‎ Italien,‎ Japan,‎ Korea,‎ Sverige og USA – sammen med et verdensomspændende netværk af agenter og distributører – til støtte for vores internationale kundedatabase.

FLIR Systems er førende,‎ hvad angår fornyelse inden for fremstilling af infrarøde kameraer. Vi foregriber markedsefterspørgslen ved konstant at forbedre vores eksisterende kameraer og udvikle nye. Virksomheden har sat milepæle i produktdesign og udvikling,‎ f.eks. introduktionen af det første batteridrevne bærbare kamera til industrielle inspektioner og det første ukølede infrarøde kamera,‎ for blot at nævne to.

Figur 22.2 1969: Thermovision Model 661. Kameraet vejede ca. 25 kg,‎ oscilloskopet 20 kg og trebensstativet 15 kg. Operatøren skulle også bruge et 220 VAC-generatorsæt og en 10 l-beholder med flydende nitrogen. Til venstre for oscilloskopet ses Polaroid-udstyret (6 kg)‎.

Figur 22.3 2015: FLIR One,‎ en udvidelse til iPhone- og Android-mobiltelefoner. Vægt: 90 g.

FLIR Systems fremstiller selv alle vitale mekaniske og elektroniske komponenter til kamerasystemerne. Alle produktionstrin fra detektordesign og fremstilling over linser og systemelektronik,‎ til afsluttende afprøvning og kalibrering udføres og kontrolleres af vores egne ingeniører. Disse infrarøde specialisters indgående ekspertviden sikrer præcision og pålidelighed for alle vitale komponenter,‎ der monteres i dit infrarøde kamera.

22.1 Mere end blot et infrarødt kamera

Hos FLIR Systems erkender vi,‎ at vores arbejde rækker videre end blot at producere de bedste infrarøde kamerasystemer. Vi engagerer os i at gøre alle brugere af vores infrarøde kamerasystemer i stand til at arbejde mere produktivt ved at udstyre dem med den stærkeste kombination af kamera–software. Skræddersyet software til forebyggende vedligeholdelse,‎ F & U samt procesovervågning er udviklet internt. Det meste software fås på en lang række sprog.

Vi understøtter alle vores infrarøde kameraer med et stort udvalg af tilbehør,‎ så du kan tilpasse dit udstyr til det mest krævende infrarøde tilbehør.

22.2 Vi deler vores viden

Selvom vores kameraer er designet til at være meget brugervenlige,‎ handler termografi om meget mere end blot at holde rigtigt på et kamera. Derfor har FLIR Systems grundlagt Infrared Training Center (ITC)‎,‎ en separat virksomhedsenhed,‎ der tilbyder certificerede kurser. Ved at deltage i et af ITC-kurserne får du en ægte praktisk indlæringsoplevelse.

Personalet hos ITC kan også give dig al den programsupport,‎ du har brug for,‎ når du skal anvende den infrarøde teori i praksis.

22.3 Vi servicerer vores kunder

FLIR Systems har et verdensomspændende netværk,‎ så dit kamera fungerer når som helst. Hvis der skulle opstå et problem med dit kamera,‎ har dit servicecenter alt det udstyr og den tekniske viden,‎ der kræves for at kunne løse det så hurtigt som muligt. Derfor behøver du ikke at sende dit kamera om på den anden side af verden eller tale med nogen,‎ der ikke taler dit sprog.

23 Definitioner og love

Term	Definition
Absorption og emission1	Kapaciteten eller evnen til at absorbere hændelsesudstrålet energi er altid den samme som evnen til at udsende sin egen energi som stråling
Emissivitet	forholdet mellem den kraft,‎ der udstråles af virkelige kroppe til den kraft,‎ der udstråles af et sort legeme ved samme temperatur og på samme bølgelængde2
Energibesparelse3	Det samlede energiindhold i et lukket system er konstant
Farvepalet	udpeger forskellige farver til at angive specifikke niveauer af tilsyneladende temperatur. Paletter kan give høj eller lav kontrast,‎ afhængigt af de anvendte farver i dem
Fejlfinding	Undersøgelse af symptomer og syndromer for at fastlægge fejlene eller defekternes karakter4
Forsvindende stråling	stråling,‎ der forlader overfladen på et objekt,‎ uanset dets oprindelige kilder
IR-termografi	Proces omhandlende indsamling og analyse af termisk information fra berøringsfri termisk billeddannende instrumenter
Isoterm	erstatter visse farver på skalaen med en kontrastfarve. Det markerer et interval af samme tilsyneladende temperatur5
Konvektion	er en metode til varmeoverførsel,‎ hvor væske sættes i bevægelse enten vha. tyngdekraften eller en anden kraft,‎ hvorved der overføres varme fra et sted til et andet.
Kvalitativ termografi	termografi,‎ der bygger på en analyse af termiske mønstre for at afsløre eksistensen af og til at afgøre placeringen af anomalier6
Kvantitativ termografi	termografi,‎ som anvender temperaturmåling til at fastslå omfanget af en anomali,‎ for at etablere reparationsprioriteter7
Ledning	direkte overførsel af termisk energi fra molekyle til molekyle,‎ som forårsages af sammenstød mellem molekylerne
Reflekteret tilsyneladende temperatur	tilsyneladende temperatur i de omgivelser,‎ som reflekteres af målet ind i IR-kameraet8
Retning på varmeoverførsel9	Varme vil sive spontant fra varmere til koldere og dermed overføre termisk energi fra ét sted til et andet10
Spatiel opløsning	mulighed for at et IR-kamera kan opløse små objekter eller detaljer
Strålehændelse	stråling,‎ der rammer et objekt fra dets omgivelser
Temperatur	måling af den gennemsnitlige kinetiske energi af de molekyler og atomer,‎ der udgør substansen
Termisk energi	den samlede kinetiske energi af de molekyler,‎ der udgør objektet11
Termisk gradient	gradvis temperaturændring over afstand12
Termisk justering	proces med at placere billedets farver på analyseobjektet for at maksimere kontrasten
Tilsyneladende temperatur	ukompenseret læsning fra et infrarødt instrument,‎ der indeholder al strålehændelse på instrumentet,‎ uanset dets kilder13
Varme	termisk energi,‎ som overføres mellem to objekter (systemer)‎ på grund af deres temperaturforskelle
Varmeoverførselsforhold14	Varmeoverførselsforholdet er under stabile forhold direkte proportional med objektets termiske ledningsevne,‎ objektets område på tværs af sektioner,‎ hvorigennem varmestrømme flyder,‎ og temperaturforskellene mellem de to ender af objektet. Det er omvendt proportionalt med længden eller tykkelsen af objektet15
Varmestråleoverførsel	Varmeoverførsel ved emission og absorption af termisk stråling

24 Termografiske måleteknikker

24.1 Introduktion

Et infrarød kamera måler og gengiver den udsendte infrarøde stråling fra en genstand. Den kendsgerning,‎ at stråling er en funktion af en genstands overfladetemperatur gør det muligt for kameraet at beregne og vise denne temperatur.

Men den stråling,‎ der måles af kameraet,‎ afhænger ikke kun af genstandens temperatur,‎ men er også en emissivitetsfunktion. Stråling stammer også fra omgivelserne og reflekteres i genstanden. Strålingen fra genstanden og den reflekterede stråling vil også blive påvirket af atmosfærenes absorption.

For at kunne måle temperaturen korrekt er det derfor nødvendigt at kompensere for effekterne fra et antal forskellige strålingskilder. Det gør kameraet automatisk online. Følgende objektparametre skal imidlertid leveres til kameraet:

Genstandens emissivitet
Den reflekterede tilsyneladende temperatur
Afstanden mellem genstanden og kameraet
Den relative luftfugtighed
Atmosfærens temperatur

24.2 Emissivitet

Det objektparameter,‎ der er vigtigst at indstille korrekt,‎ er emissiviteten,‎ der kort sagt,‎ er en måling af,‎ hvor megen stråling,‎ der udsendes fra objektet,‎ sammenlignet med strålingen,‎ der udsendes fra et perfekt sort legme af samme temperatur.

Normalt har objektmaterialer og overfladebehandlinger en emissivitet,‎ der spænder fra ca. 0,‎1 til 0,‎95. En højglanspoleret (spejl)‎ overflade falder under 0,‎1,‎ mens en oxideret eller malet overflade har en højere emissivitet. Oliebaseret maling,‎ uanset farven i det synlige spektrum,‎ har en emissivitet over 0,‎9 i det infrarøde. Menneskehud har en emissivitet på mellem 0,‎97 og 0,‎98.

Ikke-oxiderede metaller udgør et ekstremt tilfælde af perfekt opacitet og høj refleksivitet,‎ der ikke varierer meget med bølgelængden. Derfor er emissiviteten af metaller lav – og stiger kun med temperaturen. For ikke-metaller har emissiviteten en tendens til at være høj,‎ og at falde med temperaturen.

24.2.1 Sådan findes en prøves emissivitet:

24.2.1.1 Trin 1: Fastsættelse af reflekteret tilsyneladende temperatur

Brug en af følgende to metoder til at fastsætte den reflekterede tilsyneladende temperatur:

24.2.1.1.1 Metode 1: Direkte metode

Følg denne fremgangsmåde:

Se efter mulige reflektionskilder,‎ tag hensyn til,‎ at indfaldsvinkel = reflektionsvinkel (a = b)‎.

Figur 24.1 1 = Reflektionskilde
Hvis reflektionskilden er en punktkilde,‎ skal du ændre kilden ved at standse den med et stykke pap.

Figur 24.2 1 = Reflektionskilde

Mål strålingsintensiteten (= tilsyneladende temperatur)‎ fra reflektionskilden vha. følgende indstillinger:

Emissivitet: 1,‎0
Dobj: 0

Du kan måle strålingsintensiteten vha. en af de to følgende metoder:

Figur 24.3 1 = Reflektionskilde

Figur 24.4 1 = Reflektionskilde

Det frarådes at bruge et termoelement til at måle reflektionstemperaturen af to vigtige årsager:

Et termoelement måler ikke strålingsintensiteten
Et termoelement kræver en meget god termisk kontakt til overfladen,‎ normalt ved at lime og dække sensoren med en varmeisolator.

24.2.1.1.2 Metode 2: Reflektormetode

Følg denne fremgangsmåde:

Krøl et stort stykke sølvpapir sammen.
Glat sølvpapiret ud,‎ og fastgør det til et stykke pap af samme størrelse.
Placer pappet foran den genstand,‎ du vil måle. Sørg for at sølvpapirsiden peger mod kameraet.
Indstil emissiviteten til 1,‎0.
Mål den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret,‎ og noter det.

Figur 24.5 Måling af den tilsyneladende temperatur på sølvpapiret.

24.2.1.2 Trin 2: Fastsættelse af emissiviteten

Følg denne fremgangsmåde:

Vælg et sted at anbringe prøven.
Bestem og indstil den reflekterede tilsynelandende temperatur iht. den tidligere fremgangsmåde.
Placer et stykke elektrisk bånd med en kendt høj emissivitet på prøven.
Opvarm prøven til mindst 20 K over stuetemperatur. Opvarmningen skal være jævn.
Fokuser og autojuster kameraet,‎ og frys billedet.
Juster Niveau og Span for at opnå den bedste lysstyrke og kontrast.
Indstil emissiviten til den samme som båndet (normalt 0,‎97)‎.
Mål temperaturen på båndet vha. en af følgende målefunktioner:
- Isoterm (hjælper dig med at bestemme både temperaturen,‎ og hvor jævnt du har opvarmet prøven)‎
- Punkt (forenklet)‎
- RektangelGns.(god til overflader med varierende emissivitet)‎.
Noter temperaturen.
Flyt din målefunktion til prøvens overflade.
Skift emissivitetsindstillingerne,‎ indtil du får den samme temperatur som ved din tidligere måling.
Noter emissiviteten.

24.3 Reflekteret tilsyneladende temperatur

Dette parameter bruges til at kompensere for den stråling,‎ der reflekteres i genstanden. Hvis emissiviteten er lav og objekttemperaturen relativt langt væk fra den reflekterede,‎ er det vigtigt at indstille og kompensere korrekt for den reflekterede tilsyneladende temperatur.

24.4 Afstand

Afstanden er afstanden mellem genstanden og kameraets frontlinse. Dette parameter bruges til at kompensere for følgende to kendsgerninger:

At stråling fra målet absorberes af atmosfæren mellem genstanden og kameraet.
At stråling fra atmosfæren registreres af kameraet.

24.5 Relativ fugtighed

Kameraet kan ligeledes kompensere for den kendsgerning,‎ at transmissionen også afhænger af atmosfærens relative fugtighed. For at gøre dette,‎ indstilles den relative fugtighed til den korrekte værdi. For korte afstande og normal fugtighed kan den relative fugtighed normalt forblive på en standardværdi på 50 %.

24.6 Andre parametre

Nogle kameraer og analyseprogrammer fra FLIR Systems giver dig desuden mulighed for at kompensere for følgende parametre:

Atmosfærisk temperatur – d.v.s. atmosfærens temperatur mellem kameraet og målet
Ekstern optiktemperatur – d.v.s. temperaturen på eksterne linser eller vinduer,‎ der er brugt foran kameraet
Ekstern optiktransmission – d.v.s. transmissionen fra eksterne linser eller vinduer,‎ der er brugt foran kameraet

25 Historien bag infrarød teknologi

Før året 1800 havde man ingen anelse om,‎ at der var en infrarød del af det elektromagnetiske spektrum. Den egenskab,‎ der oprindeligt var vigtigst ved det infrarøde spektrum eller blot ‘det infrarøde’,‎ som det ofte kaldes,‎ nemlig som en slags varmestråling,‎ er måske mindre væsentlig i dag,‎ end dengang den blev opdaget af Herschel i 1800.

Figur 25.1 Sir William Herschel (1738–1822)‎

Opdagelsen blev gjort ved et tilfælde,‎ da Herschel var i færd med at søge efter et nyt optisk materiale. Sir William Herschel – Kongelig astronom for King George III af England og allerede berømt for sin opdagelse af planeten Uranus – ledte efter et optisk filtermateriale,‎ som kunne bruges til at reducere styrken af lyset fra gengivelsen af solen i teleskoper i forbindelse med solobservationer. Under en test af forskellige farvede stykker glas,‎ som gav lignende reduktioner af lysstyrken,‎ fandt Herschel ud af,‎ at nogle af glastyperne lod meget lidt af solens varme passere,‎ mens andre lod så meget varme passere,‎ at det kunne medføre skader på øjet efter ganske få sekunders observation.

Herschel blev hurtigt overbevist om nødvendigheden af at foretage et mere systematisk eksperiment med henblik på at finde et enkelt materiale,‎ der kunne give den ønskede lysstyrkereduktion og samtidigt blokere for så meget varme som muligt. Han begyndte eksperimentet med at gentage Newtons prismeeksperiment,‎ som dog nu mere havde til formål at undersøge varmeeffekten end at undersøge den visuelle distribution af intensitet i spektrummet. Han malede først kuglen på et kviksølvtermometer over med sort blæk,‎ og med denne kugle som strålingsdetektor testede han varmeeffekten af de forskellige farver i det spektrum,‎ som dannedes oven på et bord,‎ ved at lade sollys passere gennem en glasprisme. Andre termometre,‎ som var anbragt uden for sollyset,‎ fungerede som kontroller.

Efterhånden som det sortfarvede termometer langsomt blev ført langs farverne i sprektret,‎ viste temperaturmålingerne en støt stigning fra den violette ende til den røde ende. Dette var ikke helt uventet,‎ eftersom den italienske forsker Landriani havde observeret den samme virkning i et lignende eksperiment i 1777. Men det var dog Herschel,‎ der var den første til at opdage,‎ at der måtte være et punkt,‎ hvor opvarmningseffekten når et maksimum,‎ og at det ikke var muligt at finde dette punkt via målinger,‎ der var begrænset til den synlige del af spektret.

Figur 25.2 Marsilio Landriani (1746–1815)‎

Ved at flytte termometeret ind i det mørke område uden for den røde ende af spektret bekræftede Herschel,‎ at temperaturen fortsatte med at stige. Maksimumpunktet lå,‎ da han fandt det,‎ et godt stykke uden for den røde ende – i det,‎ der i dag kaldes de ‘infrarøde bølgelængder’.

Da Herschel fortalte om sin opdagelse,‎ kaldte han dette nye område af det elektromagnetiske spektrum det ‘termometriske spektrum’. Selve strålingen kaldte han sommetider for ‘mørk varme’ eller simpelthen for ‘de usynlige stråler’. Ironisk nok,‎ og modsat den generelle opfattelse,‎ var det ikke Herschel,‎ der skabte termen ‘infrarød’. Ordet begyndte først at dukke op på tryk cirka 75 år senere,‎ og det står stadig ikke klart,‎ hvem der skal krediteres for at være ophavsmanden til det.

Herschels brug af glas i prismen i det oprindelige eksperiment førte til tidlige kontroverser med hans samtidige kolleger om den faktiske eksistens af de infrarøde bølgelængder. Forskellige forskere har i deres forsøg på at bekræfte hans arbejde brugt forskellige typer glas kritikløst med forskellige grader af transparens i det infrarøde. I sine senere eksperimenter var Herschel klar over glassets begrænsede transparens i forhold til den nyopdagede termiske stråling,‎ og han blev nødt til at konkludere,‎ at optikken til det infrarøde sandsynligvis ville være tvunget til udelukkende at bruge reflektive elementer (f.eks. plane og bølgede spejle)‎. Heldigvis holdt dette kun stik indtil 1830,‎ da den italienske forsker Melloni gjorde den store opdagelse,‎ at naturligt forekommende klippesalt (NaCl)‎ – der kunne udvindes i naturlige krystaller,‎ der var tilstrækkeligt store til at blive formet til linser og prismer – er bemærkelsesværdigt transparent over for det infrarøde. Som et resultat heraf fungerede klippesalt som det primære infrarøde optiske materiale i de næste hundrede år,‎ indtil man i 1930'erne lærte at fremstille syntetiske krystaller.

Figur 25.3 Macedonio Melloni (1798–1854)‎

Termometre var de primære strålingsdetektorer indtil år 1829,‎ da Nobili opfandt termoelementet. (Herschels eget termometer kunne læse 0,‎2° C (0,‎036° F)‎,‎ og senere modeller kunne læse til 0,‎05° C (0,‎09° F)‎)‎. Så skete der et gennembrud; Melloni serieforbandt et antal termoelementer og dannede hermed den første termosøjle. Den nye enhed var mindst 40 gange så følsom som datidens bedste termometer til registrering af varmestråling og var i stand til at registrere varmen fra en person,‎ der stod tre meter væk.

Det første såkaldte ‘varmebillede’ blev muliggjort i år 1840 af Sir John Herschel,‎ berømt astronom og søn af William Herschel,‎ som oprindeligt opdagede det infrarøde. Ved at iagttage den varierende fordampning af tynd oliefilm,‎ der blev udsat for et koncentreret varmemønster,‎ kunne der registreres et termisk billede af reflekteret lys,‎ der blev synligt for det menneskelige øje som følge af oliefilmens interferensvirkninger. Det lykkedes også for Sir John at lave en primitiv registrering af det termiske billede på papir,‎ som han kaldte for en ‘termograf’.

Figur 25.4 Samuel P. Langley (1834–1906)‎

Den infrarøde detektors følsomhed blev langsomt forbedret. For endnu et stort gennembrud stod Langley i 1880 med opfindelsen af bolometeret. Dette bolometer bestod af et tyndt sortfarvet platinbånd sluttet til en arm på et kredsløb med en Wheatstone-bro,‎ som den infrarøde stråling blev fokuseret på,‎ og som et følsomt galvanometer reagerede på. Dette instrument kunne efter sigende registrere varmen fra en ko på en afstand af 400 meter.

En engelsk videnskabsmand,‎ Sir James Dewar,‎ introducerede som den første brugen af flydende gasser som kølemiddel (som f.eks. flydende nitrogen med en temperatur på -196° C (-320,‎8° F)‎)‎ i forskning med lave temperaturer. I 1892 opfandt han en enestående vakuumisolerende beholder,‎ i hvilken det er muligt at opbevare flydende gasser i flere dage ad gangen. Den almindelige ‘termoflaske’,‎ som anvendes til opbevaring af varme og kolde drikke,‎ er baseret på hans opfindelse.

I perioden 1900 til 1920 opdagede opfindere over hele verden det infrarøde. Der blev udstedt mange patenter for enheder,‎ der kunne detektere mennesker,‎ artilleri,‎ fly,‎ skibe og selv isbjerge. De første systemer – i moderne forstand – blev udviklet i årene fra 1914-1918 under første verdenskrig,‎ hvor begge krigens parter havde forskningsprogrammer,‎ der var helliget den militære udnyttelse af det infrarøde. Disse programmer omfattede eksperimentelle systemer til detektering af indtrængende fjender,‎ varmedetektering over større afstande,‎ sikker kommunikation og systemer til styring af ‘flyvende torpedoer’. Et infrarødt søgesystem,‎ der blev testet i denne periode,‎ kunne detektere et fly,‎ der nærmede sig,‎ på en afstand af 1,‎5 km eller en person,‎ der befandt sig mere end 300 meter væk.

De mest følsomme systemer frem til den tid var alle baseret på variationer over bolometer-princippet,‎ men i perioden mellem de to verdenskrige blev der udviklet to revolutionerende,‎ nye infrarøde detektorer: Billedomformeren og fotondetektoren. I starten fik billedomformeren størst opmærksomhed af militæret,‎ da det for første gang i historien blev muligt for en observatør at ‘se i mørket’. Billedomformerens følsomhed var imidlertid begrænset til de nære infrarøde bølgelængder,‎ og de mest interessante militære mål (f.eks. fjendens soldater)‎ skulle først oplyses af infrarøde søgestråler. Men da man på denne måde risikerede at afsløre observatørens position over for en fjende med lignende udstyr,‎ er det forståeligt,‎ at militæret med tiden mistede interessen for billedomformeren.

De taktiske militære ulemper ved såkaldte 'aktive’ termiske billedsystemer (dvs. systemer,‎ som virker ved hjælp af en stråle)‎ satte efter anden verdenskrig fra 1939–45 gang i omfattende militære forskningsprogrammer inden for infrarød teknologi og muligheden for at udvikle ‘passive’ (ingen søgestråle)‎ systemer omkring den meget følsomme fotondetektor. I denne periode gjorde militære sikkerhedsbestemmelser det umuligt at følge med i udviklingen af infrarød billedteknologi. Sløret blev først løftet lidt i begyndelsen af 1950'erne. Nu blev det også muligt for civile forskere og civil industri at udnytte den termiske billedteknologi.

26 Termografiteori

26.1 Introduktion

Områderne inden for infrarød stråling og den relaterede termografiteknik er stadig nye for mange,‎ der vil bruge et infrarødt kamera. I dette afsnit beskrives teorien bag termografi.

26.2 Det elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum er opdelt vilkårligt i et antal bølgelængdeområder,‎ der kaldes bånd,‎ og er karakteriseret ved de anvendte metoder til at producere og registrere stråling. Der er ingen afgørende forskel på stråling i de forskellig bånd i det elektromagnetiske spektrum. De styres alle af de samme love og de eneste forskelle er dem,‎ der skyldes forskelle i bølgelængden.

Figur 26.1 Det elektromagnetiske spektrum. 1: Røntgenstråle; 2: UV; 3: Synlig; 4: IR; 5: Mikrobølger; 6: Radiobølger.

Termografien anvender det infrarøde spektralbånd. I enden med kortbølgelængde ligger grænsen ved tærsklen for den visuelle opfattelse i det dybrøde område. I enden med langbølgelængde smelter det sammen med mikrobølge radiobølgelængder i millimeterområdet.

Det infrarøde bånd er ofte yderligere underopdelt i fire mindre bånd,‎ hvor grænserne også er vilkårligt valgt. De omfatter det nærinfrarøde (0,‎75–3 μm)‎,‎ det mellem infrarøde (3–6 μm)‎,‎ det fjerninfrarøde (6–15 μm)‎ og det ekstremt infrarøde (15–100 μm)‎. Selvom bølgelængderne er angivet i μm (mikrometer)‎,‎ anvendes der ofte andre enheder til at måle bølgelængden i dette spektralområde,‎ f.eks. nanometer (nm)‎ og Ångström (Å)‎.

Forholdet mellem de forskellige bølgelængdemålinger er:

26.3 Sort legemestråling

Et sort legeme defineres som en genstand,‎ der absorberer al den stråling,‎ den møder ved en vilkårlig bølgelængde. Den misvisende benævnelse sort der henviser til en genstand,‎ der udsender stråling,‎ forklares med Kirchhoff’s Lov (efter Gustav Robert Kirchhoff,‎ 1824–1887)‎,‎ der siger,‎ at et legeme,‎ der er i stand til at absorbere al stråling ved en given bølgelængde,‎ ligeledes er i stand til at udsende stråling.

Figur 26.2 Gustav Robert Kirchhoff (1824–1887)‎

Opbygningen af ensort legemekilde er i princippet meget enkelt. Strålingskarakteristiska for en blænde i et isotermisk hulrum lavet af et uigennemsigtigt materiale repræsenterer næsten nøjagtigt de samme egenskaber som et sort legeme. En praktisk applikation af princippet med opbygningen af en perfekt strålingsabsorbator består af en rektangel,‎ der er lystæt bortset fra en blænde på en af siderne. En stråling,‎ der derefter kommer ind i hullet,‎ stråler og absorberes af gentagne reflektioner,‎ så kun en uendelig lille fraktion kan slippe ud. Sortheden,‎ der er opnået ved blænden,‎ er næsten lig med et sort legeme og næsten perfekt for alle bølgelængder.

Ved at lave et sådant isotermisk hulrum med en passende opvarmningsanordning bliver det til det,‎ der kaldes hulrumsstråler. Et isotermisk hulrum,‎ der er opvarmet til en ensartet temperatur,‎ genererer stråling fra et sort legeme,‎ hvis karakteristika kun bestemmes af temperaturen i hulrummet. Sådanne hulrumsstråler bruges typisk som strålingskilder i temperaturreferencestandarder i laboratoriet til kalibrering af termografiske instrumenter,‎ som f.eks. et FLIR Systems kamera.

Hvis temperaturen på strålingen fra det sorte legeme kommer over 525°C,‎ begynder kilden at blive synlig,‎ så den ikke længere virker sort. Dette er strålerens begyndende rødglødende temperatur,‎ der derefter bliver orange eller gul,‎ når temperaturen stiger yderligere. Faktisk er definitionen på den såkaldte farvetemperatur for en genstand den temperatur,‎ som et sort legeme skal opvarmes til for at få samme udseende.

Overvej nu tre udsagn,‎ der beskriver den stråling,‎ der udsendes fra et sort legeme.

26.3.1 Plancks lov

Figur 26.3 Max Planck (1858–1947)‎

Max Planck (1858–1947)‎ beskrev den spektrale distribution af strålingen fra et sort legeme med følgende formel:

hvor:

Wλb	Det sorte legemes spektrale strålingsemission ved bølgelængde λ.
c	Lysets hastighed = 3 × 108 m/s
h	Plancks konstant = 6,‎6 × 10-34 Joule sek.
k	Boltzmann konstant = 1,‎4 × 10-23 Joule/K.
T	Absolut temperatur (K)‎ for et sort legeme.
λ	Bølgelængde (μm)‎.

Plancks formel,‎ når den indtegnes grafisk for forskellige temperaturer,‎ giver et system med kurver. Hvis man følger en bestemt Planck-kurve,‎ er den spektrale emission nul ved λ = 0,‎ derefter stiger de hurtigt til et maksimum ved en bølgelængde λmax og efter det passeres,‎ nærmer det sig nul igen ved meget lange bølgelængder. Jo højere temperaturen er,‎ jo kortere er bølgelængden,‎ hvor maksimum optræder.

Figur 26.4 Det sorte legemes spektrale emission iht. Plancks lov,‎ indtegnet for variable,‎ absolutte temperaturer. 1: Spektral strålingsemission (W/cm2 × 103(μm)‎)‎; 2: Bølgelængde (μm)‎

26.3.2 Wiens forskydningslov

Ved at differentiere Plancks formel mht. λ og finde maksimum har vi:

Det er Wiens formel (efter Wilhelm Wien,‎ 1864–1928)‎,‎ der matematisk udtrykker den almindelige opfattelse af,‎ at farverne varierer fra rød til orange eller gul,‎ efterhånden som temperaturen på en termalstråler øges. Bølgelængden for denne farve er den samme som den bølgelængde,‎ der beregnes for λmax. En god tilnærmelse af værdien for λmax for en vilkårlig sort legemetemperatur opnås ved at anvende tommelfingerreglen 3 000/T μm. Dermed vil en meget varm stjerne som f.eks. Sirius (11 000 K)‎,‎ der udsender et blå-hvidt lys,‎ stråle med toppen af den spektrale strålingsemission,‎ der optræder i det usynlige ultraviolette spektrum,‎ ved en bølgelængde på 0,‎27 μm.

Figur 26.5 Wilhelm Wien (1864–1928)‎

Solen (ca. 6 000 K)‎ udsender gult lys,‎ der topper omkring 0,‎5 μm i midten af det synlige lysspektrum.

Ved stuetemperatur (300 K)‎ ligger toppen af strålingsemissionen på 9,‎7 μm,‎ i det fjerninfrarøde,‎ mens maksimum for den næsten ubetydelige mængde strålingsemission optræder ved 38 μm i de ekstreme infrarøde bølgelængder ved temperaturen for flydende nitrogen (77 K)‎.

Figur 26.6 Plancks kurver er indtegnet på en semilogaritmisk skaler fra 100 K til 1000 K. Den punkterede linje repræsenterer stedet for den maksimale strålingsemission ved hver enkelt temperatur som beskrevet af Wiens forskydningslov. 1: Spektral strålingsemission (W/cm2 (μm)‎)‎; 2: Bølgelængde (μm)‎.

26.3.3 Stefan-Boltzmanns lov

Ved at integrere Plancks formel fra λ = 0 til λ = ∞ får vi den samlede strålingsemission (Wb)‎ for et sort legeme:

Det er Stefan-Boltzmann-formlen (efter Josef Stefan,‎ 1835–1893,‎ og Ludwig Boltzmann,‎ 1844–1906)‎,‎ der siger,‎ at den samlede,‎ udsendte kraft for et sort legeme er proportional med den fjerde kraft fra dens absolutte temperatur. Grafisk repræsenterer Wb området under Planck-kurven for en bestemt temperatur. Det kan ses,‎ at strålingsemissionen i intervallet λ = 0 til λmax kun er 25 % af totalen,‎ hvilket omtrent repræsenterer den mængde af solens stråling,‎ der ligger inden for det synlige lysspektrum.

Figur 26.7 Josef Stefan (1835–1893)‎ og Ludwig Boltzmann (1844–1906)‎

Ved at bruge Stefan-Boltzmann-formlen til at beregne kraften,‎ der udstråles af den menneskelige krop ved en temperatur på 300 K og et eksternt overfladeområde på ca. 2 m2,‎ opnår vi 1 kW. Dette krafttab kunne ikke opretholdes,‎ hvis ikke der eksisterede en kompenserende absorption af strålingen fra omgivende overflader ved stuetemperaturer,‎ der ikke varierer for drastisk fra kroppens temperatur – eller naturligvis fra beklædningen.

26.3.4 Ikke-sort legeme udsendere

For så vidt har vi kun behandlet det sorte legemes stråler og det sorte legemes stråling. Men virkelige genstande svarer næsten aldrig til disse love over et udvidet bølgelængdeområde – selvom de kan nærme sig opførslen af det sorte legeme i bestemte spektrale intervaller. En bestemt type hvid maling kan f.eks. se perfekt hvid ud i det synlige lysspektrum,‎ men bliver klart grå ved ca. 2 μm og over 3 μm er den næsten sort.

Der er tre processer,‎ der kan forekomme,‎ som forhindrer et virkeligt objekt i at opføre sig som et sort legeme: En del af indstrålingen α kan absorberes,‎ en del ρ kan reflekteres og en del τ kan transmitteres. Eftersom alle disse faktorer er mere eller mindre afhængige af bølgelængde,‎ anvendes indekset λ til at angive den spektrale afhængighed af deres definitioner. Således:

Den spektrale absorptionsfaktor αλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft,‎ der absorberes af et objekt,‎ og hændelsen efter det.
Den spektrale reflektionsfaktor ρλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft,‎ der reflekteres af et objekt,‎ og hændelsen efter det.
Den spektrale transmissionsfaktor τλ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft,‎ der transmitteres gennem et objekt,‎ og hændelsen efter det.

Summen af disse tre faktorer skal svare til den samlede værdi af en bølgelængde,‎ så vi har forholdet:

For uigennemsigtige materialer τλ = 0,‎ og forholdet forenkles til:

En anden faktor,‎ der kaldes emissivitet,‎ er nødvendig for at beskrive fraktionen ε af strålingsemissionen for et sort legeme,‎ der produceres af et objekt ved en bestemt temperatur. Dermed kommer vi til definitionen:

Den spektrale emissivitet ελ= forholdet mellem den spektrale strålingskraft fra en genstand og den der kommer fra et sort legeme ved samme temperatur og bølgelængde.

Udtrykt matematisk kan dette beskrives som forholdet mellem den spektrale emission af en genstand for et sort legeme på følgende måde:

Generelt er der tre typer strålingskilder,‎ der er karakteriseret af de måder,‎ hvorpå den spektrale emission for hver enkelt varierer afhængig af bølgelængde.

Et sort legeme,‎ for hvilket ελ = ε = 1
Et gråt legeme,‎ for hvilket ελ = ε = konstant mindre end 1
En selektiv stråle for hvilket ε varierer med bølgelængde

Ifølge Kirchhoffs lov gælder det,‎ at for ethvert materiale er den spektrale emissivitet og spektrale absorptionsfaktor for et legeme den samme ved enhver angivet temperatur og bølgelængde. Det vil sige:

Fra dette opnår vi for et uigennemsigtigt materiale (eftersom αλ +‎ ρλ = 1)‎:

For højglanspolerede materialer ελ nærmer sig nul,‎ så for et perfekt reflekterende materiale (d.v.s. et perfekt spejl)‎ har vi:

For et gråt legemes stråler bliver Stefan-Boltzmann-formlen:

Dette betyder,‎ at den samlede udsendte kraft fra et gråt legeme er den samme som et sort legeme ved samme temperatur,‎ der reduceres i forhold til værdien af ε fra det grå legeme.

Figur 26.8 Spektral strålingsemission for tre stråletyper. 1: Spektral strålingsemission; 2: Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Selektiv stråle; 5: Gråt legeme.

Figur 26.9 Spektral emissivitet for tre stråletyper. 1: Spektral emissivitet; 2: Bølgelængde; 3: Sort legeme; 4: Gråt legeme; 5: Selektiv stråle.

26.4 Infrarøde halvtransparente materialer

Tag nu et ikke-metallisk,‎ halvtransparent legeme – lad os sige,‎ i form af en tyk,‎ flad plade af plastikmateriale. Når pladen opvarmes,‎ skal den stråling,‎ der genereres i volumenen,‎ arbejde sig vej mod overfladerne gennem materialet,‎ hvor den delvist absorberes. Når den så kommer op til overfladen,‎ reflekteres noget af den tilbage ind i det indre. Den bagudreflekterede stråling absorberes igen delvist,‎ men noget af den ankommer til den anden overflade,‎ gennem hvilken det meste slipper ud; en del af den reflekteres tilbage igen. Selvom de progressive reflektioner bliver svagere og svagere,‎ skal de suppleres,‎ når der søges efter pladens samlede emission. Når resultaterne fra de geometriske serier lægges sammen,‎ opnås den effektive emissivitet for en halvtransparent plade på følgende måde:

Når pladen bliver uigennemsigtig reduceres denne formel til denne ene formel:

Dette sidste forhold er et særligt praktisk forhold,‎ da det ofte er lettere at måle reflektionsfaktoren end at måle emissiviteten direkte.

27 Måleformel

Som allerede nævnt bestråles kameraet ikke kun fra selve genstanden,‎ når det rettes mod en genstand. Det bestråles også fra omgivelserne,‎ der reflekteres via genstandens overflade. Begge former for stråling dæmpes i en vis udstrækning af atmosfæren i målestien. Dertil kommer en tredjedel af strålingen fra selve atmosfæren.

Beskrivelsen af målesituationen som vist i nedenstående figur er for så vidt en rimelig virkelighedstro beskrivelse af de reelle betingelser. Det kan dog forekomme,‎ at der ikke er taget hensyn til f.eks. sollys i atmosfæren eller atmosfæriske forstyrrelser fra intense strålingskilder udenfor synsfeltet. Sådanne forstyrrelser er svære at beskrive,‎ men i de fleste tilfælde er de heldigvis så ubetydelige,‎ at man kan se bort fra dem. Hvis de ikke er ubetydelige,‎ er målekonfigurationen sikker af en sådan karakter,‎ at risikoen for forstyrrelser er åbenbar – i det mindste for en erfaren operatør. Det er dermed operatørens ansvar,‎ at ændre målesituationen for at undgå forstyrrelser f.eks. ved at skifte synsretning og derved afskærme for intense strålekilder osv.

Ved at acceptere ovenstående beskrivelse kan vi bruge nedenstående figur til at aflede en formel til beregning af objekttemperaturen fra den kalibrerede kameraudgang.

Figur 27.1 En skematisk oversigt over den generelle termografiske målesituation.1: Omgivelser; 2: Genstand; 3: Atmosfære; 4: Kamera

Vi forudsætter,‎ at den modtagne strålekraft W fra et sort legemes temperaturkilde Tsource på kort afstand genererer et kameraudgangssignal Usource,‎ der er proportional med kraftindtaget (strømlineært kamera)‎. Nu kan vi formulere (ligning 1)‎:

eller rettere notere:

hvis C er konstant.

Hvis kilden er et gråt legeme med udstråling ε,‎ bliver den modtagne stråling herefter εWsource.

Nu er vi klar til at skrive de tre samlede strålekraftbetingelser:

Emission fra genstanden = ετWobj,‎ hvor ε er genstandens udstråling,‎ og τ er atmosfærens transmission. Objekttemperaturen er Tobj.
Reflekteret emission fra kilder i omgivelserne = (1 – ε)‎τWrefl,‎ hvor (1 – ε)‎ er genstandens refleksion. De omgivende kilder har temperaturen Trefl.
Det forudsættes her,‎ at temperaturen Trefl er den samme for alle emitterende overflader i halvdelen af området set fra et punkt på genstandens overflade. Dette er naturligvis ofte en forenkling af virkeligheden. Det er dog nødvendigt at forenkle tilstanden for at finde en brugbar formel,‎ og Trefl kan – i det mindste i teorien – få en værdi,‎ der repræsenterer en effektiv temperatur for en kompleks omgivelse.

Bemærk også,‎ at vi er gået ud fra,‎ at udstrålingen for omgivelserne = 1. Dette er korrekt iht. Kirchhoffs lov: Al stråling,‎ der kommer i kontakt med de omgivende overflader,‎ absorberes til sidst af de samme overflader. Dermed er udstrålingen = 1. (Vær dog opmærksom på,‎ at de seneste teorier kræver,‎ at der tages hensyn til hele området omkring genstanden)‎.
Emission fra atmosfæren = (1 – τ)‎τWatm,‎ hvor (1 – τ)‎ er emissionen fra atmosfæren. Atmosfærens temperatur er Tatm.

Den samlede modtagne strålekraft kan nu formuleres således (ligning 2)‎:

Vi ganger hver faktor med konstanten C fra ligning 1 og erstatter CW produkter med den tilsvarende U iht. samme ligning og får (ligning 3)‎:

Løs ligning 3 for Uobj (ligning 4)‎:

Det er den generelle måleformel,‎ der bruges i alt termografisk udstyr fra FLIR Systems. Spændingerne i formlen er:

Tabel 27.1 Spændinger

Uobj	Den beregnede kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Tobj dvs. en spænding,‎ der direkte kan konverteres til virkelig objekttemperatur.
Utot	Målt kameraudgangsspænding for det aktuelle eksempel.
Urefl	Teoretisk kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Trefl iht. kalibreringen.
Uatm	Teoretisk kameraudgangsspænding for et sort legeme med temperatur Tatm iht. kalibreringen.

Operatøren skal levere et antal parameterværdier til beregningen:

objektemissionen ε,‎
den relative luftfugtighed,‎
Tatm
objektafstand (Dobj)‎
den (effektive)‎ temperatur for objektomgivelserne eller den reflekterede omgivende temperatur Trefl og
temperaturen for atmosfæren Tatm

Denne opgave kan til tider være vanskelig for operatøren,‎ da det normalt ikke er nemt at finde de nøjagtige værdier for emission og atmosfærisk transmission for det aktuelle eksempel. Det er ikke så vanskeligt at finde de to temperaturer,‎ såfremt omgivelserne ikke indeholder store og intense strålingskilder.

Et naturligt spørgsmål er: Hvor vigtigt er det at kende de rigtige værdier for disse parametre? Det kan være en god idé at få en fornemmelse for dette problem allerede på nuværende tidspunkt ved her at se på nogle forskellige måleeksempler og sammenligne de relative størrelser på de tre strålingsbetingelser. Dette vil give indikationer på,‎ hvornår det er vigtigt at bruge korrekte værdier for hvilke parametre.

Nedenstående figurer illustrerer de relative størrelser på de tre strålingsbidrag for tre forskellige objekttemperaturer,‎ to emissioner og to spektrale områder: SW og LW (kortbølge/langbølge)‎. Resterende parametre har følgende faste værdier:

τ = 0.88
Trefl = +‎20°C
Tatm = +‎20°C

Det er tydeligt,‎ at målingen af lave objekttemperaturer er mere kritisk end måling af høje temperaturer,‎ siden de ‘forstyrrende’ strålingskilder er relativt stærkere i det første eksempel. Hvis objektemissionen også er lav,‎ vil situationen være stadig mere vanskelig.

Til sidst skal vi svare på et spørgsmål,‎ om hvor vigtigt det er at få lov til at bruge kalibreringskurven over det højeste kalibreringspunkt,‎ som vi kalder ekstrapolation. Forestil dig,‎ at vi i et eksempel måler Utot = 4,‎5 volt. Det højeste kalibreringspunkt for kameraet var omkring 4,‎1 volt,‎ en værdi,‎ som operatøren ikke kender. Selvom genstanden var et sort legme,‎ d.v.s. Uobj = Utot,‎ udfører vi således rent faktisk en ekstrapolation af kalibreringskurven,‎ når 4,‎5 volt konverteres til temperatur.

Lad os nu forudsætte,‎ at genstanden ikke er sort,‎ den har en emission på 0,‎75 og transmissionen er 0,‎92. Vi forudsætter også,‎ at de to sekundære betingelser i ligning 4 er lig med 0,‎5 volt i alt. En beregning af Uobj vha. ligning 4 giver nu Uobj = 4,‎5 / 0,‎75 / 0,‎92 – 0,‎5 = 6,‎0. Dette er en temmelig ekstrem ekstrapolation,‎ især når man tager i betragtning,‎ at videoforstærkeren måske begrænser output til 5 volt! Bemærk,‎ at kalibreringskurvens applikation er en teoretisk fremgangsmåde,‎ hvor der ikke forekommer elektroniske eller andre begrænsninger. Vi går ud fra,‎ at hvis der ikke havde været signalbegrænsninger i kameraet,‎ og hvis det har været kalibreret langt over 5 volt,‎ ville den følgende kurve have være næsten den samme som vores reelle kurve,‎ der er ekstrapoleret over 4,‎1 volt,‎ forudsat at kalibreringsalgoritmen er baseret på strålingsfysik ligesom FLIR Systems algoritmen. Der skal naturligvis være en grænse for sådanne ekstrapolationer.

Figur 27.2 Strålingskildernes relative størrelser under vekslende måleomstændigheder (SW-kamera)‎. 1: Objekttemperatur; 2: Emission; Obj: Objektstråling; Refl: Reflekteret stråling; Atm: atmosfærisk stråling. Faste parametre: τ = 0,‎88; Trefl = 20°C; Tatm = 20°C.

Figur 27.3 Strålingskildernes relative størrelser under vekslende måleomstændigheder (SW-kamera)‎. 1: Objekttemperatur; 2: Emission; Obj: Objektstråling; Refl: Reflekteret stråling; Atm: atmosfærisk stråling. Faste parametre: τ = 0,‎88; Trefl = 20°C; Tatm = 20°C.

28 Emissivitetstabeller

I dette afsnit præsenteres en samling emissivitetsdata fra den infrarøde litteratur samt målinger foretaget af FLIR Systems.

28.1 Referencer

Mikaél A. Bramson: Infrared Radiation,‎ A Handbook for Applications,‎ Plenum press,‎ N.Y.
William L. Wolfe,‎ George J. Zissis: The Infrared Handbook,‎ Office of Naval Research,‎ Department of Navy,‎ Washington,‎ D.C.
Madding,‎ R. P.: Thermographic Instruments and systems. Madison,‎ Wisconsin: University of Wisconsin – Extension,‎ Department of Engineering and Applied Science.
William L. Wolfe: Handbook of Military Infrared Technology,‎ Office of Naval Research,‎ Department of Navy,‎ Washington,‎ D.C.
Jones,‎ Smith,‎ Probert: External thermography of buildings...,‎ Proc. of the Society of Photo-Optical Instrumentation Engineers,‎ vol.110,‎ Industrial and Civil Applications of Infrared Technology,‎ June 1977 London.
Paljak,‎ Pettersson: Thermography of Buildings,‎ Swedish Building Research Institute,‎ Stockholm 1972.
Vlcek,‎ J: Determination of emissivity with imaging radiometers and some emissivities at λ = 5 µm. Photogrammetric Engineering and Remote Sensing.
Kern: Evaluation of infrared emission of clouds and ground as measured by weather satellites,‎ Defence Documentation Center,‎ AD 617 417.
Öhman,‎ Claes: Emittansmätningar med AGEMA E-Box. Teknisk rapport,‎ AGEMA 1999. (Emittance measurements using AGEMA E-Box. Technical report,‎ AGEMA 1999.)‎
Matteï,‎ S.,‎ Tang-Kwor,‎ E: Emissivity measurements for Nextel Velvet coating 811-21 between –36°C AND 82°C.
Lohrengel & Todtenhaupt (1996)‎
ITC Technical publication 32.
ITC Technical publication 29.
Schuster,‎ Norbert and Kolobrodov,‎ Valentin G. Infrarotthermographie. Berlin: Wiley-VCH,‎ 2000.

28.2 Tabeller

Tabel 28.1 T: Samlet spektrum; SW: 2-5 µm; LW: 8-14 µm,‎ LLW: 6,‎5-20 µm; 1: Materiale; 2: Specifikation; 3: Temperatur i °C; 4: Spektrum; 5: Emissivitet: 6: Reference

1	2	3	4	5	6
3M type 35	elektrikertape,‎ vinyl (flere farver)‎	< 80	LW	≈ 0,‎96	13
3M type 88	elektrikertape,‎ sort vinyl	< 105	LW	≈ 0,‎96	13
3M type 88	elektrikertape,‎ sort vinyl	< 105	MW	< 0,‎96	13
3M type Super 33+‎	elektrikertape,‎ sort vinyl	< 80	LW	≈ 0,‎96	13
Aluminium	anløbet,‎ kraftigt	17	SW	0,‎83-0,‎94	5
Aluminium	anodiseret plade	100	T	0,‎55	2
Aluminium	anodiseret,‎ lysegrå,‎ trist	70	SW	0,‎61	9
Aluminium	anodiseret,‎ lysegrå,‎ trist	70	LW	0,‎97	9
Aluminium	anodiseret,‎ sort,‎ trist	70	SW	0,‎67	9
Aluminium	anodiseret,‎ sort,‎ trist	70	LW	0,‎95	9
Aluminium	dyppet i HNO3,‎ plade	100	T	0,‎05	4
Aluminium	folie	27	10 µm	0,‎04	3
Aluminium	folie	27	3 µm	0,‎09	3
Aluminium	opkradset	27	10 µm	0,‎18	3
Aluminium	opkradset	27	3 µm	0,‎28	3
Aluminium	oxideret,‎ stærkt	50-500	T	0,‎2-0,‎3	1
Aluminium	poleret	50–100	T	0,‎04-0,‎06	1
Aluminium	poleret plade	100	T	0,‎05	4
Aluminium	poleret,‎ tynd plade	100	T	0,‎05	2
Aluminium	ru overflade	20-50	T	0,‎06-0,‎07	1
Aluminium	som modtaget,‎ plade	100	T	0,‎09	4
Aluminium	som modtaget,‎ tynd plade	100	T	0,‎09	2
Aluminium	støbt,‎ højtryksrenset	70	SW	0,‎47	9
Aluminium	støbt,‎ højtryksrenset	70	LW	0,‎46	9
Aluminium	tynd plade,‎ 4 prøver med forskellige ridser	70	SW	0,‎05-0,‎08	9
Aluminium	tynd plade,‎ 4 prøver med forskellige ridser	70	LW	0,‎03-0,‎06	9
Aluminium	vakuum deponeret	20	T	0,‎04	2
Aluminium,‎ bronze		20	T	0,‎60	1
Aluminiumhydroxid	pulver		T	0,‎28	1
Aluminiumoxid	aktiveret,‎ pulver		T	0,‎46	1
Aluminiumoxid	ren,‎ pulver (alumina)‎		T	0,‎16	1
Asbest	gulvflise	35	SW	0,‎94	7
Asbest	papir	40-400	T	0,‎93-0,‎95	1
Asbest	plade	20	T	0,‎96	1
Asbest	pulver		T	0,‎40-0,‎60	1
Asbest	skiferplade	20	T	0,‎96	1
Asbest	stof		T	0,‎78	1
Asfaltbelægning		4	LLW	0,‎967	8
Beton		20	T	0,‎92	2
Beton	gang	5	LLW	0,‎974	8
Beton	ru	17	SW	0,‎97	5
Beton	tør	36	SW	0,‎95	7
Bly	ikke oxideret,‎ poleret	100	T	0,‎05	4
Bly	oxideret ved 200°C	200	T	0,‎63	1
Bly	oxideret,‎ grå	20	T	0,‎28	1
Bly	oxideret,‎ grå	22	T	0,‎28	4
Bly	skinnende	250	T	0,‎08	1
Bly rød,‎ pulver		100	T	0,‎93	1
Bronze	fosforbronze	70	SW	0,‎08	9
Bronze	fosforbronze	70	LW	0,‎06	9
Bronze	poleret	50	T	0,‎1	1
Bronze	porøs,‎ ru	50-150	T	0,‎55	1
Bronze	pulver		T	0,‎76-0,‎80	1
Ebonit			T	0,‎89	1
Emalje		20	T	0,‎9	1
Emalje	lak	20	T	0,‎85-0,‎95	1
Fernis	flad	20	SW	0,‎93	6
Fernis	på egetræsparket	70	SW	0,‎90	9
Fernis	på egetræsparket	70	LW	0,‎90-0,‎93	9
Fiberplade	hård,‎ ubehandlet	20	SW	0,‎85	6
Fiberplade	masonit	70	SW	0,‎75	9
Fiberplade	masonit	70	LW	0,‎88	9
Fiberplade	porøs,‎ ubehandlet	20	SW	0,‎85	6
Fiberplade	spånplade	70	SW	0,‎77	9
Fiberplade	spånplade	70	LW	0,‎89	9
Flise	poleret	17	SW	0,‎94	5
fortinnet jern	ark	24	T	0,‎064	4
Galvaniseret jern	ark	92	T	0,‎07	4
Galvaniseret jern	ark,‎ oxideret	20	T	0,‎28	1
Galvaniseret jern	ark,‎ trykpoleret	30	T	0,‎23	1
Galvaniseret jern	stærk oxideret	70	SW	0,‎64	9
Galvaniseret jern	stærk oxideret	70	LW	0,‎85	9
Gips		17	SW	0,‎86	5
Gips		20	T	0,‎8-0,‎9	1
Gips	gipsplade,‎ ubehandlet	20	SW	0,‎90	6
Gips	ru lag	20	T	0,‎91	2
Gips	ru,‎ kalk	10-90	T	0,‎91	1
Glasrude (floatglas)‎	ikke belagt	20	LW	0,‎97	14
Granit	poleret	20	LLW	0,‎849	8
Granit	ru	21	LLW	0,‎879	8
Granit	ru,‎ 4 forskellige prøver	70	SW	0,‎95-0,‎97	9
Granit	ru,‎ 4 forskellige prøver	70	LW	0,‎77-0,‎87	9
Guld	poleret	130	T	0,‎018	1
Guld	poleret,‎ højt	100	T	0,‎02	2
Guld	poleret,‎ omhyggeligt	200-600	T	0,‎02-0,‎03	1
Gummi	blød,‎ grå,‎ ru	20	T	0,‎95	1
Gummi	hård	20	T	0,‎95	1
Hud	brun		T	0,‎75-0,‎80	1
Hud	menneskelig	32	T	0,‎98	2
Is: Se vand
Jern og stål	behandlet med smergelpapir	20	T	0,‎24	1
Jern og stål	dækket med rust	20	T	0,‎61-0,‎85	1
Jern og stål	elektrolytisk	100	T	0,‎05	4
Jern og stål	elektrolytisk	22	T	0,‎05	4
Jern og stål	elektrolytisk	260	T	0,‎07	4
Jern og stål	elektrolytisk,‎ omhyggeligt poleret	175-225	T	0,‎05-0,‎06	1
Jern og stål	grundplade	950-1100	T	0,‎55-0,‎61	1
Jern og stål	koldvalset	70	SW	0,‎20	9
Jern og stål	koldvalset	70	LW	0,‎09	9
Jern og stål	oxideret	100	T	0,‎74	4
Jern og stål	oxideret	100	T	0,‎74	1
Jern og stål	oxideret	1227	T	0,‎89	4
Jern og stål	oxideret	125-525	T	0,‎78-0,‎82	1
Jern og stål	oxideret	200	T	0,‎79	2
Jern og stål	oxideret	200-600	T	0,‎80	1
Jern og stål	oxideret,‎ stærkt	50	T	0,‎88	1
Jern og stål	oxideret,‎ stærkt	500	T	0,‎98	1
Jern og stål	poleret	100	T	0,‎07	2
Jern og stål	poleret	400-1000	T	0,‎14-0,‎38	1
Jern og stål	poleret plade	750-1050	T	0,‎52-0,‎56	1
Jern og stål	ru,‎ plan overflade	50	T	0,‎95-0,‎98	1
Jern og stål	rullet,‎ ark	50	T	0,‎56	1
Jern og stål	rusten,‎ rød	20	T	0,‎69	1
Jern og stål	rustet,‎ stærk	17	SW	0,‎96	5
Jern og stål	rødrustet,‎ ark	22	T	0,‎69	4
Jern og stål	skinnende oxidlag,‎ ark,‎	20	T	0,‎82	1
Jern og stål	skinnende,‎ ætset	150	T	0,‎16	1
Jern og stål	smedet,‎ omhyggeligt poleret	40-250	T	0,‎28	1
Jern og stål	stærkt rustet ark	20	T	0,‎69	2
Jern og stål	valset,‎ frisk	20	T	0,‎24	1
Jern og stål	varmvalset	130	T	0,‎60	1
Jern og stål	varmvalset	20	T	0,‎77	1
Jord	mættet med vand	20	T	0,‎95	2
Jord	tør	20	T	0,‎92	2
Kalk			T	0,‎3-0,‎4	1
Karbon	grafit,‎ filet overflade	20	T	0,‎98	2
Karbon	grafitstøv		T	0,‎97	1
Karbon	kulstøv		T	0,‎96	1
Karbon	lampesod	20-400	T	0,‎95-0,‎97	1
Karbon	stearinlyssod	20	T	0,‎95	2
Klæde	sort	20	T	0,‎98	1
Kobber	elektrolytisk,‎ omhyggeligt poleret	80	T	0,‎018	1
Kobber	elektrolytisk,‎ poleret	-34	T	0,‎006	4
Kobber	kommerciel,‎ trykpoleret	20	T	0,‎07	1
Kobber	oxideret	50	T	0,‎6-0,‎7	1
Kobber	oxideret,‎ sort	27	T	0,‎78	4
Kobber	oxideret,‎ stærkt	20	T	0,‎78	2
Kobber	poleret	50–100	T	0,‎02	1
Kobber	poleret	100	T	0,‎03	2
Kobber	poleret,‎ kommerciel	27	T	0,‎03	4
Kobber	poleret,‎ mekanisk	22	T	0,‎015	4
Kobber	ren,‎ omhyggeligt forberedt overflade	22	T	0,‎008	4
Kobber	skrabet	27	T	0,‎07	4
Kobber	smeltet	1100-1300	T	0,‎13-0,‎15	1
Kobber	sortoxideret		T	0,‎88	1
Kobberdioxid	pulver		T	0,‎84	1
Kobberoxid	rød,‎ pulver		T	0,‎70	1
Krom	poleret	50	T	0,‎10	1
Krom	poleret	500-1000	T	0,‎28-0,‎38	1
Krylon Ultra-flat black 1602	Flat black	stuetemperatur op til 175	LW	≈ 0,‎96	12
Krylon Ultra-flat black 1602	Flat black	stuetemperatur op til 175	MW	≈ 0,‎97	12
Lak	3 farver sprøjtet på aluminium	70	SW	0,‎50-0,‎53	9
Lak	3 farver sprøjtet på aluminium	70	LW	0,‎92-0,‎94	9
Lak	Aluminium på ru overflade	20	T	0,‎4	1
Lak	bakelit	80	T	0,‎83	1
Lak	hvid	100	T	0,‎92	2
Lak	hvid	40–100	T	0,‎8-0,‎95	1
Lak	sort,‎ mat	100	T	0,‎97	2
Lak	sort,‎ skinnende,‎ sprøjtet på jern	20	T	0,‎87	1
Lak	sort,‎ trist	40–100	T	0,‎96-0,‎98	1
Lak	varmebestandig	100	T	0,‎92	1
Ler	brændt	70	T	0,‎91	1
Magnesium		22	T	0,‎07	4
Magnesium		260	T	0,‎13	4
Magnesium		538	T	0,‎18	4
Magnesium	poleret	20	T	0,‎07	2
Magnesiumpulver			T	0,‎86	1
Maling	8 forskellige farver og kvaliteter	70	SW	0,‎88-0,‎96	9
Maling	8 forskellige farver og kvaliteter	70	LW	0,‎92-0,‎94	9
Maling	Aluminium,‎ forskellige aldre	50–100	T	0,‎27-0,‎67	1
Maling	cadmiumgult		T	0,‎28-0,‎33	1
Maling	koboltblå		T	0,‎7-0,‎8	1
Maling	kromgrøn		T	0,‎65-0,‎70	1
Maling	olie	17	SW	0,‎87	5
Maling	olie,‎ forskellige farver	100	T	0,‎92-0,‎96	1
Maling	olie,‎ grå flade	20	SW	0,‎97	6
Maling	olie,‎ grå glans	20	SW	0,‎96	6
Maling	olie,‎ sort flade	20	SW	0,‎94	6
Maling	olie,‎ sort glans	20	SW	0,‎92	6
Maling	oliebaseret,‎ gns. 16 farver	100	T	0,‎94	2
Maling	plastik,‎ hvid	20	SW	0,‎84	6
Maling	plastik,‎ sort	20	SW	0,‎95	6
Messing	ark,‎ behandlet med smergelpapir	20	T	0,‎2	1
Messing	ark,‎ rullet	20	T	0,‎06	1
Messing	behandlet med smergelpapir 80	20	T	0,‎20	2
Messing	oxideret	100	T	0,‎61	2
Messing	oxideret	70	SW	0,‎04-0,‎09	9
Messing	oxideret	70	LW	0,‎03-0,‎07	9
Messing	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,‎59-0,‎61	1
Messing	poleret	200	T	0,‎03	1
Messing	poleret,‎ højt	100	T	0,‎03	2
Messing	trist,‎ mat	20-350	T	0,‎22	1
Molybdæn		1500-2200	T	0,‎19-0,‎26	1
Molybdæn		600-1000	T	0,‎08-0,‎13	1
Molybdæn	filament	700-2500	T	0,‎1-0,‎3	1
Mursten	almindelig	17	SW	0,‎86-0,‎81	5
Mursten	alumina	17	SW	0,‎68	5
Mursten	Dinas kvarts,‎ ildfast	1000	T	0,‎66	1
Mursten	Dinas kvarts,‎ poleret,‎ ru	1100	T	0,‎85	1
Mursten	Dinas kvarts,‎ upoleret,‎ ru	1000	T	0,‎80	1
Mursten	ildfast ler	1000	T	0,‎75	1
Mursten	ildfast ler	1200	T	0,‎59	1
Mursten	ildfast ler	20	T	0,‎85	1
Mursten	ildfast sten	17	SW	0,‎68	5
Mursten	ildfast,‎ korund	1000	T	0,‎46	1
Mursten	ildfast,‎ magnesit	1000-1300	T	0,‎38	1
Mursten	ildfast,‎ stærk stråling	500-1000	T	0,‎8-0,‎9	1
Mursten	ildfast,‎ svag stråling	500-1000	T	0,‎65-0,‎75	1
Mursten	murværk	35	SW	0,‎94	7
Mursten	murværk,‎ pudset	20	T	0,‎94	1
Mursten	rød,‎ almindelig	20	T	0,‎93	2
Mursten	rød,‎ ru	20	T	0,‎88-0,‎93	1
Mursten	silica,‎ 95% SiO2	1230	T	0,‎66	1
Mursten	sillimanit,‎ 33% SiO2,‎ 64% Al2O3	1500	T	0,‎29	1
Mursten	vandfast	17	SW	0,‎87	5
Mørtel		17	SW	0,‎87	5
Mørtel	tør	36	SW	0,‎94	7
Nextel Velvet 811-21 Black	Flat black	-60-150	LW	> 0.97	10 og 11
Nikkel	elektrolytisk	22	T	0,‎04	4
Nikkel	elektrolytisk	260	T	0,‎07	4
Nikkel	elektrolytisk	38	T	0,‎06	4
Nikkel	elektrolytisk	538	T	0,‎10	4
Nikkel	galvaniseret på jern,‎ ikke poleret	20	T	0,‎11-0,‎40	1
Nikkel	galvaniseret på jern,‎ ikke poleret	22	T	0,‎11	4
Nikkel	galvaniseret på jern,‎ poleret	22	T	0,‎045	4
Nikkel	galvaniseret,‎ poleret	20	T	0,‎05	2
Nikkel	Kabel	200-1000	T	0,‎1-0,‎2	1
Nikkel	kommerciel ren,‎ poleret	100	T	0,‎045	1
Nikkel	kommerciel ren,‎ poleret	200-400	T	0,‎07-0,‎09	1
Nikkel	lys mat	122	T	0,‎041	4
Nikkel	oxideret	1227	T	0,‎85	4
Nikkel	oxideret	200	T	0,‎37	2
Nikkel	oxideret	227	T	0,‎37	4
Nikkel	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,‎37-0,‎48	1
Nikkel	poleret	122	T	0,‎045	4
Nikkeloxid		1000-1250	T	0,‎75-0,‎86	1
Nikkeloxid		500-650	T	0,‎52-0,‎59	1
Nikrom	kabel,‎ oxideret	50-500	T	0,‎95-0,‎98	1
Nikrom	kabel,‎ ren	50	T	0,‎65	1
Nikrom	kabel,‎ ren	500-1000	T	0,‎71-0,‎79	1
Nikrom	sandblæst	700	T	0,‎70	1
Nikrom	valset	700	T	0,‎25	1
Olie,‎ smøring	0,‎025 mm film	20	T	0,‎27	2
Olie,‎ smøring	0,‎050 mm film	20	T	0,‎46	2
Olie,‎ smøring	0,‎125 mm film	20	T	0,‎72	2
Olie,‎ smøring	film på Ni-basis: Kun Ni-basis	20	T	0,‎05	2
Olie,‎ smøring	tykt lag	20	T	0,‎82	2
Papir	4 forskellige farver	70	SW	0,‎68-0,‎74	9
Papir	4 forskellige farver	70	LW	0,‎92-0,‎94	9
Papir	belagt med sort lak		T	0,‎93	1
Papir	blå,‎ mørk		T	0,‎84	1
Papir	grøn		T	0,‎85	1
Papir	gul		T	0,‎72	1
Papir	hvid	20	T	0,‎7-0,‎9	1
Papir	hvid limning	20	T	0,‎93	2
Papir	hvid,‎ 3 forskellige slags glans	70	SW	0,‎76-0,‎78	9
Papir	hvid,‎ 3 forskellige slags glans	70	LW	0,‎88-0,‎90	9
Papir	rød		T	0,‎76	1
Papir	sort		T	0,‎90	1
Papir	sort,‎ trist		T	0,‎94	1
Papir	sort,‎ trist	70	SW	0,‎86	9
Papir	sort,‎ trist	70	LW	0,‎89	9
Plastik	glasfiberlaminat (printplade)‎	70	SW	0,‎94	9
Plastik	glasfiberlaminat (printplade)‎	70	LW	0,‎91	9
Plastik	polyuretan isoleringsplade	70	LW	0,‎55	9
Plastik	polyuretan isoleringsplade	70	SW	0,‎29	9
Plastik	PVC,‎ plastgulv,‎ mat,‎ struktureret	70	SW	0,‎94	9
Plastik	PVC,‎ plastgulv,‎ mat,‎ struktureret	70	LW	0,‎93	9
Platin		100	T	0,‎05	4
Platin		1000-1500	T	0,‎14-0,‎18	1
Platin		1094	T	0,‎18	4
Platin		17	T	0,‎016	4
Platin		22	T	0,‎03	4
Platin		260	T	0,‎06	4
Platin		538	T	0,‎10	4
Platin	bånd	900-1100	T	0,‎12-0,‎17	1
Platin	Kabel	1400	T	0,‎18	1
Platin	Kabel	50-200	T	0,‎06-0,‎07	1
Platin	Kabel	500-1000	T	0,‎10-0,‎16	1
Platin	ren,‎ poleret	200-600	T	0,‎05-0,‎10	1
Porcelæn	hvid,‎ blank		T	0,‎70-0,‎75	1
Porcelæn	poleret	20	T	0,‎92	1
Rustfrit stål	legering,‎ 8% Ni,‎ 18% Cr	500	T	0,‎35	1
Rustfrit stål	plade,‎ poleret	70	SW	0,‎18	9
Rustfrit stål	plade,‎ poleret	70	LW	0,‎14	9
Rustfrit stål	plade,‎ ubehandlet,‎ lettere ridset	70	SW	0,‎30	9
Rustfrit stål	plade,‎ ubehandlet,‎ lettere ridset	70	LW	0,‎28	9
Rustfrit stål	sandblæst	700	T	0,‎70	1
Rustfrit stål	type 18-8,‎ oxideret ved 800°C	60	T	0,‎85	2
Rustfrit stål	type 18-8,‎ poleret	20	T	0,‎16	2
Rustfrit stål	valset	700	T	0,‎45	1
Rødoxideret		100	T	0,‎93	4
Sand			T	0,‎60	1
Sand		20	T	0,‎90	2
Sandsten	poleret	19	LLW	0,‎909	8
Sandsten	ru	19	LLW	0,‎935	8
Slagge	fyr	0–100	T	0,‎97-0,‎93	1
Slagge	fyr	1400-1800	T	0,‎69-0,‎67	1
Slagge	fyr	200-500	T	0,‎89-0,‎78	1
Slagge	fyr	600-1200	T	0,‎76-0,‎70	1
Smergel	grov	80	T	0,‎85	1
Sne: Se vand
Spånplade	ubehandlet	20	SW	0,‎90	6
Styroporskum	isolering	37	SW	0,‎60	7
Støbejern	bearbejdet	800-1000	T	0,‎60-0,‎70	1
Støbejern	flydende	1300	T	0,‎28	1
Støbejern	oxideret	100	T	0,‎64	2
Støbejern	oxideret	260	T	0,‎66	4
Støbejern	oxideret	38	T	0,‎63	4
Støbejern	oxideret	538	T	0,‎76	4
Støbejern	oxideret ved 600°C	200-600	T	0,‎64-0,‎78	1
Støbejern	poleret	200	T	0,‎21	1
Støbejern	poleret	38	T	0,‎21	4
Støbejern	poleret	40	T	0,‎21	2
Støbejern	støbeblokke	1000	T	0,‎95	1
Støbejern	støbning	50	T	0,‎81	1
Støbejern	ubehandlet	900-1100	T	0,‎87-0,‎95	1
Sølv	poleret	100	T	0,‎03	2
Sølv	ren,‎ poleret	200-600	T	0,‎02-0,‎03	1
Tapet	let mønster,‎ lys grå	20	SW	0,‎85	6
Tapet	let mønster,‎ rød	20	SW	0,‎90	6
Tin	tin–belagt plade,‎ jern	100	T	0,‎07	2
Tin	trykpoleret	20-50	T	0,‎04-0,‎06	1
Titan	oxideret ved 540°C	1000	T	0,‎60	1
Titan	oxideret ved 540°C	200	T	0,‎40	1
Titan	oxideret ved 540°C	500	T	0,‎50	1
Titan	poleret	1000	T	0,‎36	1
Titan	poleret	200	T	0,‎15	1
Titan	poleret	500	T	0,‎20	1
Tjære			T	0,‎79-0,‎84	1
Tjære	papir	20	T	0,‎91-0,‎93	1
Træ		17	SW	0,‎98	5
Træ		19	LLW	0,‎962	8
Træ	fyr,‎ 4 forskellige prøver	70	SW	0,‎67-0,‎75	9
Træ	fyr,‎ 4 forskellige prøver	70	LW	0,‎81-0,‎89	9
Træ	grund		T	0,‎5-0,‎7	1
Træ	hvid,‎ fugtig	20	T	0,‎7-0,‎8	1
Træ	høvlet eg	20	T	0,‎90	2
Træ	høvlet eg	70	SW	0,‎77	9
Træ	høvlet eg	70	LW	0,‎88	9
Træ	jævnet	20	T	0,‎8-0,‎9	1
Træ	krydsfiner,‎ jævn,‎ tør	36	SW	0,‎82	7
Træ	krydsfiner,‎ ubehandlet	20	SW	0,‎83	6
Tungsten		1500-2200	T	0,‎24-0,‎31	1
Tungsten		200	T	0,‎05	1
Tungsten		600-1000	T	0,‎1-0,‎16	1
Tungsten	filament	3300	T	0,‎39	1
Vand	destilleret	20	T	0,‎96	2
Vand	is,‎ dækket med hård frost	0	T	0,‎98	1
Vand	is,‎ jævn	-10	T	0,‎96	2
Vand	is,‎ jævn	0	T	0,‎97	1
Vand	iskrystaller	-10	T	0,‎98	2
Vand	lag >0,‎1 mm tyk	0–100	T	0,‎95-0,‎98	1
Vand	sne		T	0,‎8	1
Vand	sne	-10	T	0,‎85	2
Zink	ark	50	T	0,‎20	1
Zink	oxideret overflade	1000-1200	T	0,‎50-0,‎60	1
Zink	oxideret ved 400°C	400	T	0,‎11	1
Zink	poleret	200-300	T	0,‎04-0,‎05	1